Effektiv og pladsbesparende afvanding til alle former for flade tage

Tagafvanding med undertryk er en fiks og pladsbesparende metode til afløb af regnvandet fra alle former for flade tage.

Flade tage eller render kan afvandes effektivt ved hjælp af Wavin QuickStream tagafvanding med undertryk.

Det er imidlertid vigtigt at finde den mest optimale dimensionering, når vandet skal hjælpes godt på vej. Derfor benytter Wavin sig af markedets mest avancerede projekteringsprogram til dimensionering af afvandingsprojekter. Tegningerne bliver udført via AutoCAD, så du og dine kunder opnår alle fordelene ved at bruge systemet.

Wavin QuickStream fungerer ved hjælp af vakuum, hvor vandets fald ned gennem de lodrette rørføringer bevirker, at der opstår et undertryk. Systemet afvander tagene via de specielt konstruerede tagbrønde, der sikrer at regnvandet føres gennem rørsystemet til faldstammen, inden det føres ud af huset.

Takket være den specielle konstruktion klarer Wavin QuickStream nemt at afvande større vandmængder end et traditionelt tagafvandingssystem – endda med langt mindre rørdimensioner.

Der er andre iøjnefaldende gevinster ved tagafvanding med QuickStream. VVS-installatøren sparer arbejdstid, fordi de vandrette rørstrækninger kan monteres uden fald. Samtidig vil bygherren sikkert være tilfreds med en løsning, der takket være de vandrette rør sparer både plads, faldstammer, brønde og gravearbejde.

Wavin dimensionerer alle QuickStream projekter
Hos Wavin sørger vi for, at du opnår alle fordelene ved at bruge systemet.

Når du har givet os de nødvendige informationer om projektet, udfører vi dimensioneringen, og du får et komplet sæt tegninger, indeholdende dimensionerne på rør, fittings og tagbrønde samt målsætning på de specifikke rørstykker.

Vi har udviklet markedets mest avancerede projekteringsprogram, som er fuldt kompatibelt med
AutoCAD og leverer tegninger i både 2D og 3D. Programmet har indbygget flere automatiske sikkerhedstjek, således at vi sikrer den optimale projektkvalitet.

Systemet indeholder selvfølgelig alle de nødvendige komponenter til et kvalitetssystem inklusiv tre typer tagbrønde, PE-rør, fittings og et ophængningssystem med patenterede rørbeslag.

Du er altid velkommen til at kontakte Teknisk Salgssupport på tlf. 89 63 62 55. Her sidder vores specialister parate til at gå både i bredden og dybden med alle spørgsmål om anvendelse, installation, beregninger og montering.

Mere fra...

13.10.2022Wavin Danmark

Sponseret

En komplet leverance af VVS produkter

12.01.2022Wavin Danmark

Sponseret

Undgå 5 fejl på gulvvarme

24.03.2020Wavin Danmark

Sponseret

Wavin Sovent Airmix til problemfrie afløb i etagebyggerier

10.10.2019Wavin Danmark

Sponseret

Har du styr på gulvvarmen?

15.05.2019Wavin Danmark

Sponseret

Calefa Fjernvarmeunit og Sentio Gulvvarme

20.08.2018Wavin Danmark

Sponseret

Solblegede rør holder den tekniske kvalitet