Folketingets største partier vil bevare Boligjobordningen efter valget
Bolius har spurgt de forskellige partier, hvad de ønsker skal ske med Boligjobordningen, og her tegner der sig et billede af, at der også efter valget kunne være et flertal for at bevare ordningen.
Folketingets partier fordeler sig i to næsten lige store lejre, når spørgsmålet går på, hvad der skal ske med Boligjobordningen efter folketingsvalget den 5. juni.
Det viser en rundspørge foretaget af Videncentret Bolius i anledning af valget, hvor der er spurgt ind til de politiske partiers holdning til ordningen.
Læs også: Socialdemokratiet vil sikre håndværkerfradraget
Mens partier som Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Alternativet og Klaus Riskær Pedersen giver udtryk for, at ordningen ikke skal videreføres, så tegner der sig umiddelbart et billede af, at der kan være flertal for at bevare håndværkerfradraget efter valget.
De tre største partier efter sidste valg, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre stiller sig således alle tre bag ordningen, ligesom De Konservative og Nye Borgerlige også bakker op.
”Jeg mener bestemt, at Boligjobordningen skal fortsætte. Jeg mener, den skal gøres endnu mere gennemskuelig og uden undtagelser, som der er i dag. For eksempel er malerarbejde inkluderet, men ikke maling af udhæng”, siger boligordfører i Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, og fortsætter:
”Ordningen skal bruges til at tilskynde brug af firmaer, der betaler skat, så man får en regning på de ting, man får udført. Ordningen er derudover en god mulighed for at tilskynde områder, vi ønsker fokus på, fx energirenoveringer”, siger hun tll bolius.dk.
Delte meninger blandt regeringspartierne
Omvendt går det tredje parti i den nuværende VLAK-regering Liberal Alliance imod de andre regeringspartiers opbakning til ordningen:
”Vi er imod Boligjobordningen, fordi den er for dyr. Den koster næsten en million kroner pr arbejdsplads og er i øvrigt meningsløs i en tid, hvor håndværkerne har masser at lave”, skriver boligordfører i Liberal Alliance, Villum Christensen, i en mail, hvor han ikke uddyber, om der skal være et alternativ til ordningen.
På den modsatte side af det politiske spektrum er Enhedslisten ligeledes fortalere for, at ordningen skal afskaffes:
”Boligjobordningen er et skattemæssigt fradrag for boligejere og understøtter i høj grad vedligeholdelsesarbejde, som alligevel ville blive udført. Enhedslisten mener, at boligjobordningen skal afskaffes”, siger boligordfører i Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, og fortsætter:
”Vi vil i stedet prioritere støtte, som giver CO2-reduktioner. Som fx støttepuljer til at udskifte oliefyr, gasfyr og træpillefyr i områder uden fjernvarme. Vi vil sikre, at boligejere i yderområder kan få statsgaranterede lån til energirenoveringer og oprette gratis klimatjek for boliger i yderområder”, siger han til bolius.dk.
Læs også: Boligjobordningen bør omfatte tilskud til materialer
Den nuværende boligJobordning blev gjort permanent i 2017. Faktisk var det meningen, at den skulle ændres i foråret 2019. Både Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre lagde op til, at danskerne kunne bruge en større andel af det samlede fradrag på i alt 18.300 kr. til serviceydelser end de 6.100 kr., det er muligt at bruge i dag. Men selv om der blev indkaldt til forhandlinger, nåede en aftale ikke at komme i hus inden valget.
- JMA