Energifleksibilitet er det nye grønne kodeord

Regeringen siger, at Danmark skal reducere CO2-udledning med 70 procent inden 2030, og at bygninger vægter med en tredjedel i det regnestykke. Organer som Tekniq Arbejdsgiverne og Concito siger samtidig, at vi fremtiden skal bruge bygninger som energilagre. Hvorfor nu det? Jo det skal vi, fordi fremtidens grønne energiproduktion vil komme fra vind og sol, og vinden blæser og solen skinner som bekendt ikke hele tiden. Produktionen af energi vil derfor være ujævn til forskel fra nutidens fossile energiproduktion, hvor kraftværkerne producerer energi i et stabilt flow, der kan finjusteres afhængig af behovet i samfundet.

Bygninger som energilagre
Hvis grøn energi skal fungere, så kræver det altså, at samfundet evner at lagre energi, så den ujævne produktion kan dække behovet for energi til at drive alle samfundets mange aktiviteter. Det kan blandt andet ske ved at bruge bygninger som energilagre.

Det har Elforsk og Vitani undersøgt nærmere i projektet ”PEKIVE”, der omfatter undersøgelser af energiforbrugsmønstre i en stor dansk bygningsmasse fordelt på både private og offentlige bygninger. Vitani driver også en række AI-pilotprojekter (AI=kunstig intelligens, red.), der skal fremme energifleksibiliteten ved at lade intelligente algoritmer styre og optimere CTS-anlæg i større bygninger.

”En bygnings energifleksibilitet er evnen til at stå standby og interagere med elnettet. I fremtiden vil al eller en stor del af energi til bygninger komme i form af el”, fortæller Rasmus Pedersen på webinaret ”Nødvendigheden af energifleksibilitet i bygninger” arrangeret af Vitani og Elforsk. Han er direktør for Vitani Energy Systems A/S.

Han tilføjer: ”Elpriser svinger meget i løbet af døgnet, fordi der er store udsving i efterspørgslen og forbruget. Det skaber et incitament til, at bygninger køber el på billige tidspunkter i døgnet og lagrer energien til forbrug på tidspunkter i døgnet, hvor der er travlhed i bygningen”.

100 procent VE i 2027
Vedvarende energikilder (VE) som vind og sol producerer i dag cirka halvdelen af Danmarks energiforbrug, og der er forventningen, at VE allerede i 2027 kan dække 100 procent af Danmarks energiforbrug. Men der er et stort MEN. Det forudsætter energifleksibilitet.

”Omstillingen fra fossil til grøn energi vil kræve helt nye niveauer af energifleksibilitet i det danske energisystem, og her kan bygninger spille en stor rolle. Lolland og det nordlige samt vestlige Jylland producerer for eksempel allerede i dag op til otte gange deres eget forbrug, og der er derfor et behov for at transportere energien til storbyer. Kablerne i transmissionsnettet er allerede i dag overbelastede, og det er både dyrt og tidskrævende at etablere nye kabler”, fortæller Tim Nikolaj Tannhof, der er senior projektleder hos Gate21.

LÆS OGSÅ: Energifleksibilitet vil åbne op for mange nye muligheder for installatører

Hvordan bruger vi strømmen?
Han fremhæver, at der derfor ikke er nogen vej udenom et fleksibelt energisystem, som ifølge Energinet vil udgøre en samfundsværdi på 840 millioner kroner per år – og han konkluderer:
”Installatører og bygningsdriftsansvarlige har tidligere arbejdet hårdt på spørgsmålet: Hvordan sparer vi på strøm og energi? De skal nu og i fremtiden også arbejde hårdt på spørgsmålet: Hvordan og hvornår bruger vi strømmen?”.