Danskerne er usikre på bæredygtige byggematerialer

Bæredygtige byggematerialer har et stort klimamæssigt potentiale, men de færreste af os putter dem i indkøbsvognen eller efterspørger dem, når vi står i byggemarkedet. Årsagen er manglende viden. Det viser en ny undersøgelse fra Videncentret Bolius og Realdania.

Tre ud af fire danskere svarer i en ny undersøgelse, at de i mindre grad eller slet ikke har viden om bæredygtige byggematerialer. Foto: Lisbeth Holten.

Den grønne omstilling er for alvor rykket ind i mange danske boliger med affaldssortering, fokus på grøn energi og mindre kød i køleskabet. Til gengæld kniber det en anelse mere med at vælge bæredygtige byggematerialer, når der skal renoveres eller bygges om i vores bolig.

Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Videncentret Bolius og den filantropiske forening Realdania.

Her svarer tre ud af fire danskere, at de i mindre grad eller slet ikke har viden om bæredygtige byggematerialer. Og hele 63 procent af de adspurgte har det stort set ikke i tankerne, når de står i byggemarkedet og skal købe ind til et bygge- eller renoveringsprojekt i deres bolig.

LÆS OGSÅ: Knauf går forrest med nye EPD’ere

Og det ærgrer Lennie Clausen, der er programchef i Realdania. For byggeriet står for intet mindre end en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvor selve byggematerialerne estimeres at tælle omkring 10-15 procent af den årlige udledning.

”At bygge om eller bygge nyt er nogle af de mest klimabelastende aktiviteter, vi kan give os i kast med i vores bolig. Derfor ligger der et stort potentiale i at gøre danskerne mere bevidste om, at de rent faktisk har mulighed for at træffe mere bæredygtige valg, når der skal indkøbes byggematerialer. Derfor er vi begyndt at række ud til flere af landets byggemarkeder for at få en dialog med dem om, hvordan vi kan gøre flere danskere nysgerrige på bæredygtige byggematerialer. For ifølge vores undersøgelse er det netop byggemarkederne, der topper listen over de steder, hvor vi helst vil hente viden om byggematerialer – herunder de mere bæredygtige af slagsen”, siger Lennie Clausen.  

Det komplekse skal gøres forståeligt for danskerne

Sammen med Videncentret Bolius har Realdania i 2021 lanceret indsatsen Bo Bæredygtigt, der skal gøre danskerne klogere på, hvad det vil sige at bo bæredygtigt og inspirere dem til en mere bæredygtig hverdag i og omkring deres bolig. 

Og meget tyder på, at der er behov for meget mere oplysning til boligejerne om deres muligheder, når det kommer til at vælge mere bæredygtige byggematerialer.  

For når man spørger danskerne, hvad der skal til for, at byggematerialer er bæredygtige, svarer næsten hver tredje, at det ved de ikke. Og på spørgsmålet om, hvorfor de ikke tidligere har valgt bæredygtige byggematerialer, svarer ca. hver femte, at de slet ikke har tænkt over det som en mulighed. Lige så mange svarer, at uvidenhed har været årsagen. 

”Det er et meget komplekst område, og det er lige nu de færreste danskere, der ved, hvad de kan og skal gøre. Her er det vores opgave som videncenter at gøre det komplekse forståeligt og tilgængeligt for den enkelte dansker, så de nemmere kan træffe de for klimaet rigtige valg. Derfor sætter vi nu gang i en kampagne under Bo Bæredygtigt med særligt fokus på byggematerialers klimaaftryk”, siger Kristine Virén, der er formidlingschef i Videncentret Bolius. 

LÆS OGSÅ: Kalder byggebranchen: Hvordan får vi klimaaftrykket fra nybyggede boliger i bund?

Prisen har en betydning, når vi vælger bæredygtige materialer

Ifølge undersøgelsen er der masser af kommende anledninger til at vælge mere bæredygtigt, når der skal indkøbes byggematerialer. Næsten halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen fra Videncentret Bolius og Realdania svarer, at de i løbet af det kommende år har byggeprojekter i støbeskeen enten i deres egen bolig eller i deres sommerhus. Det er især vedligeholdelse af facader og tag, forbedringer af badeværelset og køkken samt udskiftning af vinduer og gulve. 

Men involverer de kommende byggeprojekter så bæredygtige byggematerialer? I nogen grad, lyder det fra 41 procent af de adspurgte, mens 28 procent svarer i høj grad eller meget høj grad.

Til gengæld har prisen stadig en betydning, når det kommer til at vælge mere bæredygtigt til byggeprojektet derhjemme. I undersøgelsen svarer over halvdelen, at for høje priser vil kunne afholde dem fra at vælge bæredygtige byggematerialer. Tæt efterfulgt af dårlig kvalitet.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Skatteaftale reducerer selskabsskatten – men indeholder også nye regninger

Installator.dk

Skatteaftale reducerer selskabsskatten – men indeholder også nye regninger

Installator.dk

TEKNIQ vender sig mod afgiftslettelser

Installator.dk

Regeringen indgår skatteaftale med Dansk Folkeparti

Installator.dk

InstallatørGruppen køber el-installatør med 18 ansatte

Installator.dk

Ny varmepumpepulje lige på trapperne

Installator.dk

AI kan afsløre fejl i HVAC-projekter – men ikke erstatte ingeniøren

Installator.dk

Sidste chance for at hente vejledninger

Installator.dk

Ny tarifmodel ændrer prisen på at bruge elnettet – her er vindere og tabere

Installator.dk

Præfabrikerede teknikhuse kan reducere byggetiden

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Silkeborg)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

17.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Viborg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg

Danvak
Gå-hjem-møde
Præsentation af forskningsprogrammet CEBE relateret til HVAC, indeklima og ventilation

10 års forskning for en milliard kr. – Enestående udvikling for HVAC-branchen. Få en præsentation af 2 forskningsspor i CEBE-projektet, som relaterer sig til HVAC.

Dato

17.11.2026

Tid

16:30

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

24.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Vejen