Få styr på timerne, det er guld værd
Bygningssnedker John Poulsen beskæftiger i højsæsonen 30 tømrere og bygningssnedkere, som hver og én dagligt registrerer deres arbejdstimer. Det er igennem årene blevet til mange sedler, helt konkret op til 150 på en normal arbejdsuge!
Men sedlerne er historie, og timerne sendes nu via den enkelte medarbejders mobiltelefon. Gevinsten? Ja, den er til at få øje på – tag blot den ugentlige timeopgørelse, der før tog John Poulsen en hel lørdag, den er nu klaret på en halv time. Sparet tid, han i stedet vælger at bruge på at lave tilbud, der holder gang i forretningen.
”Det er guld værd. Det skulle jeg have gjort for længe siden,” siger John Poulsen og henviser til, da han gik fra manuel administration til 100 % digital. ”Med en pris på 79 kroner per medarbejder er denne del tjent rigeligt ind allerede ved en bemanding på 10 til 11 medarbejdere,” forklarer han om timeregisteringen. Dertil kommer, at han selv slipper for at bruge tid på at sortere og holde styr på alle papirerne.
John Poulsen har sparet penge, fået et skarp overblik over sin forretning og mere tid til salg. Det har han fået via en samlet pakke bestående af økonomisystemet E-conomic og appen Intempus, der blandt andet holder styr på timerne, og begge dele er integreret med lønsystemet ProLøn.
Tidsbesparelse på op til 75 procent
Én af hjernerne bag og ejerne af timeregistrerings-appen Intempus, Salg & Marketing Manager Peter Haahr Rasmussen, tager det et skridt videre – ”vi har fulgt flere af vores i alt 700 kunder igennem det seneste år og kan slå fast, at det er muligt at spare op til 75 % i registreringstid per medarbejder. Denne besparelse kan, som i John Poulsens tilfælde bruges til at skrue op for salget, men den kan fx også bruges til at effektivisere i administrationen – vi har et eksempel på, at bogholderen drømte om at gå ned i tid, hvilket med ét var muligt.”
Love it or leave IT
”Det er oldnordisk at registrere i hånden, risikoen for fejl er stor, det er en tidsrøver, og det koster dyre lønkroner, der i stedet kan bruges på at sælge og optimere - er du som håndværksmester ikke digital, bliver du inden for de kommende fem år overhalet af dine konkurrenter, lyder dommen fra Peter Haahr Rasmussen.
Digitalt – det er den vej, det går
Lønkonsulent Heino Hansen fra ProLøn bakker ham op og vurderer, at mange af DI’s medlemmer er parate til at klare alt fra fakturering til lønadministration online: ”Alt andet er digitalt, så hvorfor ikke ugesedler – det var den klare melding, vi fik fra besøgende på Dansk Byggeri IT-messe. Folk er åbne over for digitale værktøjer, fordi de har fokus på at få tid til det faglige, det håndværksmæssige.”