Danva er utilfreds med nyt lovforslag om vand
Vandselskaberne løfter vigtige samfundsmæssige opgaver inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Men et aktuelt lovforslag til revision af vandsektorloven modarbejder de mange aktiviteter, som politikere og borgere ellers forventer af deres vandselskab. Det bør derfor tages af bordet og gentænkes. Sådan lyder det fra DANVA, vandsektorens brancheorganisation.
Biogasproduktion, udnyttelse af varmen i spildevand, PtX og klimatilpasning er blot nogle af de mange nye opgaver, som vandselskaberne skal løse, samtidig med at de sikrer rent drikkevand og skærmer danskerne og vandmiljøet mod skadelige stoffer.
Indsatserne kræver investeringer, men finansieringen af disse bliver ikke understøttet af det aktuelle lovforslag til revision af den økonomiske regulering. Det skyldes, at vandselskaberne ganske enkelt ikke får dækket deres udgifter, hvilket møder kritik fra vand- og spildevandsforeningen DANVA.
“Vi mener ikke, at det fremsatte lovforslag løser de problemer, det er tiltænkt. Det vil i stedet resultere i manglende omkostningsdækning”, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, i sin leder i branchemagasinet DANSKVAND, som i augustudgaven fokuserer på den økonomiske regulering.
Fem år er der gået, siden forligskredsen skrev under på aftalerne om en revision af vandsektorloven, men der er stadig ikke vedtaget en ny lov. Og i mellemtiden har verden ændret sig så markant, at et lovforslag må tage højde for den udvikling.
“Da de politiske aftaler, der ligger til grund for lovforslaget, blev indgået, var der ikke noget, der hed inflation, der var minusrente på lån, der havde endnu ikke været en verdensomspændende sundhedskrise med corona, PtX kendte vi ikke, PFAS kendte vi knap nok, og sikkerhedspolitik var ikke en del af billedet, som det er i dag med Ruslands krig mod Ukraine. Klimaforandringernes stadigt tydeligere konsekvenser med tørke og skybrud var måske heller ikke mejslet i granit dengang, som de er det i dag. Derfor bør man viske tavlen ren og tage nye politiske drøftelser og lave aftaler, som passer til den nye virkelighed, hvor forligskredsen bestemmer, hvilke opgaver vandselskaberne skal løse for Danmark”, siger Carl-Emil Larsen.
Det aktuelle lovforslag lægger desuden op til krav om en gældsætning på gennemsnitlig 70 procent i vandsektoren. Og det er et stort problem, mener Ellen Trane Nørby (V), viceborgmester i Sønderborg Kommune, formand for SONFOR (tidl. Sønderborg Forsyning), bestyrelsesmedlem i DANVA og i øvrigt også tidligere minister.
”Selvfølgelig vil der være en vis gældsætning i sektoren. Men forslaget betyder, at den nuværende generation ikke kommer til at betale sin rimelige andel for opgaverne, og at regningen bliver sendt videre ind i børneværelset til den kommende generation”, siger hun til DANSKVAND.
Ellen Trane Nørby konkluderer, at vandsektorloven efter revisionen således risikerer at blive ved med at afspejle en tænkning om konkurrence, som stammer fra Erhvervsministeriet, og et ønske fra Finansministeriet om at skubbe udgifter ud i fremtiden for at sikre et økonomisk råderum her og nu.
”Vandselskaber bliver set som farlige for konkurrencen, fordi de er monopoler, og selvfølgelig skal de reguleres. Men der sker benchmarking og andet, og vandafgifterne er lave. Der er de forkerte pejlemærker i lovudkastet”, siger hun og opfordrer også til at starte forfra, hvor man tænker sektorkobling frem for siloer.
“Man burde rive lovforslaget i stykker og starte forfra efter samme principper om at gå på tværs af politikområder, som der er i anden lovgivning. Loven bør give mulighed for en vandsektor i samklang med miljø- og klimapolitik, visioner i forhold til grøn energi og et sektorkoblet, uafhængigt Danmark”, siger Ellen Trane Nørby.
Læs også: Mentalitetsændring efterspørges for bedre drikkevand
I Thisted Vand har direktør Helle Korsgaard fuld forståelse for, at der som følge af det naturlige monopol i vandsektoren skal være en form for overordnet kontrol. Men den er blevet for bureaukratisk, og det gør det dyrere og mere besværligt at drive vandselskab. Hun mener, at man bør følge den gode danske tradition ved at vise tillid til ledelserne og undlade at detailstyre.
”Vis os tillid og nøjes med at sætte ind overfor de selskaber, hvor det ikke kører så godt. Hjælp dem målrettet med at blive bedre”, siger Helle Korsgaard, der ligesom resten af vandsektoren opfordrer politikerne til at starte forfra med en helt ny lovgivning, der bedre tager højde for virkelighedens verden. Hun fortsætter:
”Kig nye veje i en helt ny vandsektorlov. Vis os tillid, for vi er alt for begrænsede i dag. Tænk udvikling, innovation, sektorkobling og CO2-neutralitet ind, og giv os mulighed for at agere”.
DANSKVAND har også interviewet direktører og chefer fra vandselskaber i Frederikshavn, Halsnæs, Helsingør, Aarhus, Billund og København, og dækning af omkostninger, større tillid fra regulators side og større forståelse for de omstændigheder, selskaberne arbejder under, er nogle af de emner, der går igen.
- PiB