Du kan sikre dine kunder enorme besparelser med prognosestyret opvarmning
Prognosestyring kan både give bedre energieffektivitet, lavere klimapåvirkning og kontante fordele. De sidste kan løbe op i 20-50 procent besparelser. Installatører har mulighed for at give deres kunder store fordele.
”Det er klart, at efterhånden som de gode resultater bliver mere alment kendt, så vil flere søge at benytte sig af denne form for energistyring. Men for at det kan ske, skal vi have løsningerne ud at leve, og her spiller installatørerne spiller en rolle”, fortæller Rasmus Gorm Pedersen om prognosestyret opvarmning. Arkivfoto..
Der er mange veje til at opnå energieffektiviseringer. Ofte er fokus på, hvordan bygninger for eksempel er isolerede. Men et nyt demonstrationsprojekt fra Elforsk viser, at brug af kunstig intelligens og et fleksibelt energiforbrug, der er prognosebaseret, kan barbere en stor del af forbruget. Installatørernes rolle er afgørende.
Rutiner er gode – digitaliseret fleksibilitet bedre
Projektet under Elforsk er gennemført i et samarbejde mellem Vitani Energy Systems og Priva BV. Rasmus Gorm Pedersen fra Vitani Energy Systems, der blandt andet udvikler en del af den software, der bruges, har været projektleder.
Ifølge Rasmus Pedersen er prognosestyret elopvarmning baseret på kunstig intelligens en optimal metode til at opnå store besparelser. Det er det, fordi man derved kan udnytte både de variable elpriser og adgangen til store mængder data om blandt andet vejr og vind.
Det betyder, at systemet selv henter data som vejrudsigter, og hvornår solen står op.
Rasmus Gorm Pedersen
”Det er en god rutine at sørge for, at der ikke er fuld blus på varmen i weekender og om natten. Men hvornår skal CTS-anlægget tænde for varmen, så temperatur og indeklima er behageligt, når medarbejderne møder om morgenen? Det bliver hurtigt et gæt i blinde, der slet ikke tager højde for de omgivende faktorer, der har betydning”, fortæller han.
Læs også: Nye digitale teknologier skal bane vejen for energifleksibel bygningsdrift
Væsentlige omgivende faktorer er for eksempel bygningens termiske profil og den lokale vejrudsigt. For besparelser er det energipriserne, som over døgnet er meget svingende:
”Inden man kan iværksætte den prognosebaserede energistyring, skal bygningen screenes. Det kan ske med intelligente sensorer, der opsættes overalt. Det skal dels bruges til at skabe et overblik over den termiske profil, samt at få et udgangspunkt for løbende evaluering af effektiviseringerne”, forklarer Rasmus Pedersen og fortsætter:
”Når det er etableret, kan man implementere kunstig intelligens og forbinde CTS-anlægget til internettet. Det betyder, at systemet selv henter data som vejrudsigter, og hvornår solen står op. Det sker i realtid og bliver parret med datapunkterne fra sensorerne, så man kan få en skræddersyet fleksibel styring af opvarmningen”.
Elpriser og grøn energi
Den kunstige intelligens i CTS-anlægget kan desuden bruges til at udnytte energien, når den er billigst og/eller, når der er grøn energi til rådighed:
”De lokale energiselskaber har tilgængelige prognosedata om prisernes udsving over døgnet. Bygningsejere kan også have indgået specifikke aftaler, der sætter prisen. Disse data kan bruges til den fleksible styring, så man bruger energien i de rigtige tidsintervaller. Man kan også blandt andet med udgangspunkt i vejrudsigter få prognoser for, hvornår der for eksempel er adgang til grøn vindenergi, så man dermed mindsker klimaaftrykket”, udtaler Rasmus Pedersen.
"Det er en ganske god case og et ret vindende argument, at man kan sikre kunden så store besparelser med en relativt beskeden investering, der allerede har tjent sig selv ind på to år”, fortæller Rasmus Gorm Pedersen. Foto: Vitani..
Størst potentiale
Forskningsprojektet, der blev afsluttet i efteråret 2021, har benyttet en række demonstrationsbygninger for at teste effekten af den fleksible styring. Projektet har vist, at det største potentiale ligger i:
• Bygninger med gulvvarme og eller kombination af gulvvarme/radiatorer.
• Bygninger i åbne, vindfølsomme områder.
• Ældre bygninger med radiatorer eller strålevarme.
Overbevisende cases
Iblandt de udvalgte demonstrationsbygninger var der allerede veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder. Alligevel kunne man ved at benchmarke med den indledende screening konstatere, at der var opnået effektivisering på op imod 20 procent. For bygninger med en mindre optimeret drift anslås potentialet at være tættere på 50 procent.
Læs også: Når kunstig intelligens overtager varmestyringen
Det betyder, at hvis man tager udgangspunkt i en investering på 50-150.000 kroner, vil de fleste større bygninger have en simpel tilbagebetalingstid på under to år.
Installatørerne er spydspids
Demonstrationsprojektets resultater er af meget overbevisende karakter. Ikke desto mindre ligger der fortsat et stort arbejde med at skabe kendskab til mulighederne:
”Vi er stadig lidt i en pilotfase. Det er klart, at efterhånden som de gode resultater bliver mere alment kendt, så vil flere søge at benytte sig af denne form for energistyring. Men for at det kan ske, skal vi have løsningerne ud at leve, og her spiller installatørerne spiller en rolle. Jeg tror nu ikke, det vil tage så lang tid. Det er en ganske god case og et ret vindende argument, at man kan sikre kunden så store besparelser med en relativt beskeden investering, der allerede har tjent sig selv ind på to år”, slutter Rasmus Pedersen.
