Danske super-supermarkeder skal levere fjernvarme
Et nyt projekt vil udarbejde en drejebog til, hvordan supermarkeder udnytter deres overskudvarme til både internt brug og fjernvarmenettet.
Supermarkeder bruger rigtig meget strøm. Faktisk står de for omkring to procent af det samlede strømforbrug i Danmark, hvilket også gør, at potentialet i overskudsvarme fra supermarkederne er kæmpe stort. Ifølge Lotte Gramkow fra Clean er der således en estimeret overkapacitet på op til 70 procent fra vores supermarkeder.
Derfor har projektet SuperSupermarkets sat sig for at vise, at det er muligt omkostningseffektivt at optimere og standardisere udnyttelsen af overskudsvarme fra supermarkeders kølesystemer til internt brug og til levering til fjernvarmenettet.
Det skriver Energy Supply.
Læs også: Coops LED-projekt skærer 60 procent af lysregningen
Inden projektet kan foldes ud - først til Coops cirka 800 butikker - dernæst til de resterende 1.900 danske supermarkeder - skal løsningen demonstreres i tre testsupermarkeder: SuperBrugsen i Bramming, Bjerringbro og Vindinggård i tæt samarbejde med Bramming Fjernvarme, Gudenådalens Energiselskab og Mølholm Fjernvarme.
”De får installeret de tekniske anlæg over de næste par måneder”, fortæller Lotte Gramkow fra Clean, der er projektkoordinator.
Når grundlaget for businesscasene er afstemt, kan der tages stilling til, i hvilket omfang opgaverne skal bydes ud. Herefter skal der tages stilling til de enkelte tilbud og arbejdet sættes i gang. Efter ombygning skal anlæggene køres ind, og dokumentation med målinger kan påbegyndes.
Baggrunden for projektet er en succesfuld implementering af genvinding i 10-15 danske supermarkeder.
”Vi står på skuldrene af nogen, der har gjort det før. Løsningen er ikke ny, men den skal standardiseres og optimeres. Målet er at skabe plug-and-play-løsninger”, fortæller Lotte Gramkow.
Fleksibelt elforbrug
Projektet handler dog ikke kun om udnyttelse af overskudsvarmen, men også om fleksibelt elforbrug.
Her er der fokus på central styring af alle Coops supermarkeder, og hvor man i en situation med lave elpriser skruer op for energiforbruget ved for eksempel at lave underkøling.
”Lad os antage, at man kan øge temperaturen i køledisken fra -18 grader til -24 grader, når strømmen er billigst. Når det bliver dyrt igen, så kan man drosle ned på kølingen, men man har stadig et lager, fra da strømmen var billig. Det skal projektet vise. Det fungerer dog ikke bare på ét supermarked. Der skal en del supermarkeder med i det her. Det er aldrig set før”, siger Lotte Gramkow.
Læs også: Rema 1000 energioptimerer 200 butikker
Hun lægger heller ikke skjul på, at der på trods af, at projektet allerede er i fuld gang, fortsat er mange udfordringer forbundet med det.
”Dataopsamling er en stor udfordring, da der ikke er nogen form for ensartet installation af måleudstyr, og da det ikke er det samme, der måles på. Bare det at begynde at få alle de informationer ind og få det ensartet. Det har krævet en hel del”, fortæller Lotte Gramkow og nævner også afgifter, som lidt af en party-killer:
”Der er mange barrierer, og afgifter har været en af dem. Hvis man anvendte al overskudsvarme fra alle processer i hele Danmark, ville man kunne dække det samlede danske varmebehov. Hvorfor spænde ben for det”?
Når projektet med udgangen af november 2019 er bragt til ende, skulle det færdige projekt gerne være en drejebog til, hvordan man gør i fremtiden.
- JMA
