Første EUX-student hos NMT El-Service får fagets medalje

Tilbage i maj blev Sebastian Handberg fra Hadsten den første lærling hos NMT El-Service, der er dimitteret som EUX-student. Nu er svendebrev og fagets medalje også i hus, men hans ambitioner slutter dog ikke der.

Sebastian Handberg (tv) er den første EUX-student hos NMT El-Service nogensinde. Studentergildet blev fejret før sommerferien, mens svendebrev og fagets medalje blev overrakt af indehaver Niels Martin Thomsen (th) ved en sammenkomst i firmaet på Arresøvej i Risskov den 9. august 2019. Foto: NMT El-Service..

Før sommerferien fik han så studenterhuen på hovedet. Dermed blev han den første lærling hos NMT El-Service, der er dimitteret som EUX-student. Det betyder, at han ikke alene har fået et svendebrev, men også fagets medalje.

”Medaljen får kun landets bedste. Det er branchens anerkendelse for en særlig arbejdsindsats og dygtighed i læretiden”, forklarer indehaver af NMT El-Service, Niels Martin Thomsen.

EUX er en 5-årig ungdomsuddannelse, der kombinerer en studentereksamen med en håndværksuddannelse. Sebastian Handberg har gennemført skoleforløbet på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

”Med både en teoretisk og håndværksmæssiguddannelse i hånden står jeg stærkt. Jeg har virkelig mange muligheder fremover. Jeg kan vælge at arbejde som svend eller læse videre til eksempelvis maskinmester, da jeg har de adgangsgivende fag”, siger Sebastian Handberg.

Fortsat lyst til videreuddannelse
Selvom den nyudklækkede elektriker er glad for arbejdet hos NMT El-Service, så er lysten til at videreuddanne sig ikke forsvundet med svendebrev, medalje og EUX-hue.

Kursen er nu sat mod maskinmesteruddannelsen, som Sebastian forventer at påbegynde i 2020. 

Omend det er på lånt tid, så er Niels Martin Thomsen godt tilfreds med, at kunderne hos NMT El-Service fortsat får gavn af den nyuddannede svends behagelige væsen og faglige kompetencer.

Niels Martin Thomsen er da også overbevist om, at EUX-uddannelsen er guld værd for installationsbranchen.

Læs også: Danmarks første eux-elektrikere er færdiguddannede

”At unge ikke længere behøver at tage uddannelsesmæssige til- og fravalg i en tidlig alder, men i stedet kan vælge både håndværk og studentereksamen, er efter min mening en yderst positiv udvikling. Flere kvikke, unge mennesker tør nu vælge en håndværkeruddannelse, og dét bidrager til at sikre branchens fremtid«, siger Niels Martin Thomsen, der allerede har indgået endnu en uddannelsesaftale med en EUX-lærling.

- JMA

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Tilføj Bluetooth®-tryk til dine 230V ON/OFF sensorer - helt uden udskiftning!

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

11.12.2025Installator.dk

AI giver installationsvirksomhed fuldt overblik over CO2-aftryk

11.12.2025Inspectly ApS

Sponseret

Case: Sådan sparede Kemp & Lauritzen en fuldtidsstilling 📲

11.12.2025Installator.dk

Koble udvider med østjysk elinstallatør

10.12.2025Installator.dk

3byggetilbud.dk opkøbt af nordisk kapitalfond

10.12.2025Installator.dk

Andelen af nyindregistrerede elvarebiler sætter igen rekord

09.12.2025Installator.dk

Gå ikke glip af de vigtigste opdateringer i EL, VVS og Ventilation! Tilmeld dig Installatør.dk's Nyhedsbrev

09.12.2025Solar Danmark

Sponseret

Tak til alle, der deltog i vores Blue Install Network-arrangementer rundt om i hele landet

09.12.2025Installator.dk

Analyse: Forsyningsselskaber har bred og stærk bestyrelseskompetence

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle