Der bliver brug for installatørerne
Installatørorganisationerne tror og håber på flere energirenoveringsopgaver til branchen, når sparekravene i energiaftalen skal føres ude i livet, men transparens om energiselskabernes priser på energibesparelser er en forudsætning, mener afdelingschef Christian Jarby, Tekniq.
Energiaftalen, som blev indgået i marts, indebærer, at de energibesparelser, som Energiselskaberne skal bidrage med bliver forøget med 75 procent i 2013-2014 og med 100 procent fra 2015-2020. Aftalen lægger op til en høj grad af fri konkurrence om opgaverne, så besparelserne bliver så omkostningseffektive som muligt.
Hvordan det skal udmøntes i praksis og hvor stor en del af opgaven, installatørerne og andre aktører får, afhænger dels af de samarbejdsaftaler, som for eksempel Tekniq kan indgå med energiselskaberne og dels af den aftale mellem Klima- Energi- og Bygningsministeriet, som fortsat forhandles.
Læs også: Smart grid - det alle taler om
Tekniq ønsker sig…
”Vores hovedønske er, at der sker en øget inddragelse af eksterne aktører. Det forudsætter, at der er transparens om de priser på energibesparelser, som energiselskaberne vil betale. Det forudsætter også, at de åbner markedet, så andre kan være med,” siger afdelingschef Christian Jarby, Tekniq. Han regner dog regner med, at energiselskaberne får brug for installatørerne og de besparelser, de kan bidrage med, hvis målene skal nås. ”Især når de såkaldt lavthængende frugter er plukket.”
Vores hovedønske er, at der sker en øget inddragelse af eksterne aktører.
Afdelingschef Christian Jarby, Tekniq
For ham er nøgleordene, åbenhed, transparens, jævnbyrdighed og ligeværdigt samarbejde. Sådan mener han slet ikke, det fungerer i dag, blandt andet fordi der er store forskelle på de priser, energiselskaberne betaler for besparelser.
”Det er heller ikke rimeligt at binde installatørerne på hænder og fødder med for eksempel loyalitetskrav, for så er samarbejdet ikke ligeværdigt,” siger han.
Nogle hovedpunkter i energiaftalen
- Der skal udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
- Der er afsat en pulje på 250 millioner kroner i 2013 og 500 millioner kroner i 2014 til energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.
- Fra 2013 er der forbud mod at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 mod at installere oliefyr i eksisterende boliger med adgang til fjernvarme eller naturgas.
- I 2013 og 2014 er der afsat 500 millioner kroner til energirenovering i private boliger. ”Den grønne tilskudspulje”.
- Afgiften på både el og olie bliver hævet, det vil forkorte tilbagebetalingstiden på investeringer i vedvarende energi.
Hvad angår kravene til installatørerne, mener han først og fremmest, at de skal blive bedre til at sælge energibesparelser til kunderne.
Samarbejdsaftaler der fungerer
Tekniq har allerede erfaring for, at transparent og ligeværdigt samarbejde er muligt. Organisationen har i dag samarbejdsaftaler med tre energiselskaber – TRE-FOR, NRGi og SEAS-NVE. De to førstnævnte samarbejdsaftaler er nye, mens samarbejdet med SEAS-NVE er mere end to år gammelt. Aftalerne indebærer, at Tekniq’s medlemmer kan videreformidle tilskud ud fra standardværdier for forskellige produkter.
”Den model vil vi meget gerne have udbredt,” siger Christian Jarby, som fremhæver SEAS-NVE-samarbejdet. ”Her kan installatøren indberette energibesparelserne på en portal og kunden kender tilskuddet. Det er utrolig effektivt.”
For energieffektivisering i det offentlige findes ingen tilsvarende standardværdier. Her skal der ganges og divideres, som Christian Jarby udtrykker det.
Han tør ikke gætte på tidshorisonten for, hvornår branchen vil mærke en øget effektivitet. ”Det sker ikke sådan lige ”bum”. ”
”Det vigtige er, at der bliver lagt pres på energiselskaberne. Det er meget vanskeligt at få noget at vide om de igangværende forhandlinger, men vi håber og tror, at flere og flere selskaber vil henvende sig,” siger han.
Ikke for meget bureaukrati
DS Håndværk og Industri lægger vægt på, at energiselskaberne ikke bliver for dominerende.
”De penge, der skal bruges på energibesparelser, skal også munde ud i reelle energibesparelser. Når hr. Hansen investerer to kroner skal han gerne have fire igen, og akkurat det samme princip,” gælder for energirenovering i det offentlige,” siger Birger Christiansen.
Han mener ikke, der skal lægges så stor vægt på energirådgivning fra energiselskaberne, for hvis energimærkningen fungerer, er der ikke så meget at fortælle.
”Med udgangspunkt i energimærkningen kan installatøren rådgive om muligheder for besparelse," siger han.