Er du klar til den nye energimærkning?

Bosch har på sine Installatørdage gjort knap 300 VVS- og elinstallatører klogere på de nye regler for energimærkning af varmeløsninger.

Den nye energimærkning af energirelaterede produkter kommer på baggrund af et EU-direktiv, der har til formål at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet..

Den nye energimærkning af energirelaterede produkter (ERP) var omdrejningspunktet ved Boschs Installatørdage, der afholdes hvert år. Her blev næsten 300 VVS- og elinstallatører fem forskellige steder i landet klædt på til at vejlede slutbrugerne på rette vis i forhold til energimærkningen. Ordningen træder i kraft for varmeløsninger den 26. september.

Energimærkningen kommer på baggrund af et EU-direktiv, der har til formål at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet. Mærkningen skal gøre det lettere for slutbrugerne at sammenligne produkter og vælge det rigtige ud fra mærkningen, som man kender det fra vaskemaskiner og køleskabe. Mærkningen går således fra A++ (A+++ ved systemer) til G.

Direktivet, også kaldet ecodesign-direktivet, er allerede trådt i kraft for cirkulationspumper.

Led i EU’s klimamål
Direktivet er et led i EU’s klimamål og skal gøre slutbrugere og installatører bedre i stand til at vælge de mest energieffektive produkter, så CO2-udledningen bliver reduceret og energiomkostningerne falder.  

Tre råd om energimærkningen

  • Der findes to forskellige labels, en for systemer og en for enkeltstående produkter
  • Energilabel og datablad skal vedlægges, senest når du afgiver dit tilbud
  • Husk energimærket i dine annoncer, på din hjemmeside og i udstillinger

Kilde: Bosch

Ordningen betyder, at alle produkter, som installatørerne fremviser i deres showrooms skal være forsynet med energimærkningen. Tilbud som gives til slutbrugeren på et produkt skal også forsynes med et standardiseret datablad, og det samme gælder for systemløsninger, som kræver både en system-mærkning og et systemdatablad.

Energimærkningen vil påvirke installatøren i det daglige arbejde, så derfor har Bosch udviklet et online beregningsværktøj, der kan hjælpe med at finde de rette energimærker. Desuden er Bosch klar med mærkninger for de mest anvendte systemløsninger, oplyser firmaet på sin hjemmeside.

Læs mere
På grund af den store interesse for emnet ved installatørdagene afholder Bosch fem særlige ERP-kurser forskellige steder i landet i løbet af september.

Der kan også findes mere information på Energistyrelsens hjemmeside. 

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle