Det er surt at være udenfor
I Danmark har Carlo Gavazzi måske først og fremmest været kendt for industriautomation, men sådan bliver det ikke ved at være. Virksomheden vil fremover lægge langt mere vægt på bygningsautomation. Men her føler virksomheden sig uden for det gode selskab Z-wave.
Det er ifølge Carlo Gavazzis salgs- og marketingdirektør for Danmark, Lars Hjortshøj, ikke længere sjovt at arbejde med eller tale om industriautomation.
”Vores kunder bliver færre og færre, for de flytter simpelthen ud af landet. Vores helt store kunde har indtil nu været vindmølleindustrien, men de flytter også, så vi har hulens travlt med at finde på nogle nicheprodukter, der også kan bruges til andre ting, for industrien er et marked, der kun går en vej: NED,” mener han.
Derfor har Carlo Gavazzi i Danmark valgt at satse mere på bygningsautomation med systemet Smart House, som er udbredt i store dele af Europa. Lars Hjortshøj argumenterer med, at de over fem millioner danskere – i modsætning til industrien – ikke flytter.
”Intelligente boliginstallationer skal være vores fremtid, så vi er selvfølgelig voldsomt pikerede over, at Elsparefonden har valgt at promovere én enkelt standard, nemlig Z-wave, men vi frygter ikke Elsparefonden, for hvis deres projekt lykkes, kommer det til at vare mange år, og vi tænker kortsigtet. Vi er i parentes bemærket langt mere bange for forsyningsselskaberne, som går ud og tager en større og større del af markedet,” siger han.
Forkert strategi
Hans kollega, produkt manager Jens Neigaard, mener ikke, det er for sent for Elsparefonden at vælge en ny strategi.
”Elsparefonden burde have valgt en helt anden ”approach”. De skulle have fremstillet en åben protokol op imod "Min Bolig"-serveren, så de kunne tilbyde alle producenter af bygningsautomationssystemer at være med i projektet," mener han.
Den strategi, de har valgt, indebærer, at en Z-wave-controller i huset kommunikerer med Elsparefondens server via en protokol, der tilhører den amerikanske producent, Zensys. Men protokollen burde ikke være producentafhængig. Den burde være åben for os alle, så den kunne indbygges i fx Smart House, IHC og alle de mange andre systemer – både trådløse og ikke trådløse,” siger Jens Neigaard. Han mener ikke, at den nuværende løsning vil føre til store forbedringer inden for en nærmere fremtid, fordi de nødvendige produkter ikke er der, og det hæmmer salget, og det betyder, at der ikke bliver udviklet særlig mange produkter og så videre.
”Det er selvfølgelig fint med et trådløst system, fordi det er langt nemmere at anvende i eksisterende boliger. De fortrådede løsninger bruges stort set kun i nybyggeri, men til gengæld er der brugt fortrådede løsninger i fire ud af fem nye huse, og alle disse forbrugere kan ikke få adgang til Elsparefondens website. Og så findes der jo også trådløse systemer, der ligesom vi er ”ude i kulden”. Det er simpelthen ikke hensigtsmæssigt, for det ene system udelukker jo ikke det andet,” siger han.
Markedet er ikke klar til én standard
Der kommer ifølge Jens Neigaard til at gå lang tid, før vi får noget, der nærmer sig en international standard.
”Der findes et væld af systemer rundt omkring i Europa. Alene i Belgien er der 20 forskellige. Vi er slet ikke klar til at vælge en standard, og det bliver markedet, der kommer til at afgøre, hvilken standard vi får, hvis vi nogensinde får én,” siger Jens Neigaard og slutter: ”Elsparefonden skal ikke bekymre sig om standarder – hvad enten de er proprietære eller åbne, eller om de er trådløse eller ej. Hvorfor laver de ikke en server med åben protokol, vi kan få adgang til, således at så mange forbrugere som muligt kan blive koblet på "min bolig"?"
