Emil er Danmarks Bedste Elektrikerlærling

Efter nogle intense og spændende dage til DM i Skills, kan vores dygtige lærling, Emil Eigenbrod, nu med stor glæde og stolthed kalde sig Danmarks bedste elektrikerlærling.

Det var en meget glad og stolt Emil, som fik overrakt guldmedaljen af Statsminister Mette Frederiksen til afslutningsceremonien lørdag eftermiddag. Han havde leveret en flot og beundringsværdig indsats, hvor han kæmpede til allersidste sekund for at komme i mål med et fejlfrit stykke arbejde. Vores HR- og lærlingeansvarlig, Anette Pless, udtaler: "Jeg er meget stolt af Emil - det var en stor oplevelse at se ham repræsentere sit erhverv og sin arbejdsplads så flot. Ikke kun her til DM, men i hele forløbet som startede tilbage i august til skolemesterskaberne".

Emil er 21 år og kommer fra Søborg. Han har de seneste uger op til konkurrencens start arbejdet intenst på at dygtiggøre sig inden for de områder som opgaven til Skills ville omfatte. Han var oppe imod et stærkt felt præget af ualmindelig høj faglighed, og alle fem lærlinge kæmpede flot og fokuseret hele vejen igennem for at få alle aspekter af opgaven løst. Bella Center har de seneste dage summet af liv fra tidlig morgen til sen aften. Medarbejdere fra SIF Gruppen har stået på sidelinjen og bakket Emil op, naturligvis helt lydløst, da man ikke måtte kommunikere med deltagerne.

Flot og vellykket arrangement 

DM i Skills startede i torsdags, hvor Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, efter sin åbningstale satte konkurrencen i gang for de mange lærlinge der havde kvalificeret sig til at dyste i de 45 mulige konkurrencefag. I sin tale, lagde hun vægt på, at håndværkere er noget helt særligt. Og at Danmark er afhængig af, at folk gør sig umage, og det er lige præcis essensen af håndværksfagene. Det var et virkelig flot og vellykket arrangement, med gode rammer for alle de unge mennesker, der skulle konkurrere og vise deres talent samt det håndværk der i dagligdagen gør dem stolte.

I SIF Gruppen ønsker vi alle Emil tillykke med den flotte titel. Vi glæder os til at fejre ham, når han er tilbage i SIF Gruppen på mandag! Vi ser samtidig frem til de kommende skolemesterskaber, hvor vi håber på at stille op med endnu en repræsentant.

05.08.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

Som led i SIF Gruppens strategi, har vi for nyligt udvidet med endnu en kompetence

24.07.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

''Corona boostede vores udvikling''

28.05.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

SIF Gruppen vinder rammeaftale med ATP Ejendomme

14.05.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

Ny medarbejderapp skal styrke SIF-ånden

18.01.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

Emil er Danmarks Bedste Elektrikerlærling

15.01.2020SIF Gruppen A/S

Sponseret

SIF Gruppens lærling til Olympiade