Få energitilskud og spar en halv million på vandet

Det er muligt at spare næsten en halv million kroner på vandregningen og at få tilskud til at gøre det. Det er AKB Københavns afdeling i Lundtoftegade i København i gang med at bevise.

Før den store udskiftning af blandingsbatterier i alle Lundtoftegade-lejlighederne startede energi- og projektrådgiver Claus Jønsson, ejendomsleder Kenneth Fuglsang og driftsleder Rene Høier (fra venstre mod højre) med fire testlejligheder. Foto: Finn Brøndum..

Boligselskabet AKB København har længe haft en målsætning om at spare på vandet. Alle foreningens enkelte afdelinger skal inden 2020 sørge for at bruge 15 procent mindre vand, end de gjorde i 2005, men hvordan? AKB København, Lundtoftegade på Nørrebro i København er muligvis ved at nå målet et par år før deadline, og de gør det ved at udskifte blandingsbatterierne i alle 699 lejligheder.

Udskiftningen til vandbesparende armaturer i håndvask, køkkenvask og bruser skal på papiret barbere 17,3 procent af vandforbruget og give en besparelse på 495.000 kroner om året på vandregningen. Tallene er teoretiske lige nu, men både ejendomsleder i AKB København, Lundtoftegade Kenneth Fuglsang og hans driftsleder Rene Høier er ret sikre på dem. Før beslutningen blev taget om at investere i udskiftningen, lavede man nemlig en test.

Testen var en god idé, for den påviste ikke bare en stor besparelse, som overbeviste boligforeningens bestyrelse, tallene kunne også bruges til at søge et større energitilskud til projektet.

Fordi udskiftningen af armaturer betød en besparelse i vand- og energiforbrug kunne AKB København, Lundtoftegade søge statens energitilskud til projektet. Foto: Finn Brøndum..

Håndfaste beviser
Da Kenneth Fuglsang og Rene Høier talte med FM Mattsson Mora Groups energi- og projektrådgiver Claus Jønsson om eventuelt at købe tre gange vandbesparende armaturer til hver af afdelingens 699 lejligheder, lød det besnærende. Claus Jønsson havde konkrete eksempler på besparelser opnået andre steder, men Kenneth Fuglsang ville gerne være sikker på, at det virkelig kunne lade sig gøre i Lundtoftegade.

“Den almene boligsektor er ikke forsøgskaniner”, siger han.

Udskiftningen ville koste næsten tre millioner kroner, som i sidste ende er lejernes penge, og det er lejerne, der kommer til at betale, hvis noget går galt.

Derfor startede trekløveret med fire testlejligheder og afventede resultatet.

Fire lejligheder fik målt deres vand i 30 dage i løbet af sommeren 2014, hvorefter de fik udskiftet deres armaturer i håndvask, køkkenvask og bruser, og forbruget blev målt i 30 dage derefter.

Forbruget af koldt vand gik fra 266 liter til 242, det varme vand fra 242 liter til 178 og blandingen af koldt og varmt - lunkent - fra 507 til 419 liter.

I testlejlighederne målte man kun på forbruget af vand og ikke den energi, der bliver brugt til opvarme vandet. Derfor kan besparelsen i kroner og øre bliver højere, end man har regnet med. Det betyder, at tilbagebetalingstiden på projektet, som indtil videre er på 5,9 år, ifølge Claus Jønsson, kan komme helt ned på under to år.

“Vores energi-godkendte armaturer giver besparelser på både vandforbrug, men også i høj grad på forbruget af varmt vand, der ud over en m3-pris også er meget dyr i opvarmning. Når både besparelserne på vand- og varmeforbrug lægges sammen, sparer boligforeningen samlet set cirka 1,2 mio. kroner om året. Det giver en tilbagebetalingstid på under to år”, siger Claus Jønsson.

Nu halvandet år efter resultatet fra testcasene kom ind, er AKB København, Lundtoftegade ved at være klar til at få udskiftet armaturerne.

Spar uden at opdage det
Ifølge Kenneth Fuglsang og Rene Høier lagde beboerne i lejlighederne slet ikke mærke til, at de nye armaturer fungerede anderledes end de gamle. De lagde heller ikke mærke til, at de brugte mindre vand, end de plejede. De var glade og tilfredse med de nye armaturer.

