Få dimensioneret dit ABV-anlæg og udskift de gamle gasanlæg
Mange ABV-anlæg overdimensioneres, fordi kunderne gerne vil være på den sikre side. Derfor køber mange et større anlæg, end de har brug for.
Samtidig er der penge at spare på de årlige udgifter til vedligehold og eftersyn, hvis gamle gaspatron-baserede anlæg bliver opgraderet. Læs med her, og få ny inspiration til dit automatiske brandventilationsanlæg.
Automatiske brandventilationsanlæg er hvert år med til at redde menneskeliv og bygninger fra ildens hærgen ved at sørge for den rigtige op- og ilukning af vinduer, døre og porte i forhold til den brandstrategi, der er lagt for anlæggets brug.
God kunderådgivning giver større brandsikkerhed
Hos Eegholm fokuserer vi altid på at klæde kunderne bedst muligt på til deres valg af ABV-anlæg, når vi skal projektere og give tilbud nye anlæg. Eller hvis kunden ønsker at opgradere det eksisterende anlæg med nyere og mere moderne teknologi.
Det foregår ved, at vi møder op hos kunden, forklarer om de forskellige muligheder, som kunderne har for installation af ABV-anlæg i netop deres bygninger ud fra den brandstrategirapport, som de har modtaget.
Derved er kunderne klædt bedre på til at foretage det rigtige valg af ABV-anlæg. På den måde undgår de at komme til at købe et anlæg, som er alt for stort i forhold til deres behov.
Nem lille opdatering kan spare dig mange penge på dit ABV-anlæg
Vi hjælper også danske virksomheder med at spare mange penge på det årlige vedligehold af deres eksisterende ABV-anlæg med gaspatron-baserede vinduesåbnere.
Det sker ved simpelthen at udskifte de eksisterende vinduesåbnere med motor-baserede versioner. Derved kan den årlige udskiftning af gaspatroner spares. Eksisterende kabling, styring med videre kan oftest genbruges som det er. Det gør udgiften til udskiftningen minimal.
Samtidig får kunderne mulighed for at få installeret en styring, som sørger for komfortåbning af vinduerne. F.eks. hvis der bliver for varmt i lokalerne på en sommerdag. Vælges der en særlig multisensor-løsning, kan komfortåbningen også ske, hvis der er brug for at justere luftfugtigheden eller mindske CO2 mængden i lokalerne.
Tal ABV-anlæg med os
Uanset om du har brug for et helt nyt ABV-anlæg, eller gerne vil have tjekket op på jeres eksisterende, er det altid en god ide at henvende dig til Eegholm. Så er du sikker på, at få den fornødne rådgivning og nyeste teknologi til dit ABV-anlæg.
Alt hvad du skal gøre at ringe til Thomas Behrmann på mobil 6120 5321 eller sende en mail til thb@eegholm.dk.