24.02.2022 | VENTILATION | Varme og køling
Familien Poulsen bruger gulvvarme til at sænke temperaturen
Indhold fra partner Hvad er dette?
På solrige dage bruger familien Poulsen husets gulvvarme til at sænke rumtemperaturen i stedet for at hæve den. Det kan de gøre, da deres jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik har indbygget passiv køling.
At have passiv køling vil sige, at varmeprocessen kan ”vendes om” og levere køling på varme dage. Foto: Arkivfoto
For nye, velisolerede huse er opvarmning ikke en udfordring. Det kan høje rumtemperaturer til gengæld være om sommeren eller i perioder med solrige vinterdage. Her kan en moderne varmepumpe med indbygget passiv køling være en effektiv løsning. I stedet for at tilføre varme, er radiatorer eller gulvvarme i stedet med til at transportere varmen væk, så det bliver behageligt indenfor.
Glad for valget
Da familien Poulsen i Grejs ved Vejle tegnede drømmehuset, var de ikke i tvivl om, at det skulle opvarmes med jordvarme. Så var de sikret miljørigtig, driftsikker og billig varme og varmt brugsvand året rundt – og jordslangerne kunne nemt graves ned i forbindelse med byggeriet.
Opgaven blev lagt i hænderne på Tørring VVS, og her foreslog projektleder og indehaver Claus Karlskov, at familien valgte en Vølund Varmeteknik jordvarmeløsning med passiv køling. Det vil sige en varmepumpe, hvor processen kan ”vendes om” og levere køling på varme dage.
”Vi havde egentlig forestillet os, at husets ventilationsanlæg skulle fungere som en slags aircondition på rigtig varme dage, men ideen om at kombinere det hele i én løsning gav rigtig god mening. I dag er vi mægtig glade for valget”, fortæller Christian Poulsen, der bakkes op af sin hustru Britt. Han tilføjer:
”I modsætning til aircondition, hvor man kan opleve kolde luftstrømme, er komforten med passiv køling helt anderledes behagelig. Faktisk tænker vi slet ikke over det. Det er bare rart og dejligt indenfor.”
LÆS OGSÅ: Frese introducerer dedikeret digital aktuator
Omvendt funktion
Når vejrudsigten lover varmt vejr eller solskin i en længere periode – selv om vinteren – trykker Christian Poulsen på varmepumpens display og slår funktionen passiv køling til. Så sender varmepumpen populært sagt husets varme retur til de nedgravede jordslanger ude i haven.
”Det er nok til at sænke temperaturen måske tre-fire grader, og det gør huset rart at opholde sig i”, forklarer Britt Poulsen. Takket være kølingen er det ikke noget problem at have store vestvendte vinduer, så familien kan nyde udsigten over sø, skov og marker.
”Vi har masser af dagslys, et behageligt indeklima og en varmeregning, der er til at betale”, tilføjer Christian Poulsen. Han oplyser desuden at familien blot bruger 10.000 kroner om året på varmt brugsvand og opvarmning af det 225 kvm store hus.
”Med i prisen er faktisk også opvarmning af vores 50 kvm garage, som har både bordfodbold og hjemmebiograf. Vores store børn og deres kammerater elsker hulen”, afslutter Christian Poulsen med et bredt smil på læben.
-AKJ
Intelligente installationer

Case: Smart Price Adaption – så er der automatisk styr på dine elpriser
Intelligente installationer og elektroniske enheder, som langt hen ad vejen kan tænke selv, er efterhånden ikke længere noget særsyn i danskernes boliger.
Indhold fra partner
Virksomhedsdrift

Stor tak for en fantastisk VVS’21
Så er vi landet godt i Herning igen, efter et par travle men gode dage på VVS’21 i Odense. Vi er enormt glade for de mange gode snakke om energieffektive og miljørigtige varmeløsninger med både eksisterende kunder og nysgerrige besøgende.
Indhold fra partner
Varme og køling

Case: Bæredygtig opvarmning af idyllisk bondehus
Med respekt for det 170 år gamle hus er det lykkedes at installere bæredygtig opvarmning. En moderne varmepumpe forsyner den 240 kvm. store bolig med rigelig varme – og familien sparer oven i købet 25.000 kr. og 4 rummeter brænde om året.
Indhold fra partner
Varmeanlæg

Ny tilskudsrunde åbner snart
Til september åbner Bygningspuljen med hele 290 millioner kroner i puljen til energiforbedringer i danske helårsboliger. Eksempelvis giver de op til 20 % i tilskud til installering af luft til vand-varmepumper eller jordvarme.
Indhold fra partner
Varme og køling

Fyrskib holder dampen oppe med varmepumpe
Danmarks nok mest kendte fyrskib har kastet anker i Helsingør, hvor det renoveres af en gruppe frivillige. For at kunne holde varmen ombord, er en moderne varmepumpe blevet tilsluttet skibets originale centralvarmeanlæg.
Indhold fra partner
Varme og køling

Book en plads på Vølund Akademiet. Nye kursusdatoer ude nu
Når vi har sagt ordet ”tilskudspulje”, skal vi også tale om VE-uddannelse og kurser generelt, som har fokus på viden om varmepumper.
Indhold fra partner