Drømmen om den perfekte indretning

En professionel må aldrig gå ned på udstyr, og hos mobile håndværkere gælder det både om at have det helt rigtige udstyr med i vognen og den helt rigtige montering af værktøjet.

Hos vognindretningsvirksomheden Modul-System i københavnerforstaden Hvidovre sætter et sjak med tidligere pladesmede, tømrere og autolakerere hylder, skuffer og skabe ind i varevogne, så alt værktøj bliver på sin rette plads, både under det daglige arbejde, og hvis trafikulykken rammer.

Læs også: Sikkerheden i servicevogne er fortsat lav

I praksis er der dog forskel på, hvad chefen og hans underordnede vil have. Installatørerne, der er ansvarlige for deres medarbejderes arbejdsmiljø og effektivitet, ser efter både sikkerhed og en produktiv arbejdsdag uden at overfylde bilen med for meget udstyr.

Hvis svendene selv kan vælge, fylder de på med en masse udstyr, fortæller Modul-Systems key account manager Jim Jacobsen. Så kommer mester og siger stop, så udgiften ikke sprænger budgettet.

”Der er prestige i den bedste varevogn, og medarbejderne kan lægge vægt på selv en lille bitte lampe, når de sammenligner deres biler. Det kan være på grund af konkurrence medarbejderne imellem, eller fordi lampen kan gøre deres arbejde lettere. Så skal de bare have den lampe,” siger han.

Læs også: Andre bestemmer dit valg af servicevogn

Inde på værkstedet kigger topløse piger sorgløst ud fra plakaterne på montørerne, der skærer i aluminiumslister og hyldeprofiler. Det tager omkring en dag at indrette en bil. Nogle gange mindre tid. Andre gange længere.

Montørerne stepper udenfor for at sætte ild på en cigaret og forklarer om principperne bag Modul-System.

”Det er som et Meccano-byggesæt, så det er rutinearbejde at bygge en bil, men nogen skal jo sætte delene sammen,” lyder forklaringen.

Meccano-byggesæt
Mens vvs-installatører ofte skal have den simple indretning i vognen med nogle hylder, skuffer og en skruestik, har andre faggrupper større forventninger til arbejdspladsen bag førersædet.

For at undgå kondensdryp på værktøj og materialer, skal loftet isoleres. Skal medarbejderen svejse fiberkabler sammen, må der være dieselfyr og et bord med sæde og arbejdslys. Er han væk hjemmefra i dagevis på en kold og mudret byggeplads, vil han have tørreskab til vådt tøj.

Kunderne kan se indretningen på en computerskærm inden montørerne går i gang. Ligesom et køkkenfirma visualiserer det færdige køkken, kan Jim Jacobsen med et par klik gøre indretningsdrømmen til synlig dokumentation.

Læs også: Kør grønt – og spar tyve procent på brændstof

”Det er fedt at vise kunden på et billede, hvad han får. Mange har en håndtegning med og er velovervejede, når de kommer til os, men når de ser, hvad de kan få, skal de have lidt ekstra,” fortæller han.

Flyvende gods
Varebiler er farligere end almindelige personbiler, fordi de er tungere og har en mere stiv konstruktion end almindelige personbiler. I 2010 blev 10 personer dræbt i varebilsulykker, og 56 kom alvorligt til skade. Ifølge Rådet for Sikker Trafik har føreren af en varebil en tredoblet risiko for død eller alvorlig ulykke i sammenligning med personbiler.

På ti år er antallet af registrerede ulykker med varevogne faldet med 71 procent.  Men varevogne er stadig farligere end almindelig personbiler.

”Den bredeste misforståelse hos varevognschauffører er, at hvis noget er svært at løfte ind i bilen, er det også svært at flytte inde i bilen. Godset må ikke få sin egen hastighed inde i bilen”, advarer bilinspektør Per Bo Hansen i ulykkesanalysevirksomheden Dancrash.

Sikkerhed først
Montør Tim Hallstrøm afslutter hver dag en eller to biler, så arbejdstempoet må ikke være for lavt. Af og til kommer kunderne dog alligevel ind i hallen, og vil have montørerne til at flytte rundt på skuffer og holdere.

”Det sætter sikkerheden på prøve, hvis kunderne forventer noget, der ikke fungerer. Det skal være holdbart og sikkerhedsmæssigt i orden, for ellers falder det tilbage på os. Monteringen skal spille 100 procent”, siger Tim Hallstrøm.

Læs også: Transit mod Transporter

Flyvende gods er en fare for personer i varevogne. Per Bo Hansen vurderer, at moderne varevogne stiller ekstra store krav til chaufførens evner til at fastsurre værktøj og materialer i bilen, netop fordi bilerne er blevet kraftigere.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har undersøgt en række varevognulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. I en af de 40 undersøgte ulykker blev en varevognsbillist alvorlig skadet af sit eget gods.

Ved at undersøge fart og trafikadfærd på ulykkesstedet fandt kommissionen frem til, at varebiler generelt kører lige så hurtigt som personbiler til trods for, at varebilerne kan være læsset med gods, er langsommere til at bremse end personbiler og er dårligere til at lave undvigemanøvrer.

”Varebilerne er som andre køretøjer blevet hurtigere og bremser bedre, så det skærper kravene til den måde bilisten placerer lasten”, siger Per Bo Hansen.

Lange skruer
I montagehallen klikker Johnny Olsen en reol sammen, inden han måler op til de vinkeljern, der skal holde hylderne.

”Der er nogen, der har klokket i det, og der er kun en synder”, siger han, mens han flytter vinkeljernet et hak opad. ”Det giver sig selv, for man kan ikke samle det, hvis det sidder forkert. Indretningen skal være solid, for alle kan komme ud for en ulykke”.

Helt enkelt er det dog ikke at gøre et par kvadratmeter varevognsrum til kombineret værksted og lager. Montøren skal hele tiden tænke sig om, og når man skifter bilmodel, skal man vide, om den nye model har tynde eller tykke vægge.

”Kan man bruge lange skruer på en Caddy?,” runger spørgsmålet i værkstedet, og det latterbrøl, der kommer retur, indeholder svaret, og pigerne på væggen smiler ned til mændene.