Der er ellers nogle store forskelle på de gamle armaturer og de nye. Blandt andet bruger beboeren helt automatisk mindre varmt vand, fordi de skal nå at tilvælge det varme vand, før de er færdige med at vaske hænder. Den såkaldte ‘koldstart’ betyder, at vandet er altid er koldt, når du tænder. Ifølge Claus Jønsson lader de fleste af os vandhanen stå klar i midterpositionen, men forventer egentlig kun koldt vand, fordi vi ved, at det tager tid, før det varme vand når frem, efter vi har åbnet for hanen. Du sætter gang i opvarmningen af vandet, men er færdig, før det varme vand er nået frem, og bruger altså energi på at opvarme vandet, uden at du nyder godt af det. Ved automatisk at stå klar på kold, brugte beboerne simpelthen mindre af det varme vand.

Læs også: Automatisering batter på energiregningen

“Ved at stille hanen på kold i stedet for i midten på lunken har jeg set energibesparelser på op til 60 procent”, fortæller Claus Jønsson, der har lavet testcases som den i AKB København, Lundtoftegade i tre år for FM Mattsson Mora Group.

Det er dog ikke bare koldstarten, der gør det. Armaturerne er udstyret med både perlatorer, flowbegrænser og keramisk tætning, så dryppende vandhaner ikke spiller en rolle i vandforbruget. Tilsammen betyder installationerne, at der simpelthen kommer mindre vand ud, men fordi der blandt andet bliver blandet luft i, så lægger brugeren ikke nødvendigvis mærke til det og har derfor ikke vandet tændt længere, eksempelvis for at kompensere.

<p>“Den almene boligsektor er ikke forsøgskaniner” </p>

Kenneth Fuglsang, ejendomsleder i AKB København, Lundtoftegade, om at sikre sig, at besparelserne holder vand.

Tilskud til at spare penge
Fordi udskiftningen af armaturer betød en besparelse i vand- og energiforbrug kunne AKB København, Lundtoftegade søge statens energitilskud til projektet. Energitilskuddet er offentligt og åbent for alle, der kan påvise, at de kan opnå en besparelse på deres energiforbrug. Danmark skal være energineutralt i 2050, og tilskuddet er et af regeringens tiltag, som skal sørge for at få Danmark over målstregen.

Kenneth Fuglsang og Rene Høier havde hørt om energitilskuddet, men de vidste ikke, hvordan man søgte. Det kunne de heldigvis få hjælp til af FM Mattsson Mora Group, der har fået godkendt både FM Mattsson, Mora og Damixa-produkter hos flere energiselskaber. Armaturproducenten kan dermed være med til at udregne tilskuddets størrelse og ansøgningen til energiselskabet. Det er en relativt simpel beregningsmodel baseret på den mængde energi, du regner med at kunne spare.

“Hver af de 699 lejligheder i Lundtoftegade kan spare 2.000 kroner om året og vil bruge 30 procent mindre varmt vand”, siger Claus Jønsson på baggrund af testlejlighedernes resultat.

Læs også: Prisen spænder ben for energirenoveringer

For en boligforening med et årligt budget på 50 millioner var det ikke et kæmpebeløb, de fik i tilskud, men Kenneth Fuglsang mener, at mange bække små er bedre end ingen. Det var den store besparelse på vandet, der overbeviste afdelingen om fornuften i at udskifte armaturerne, men energitilskuddet var prikken over i’et og skærpede motivationen til at sætte gang i projektet.

Claus Jønsson forklarer, at tilskuddet går uden om driften af bygningerne i Lundtoftegade og derfor kommer boligforeningen direkte til gode i form af et kontant tilskud, der kommer oveni de forventede besparelser på vand og energi. 

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

18.12.2024Purus

Sponseret

Rustfri sanitet og Rustfri indretning

16.12.2024Minimax Danmark

Sponseret

Sådan virker sæbe i hårdt og blødt vand – se video!

16.12.2024TOTO

Sponseret

Syv TOTO toiletter klarer 2.000 gæster på vild natklub i KBH

11.12.2024Purus

Sponseret

Stor kollektion af gulvafløb

11.12.2024wedi GmbH

Sponseret

Skab din egen wellness-oase med wedis innovative dampbade

10.12.2024PETTINAROLI A/S

Sponseret

Kuglehane med følertilslutning til varmeløsninger, hvor præcision og effektivitet er afgørende.

03.12.2024PETTINAROLI A/S

Sponseret

Undgå energispild med nyt anlæg til temperaturregulering

02.12.2024Minimax Danmark

Sponseret

Det lille, store anlæg – nemmest at få plads til!

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle