Fornyet interesse for klimavenlige kølemidler

Ifølge regeringens klimaudspil skal vandopvarmning frem mod 2024 i langt højere grad ske via varmepumper i stedet for el de steder, hvor der ikke er anlagt fjernvarme. Dermed kan der i runde tal spares to tredjedel af strømforbruget til opvarmning af vand. Det skal bidrage til, at Danmark kan nå målet om reduktion af drivhusgasudledninger med mindst 70 procent i 2030.

Varmepumperne har dog den ulempe, at de er afhængige af udfordrende kølemidler. Enten er kølemidlerne kraftige drivhusgasser, eller også kan de være brændbare.  

Civilingeniør Per Henrik Pedersen er seniorprojektleder hos Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Han har sammen med flere end 20 kolleger i centeret arbejdet med den problematik i mange år i samarbejde med danske virksomheder og myndigheder. 

”Vi har i 25 år haft en strategi om, at vores kølemidler skal have et lavt GWP, Global Warming Potential. Området er kraftigt reguleret i Danmark og i EU, og vi har været gode til at omstille os til de ændrede krav indenfor køleprodukter. Men nu sker der også tilsvarende fremskridt indenfor varmepumper til både rumopvarmning og til produktion af varmt brugsvand. De første krav til energieffektivitet for opvarmning af varmt brugsvand kom i 2015, og det giver en fordel for brugsvandsvarmepumper, som får en væsentlig bedre energimærkning i forhold til elvandvarmere. Denne EU-forordning er ved at blive revideret, og der forventes yderligere pres for at erstatte elvandvarmere med brugsvandsvarmepumper”, siger Per Henrik Pedersen.

CFC, HFC og kulbrinter

CFC-gasser fra kemiske kølemidler fik en stor del af skylden for hullet i ozonlaget. CFC-gasserne, der er en forkortelse for chlorofluorocarboner, også kaldet freon, blev forbudt globalt i slutningen af 1980’erne og udfaset fuldstændigt verden over frem mod 2010. Alternativer blev hurtigt fundet i form af de moderne kølemidler, HFC-gasserne. De er ikke til fare for ozonlaget, men de står nu alligevel også for skud. 

HFC-gasserne er nemlig kraftige drivhusgasser, og de er på vej til at blive udfaset til fordel for naturlige kølemidler som for eksempel propan. Det ventes at ske i en glidende overgang i takt med, at udbuddet af HFC begrænses, og priserne derfor stiger. Det vil gøre alternativerne som propan og andre kulbrinter mere attraktive.

Det har stor betydning for installatører af vandvarmere. Det betyder nemlig, at der vil opstå et marked for udskiftning el-vandvarmere med varmepumpebaseret vandvarme, som baserer sig på de nyeste, naturlige kølemidler. Der kan med den nuværende teknologi spares cirka to tredjedel elektricitet ved at udskifte elvandvarmere med brugsvandsvarmepumper.

Danske virksomheder på vej med løsninger

”Alle de store aktører på markedet er på vej med løsninger, og de første danskproducerede propan-anlæg er allerede installeret og i drift. Propan er på mange måder optimalt. Det har gode termodynamiske egenskaber, og det er ikke en drivhusgas. Ulempen er, at det er brændbart, og det skaber en ny udfordring. Hvis der er mere end 150 gram brændbart materiale i en varmepumpe, så stilles der nogle særlige krav til det rum, anlægget står i. Der skal blandt have en vis størrelse. Alternativt kan der installeres udluftning”, fortæller Per Henrik Pedersen. 

Det betyder, at man ikke uden videre kan erstatte alle de gamle elvandvarmere med propan-baserede varmepumpeanlæg, medmindre kølemiddelfyldningen er mindre end 150 g.

På trods af dette vil propan uden tvivl være fremtiden, lyder det fra Per Henrik Pedersen. Han råder installatører, der her og nu skal installere et nyt anlæg, til at vælge en effektiv varmepumpe til vandopvarmning med et godt energimærke, for eksempel A+.

Fakta: De problematiske kølemidler

Varmepumper kan levere en stor energibesparelse, men kølemidlerne kan være skadelige for klimaet. Producenter af varmepumper har den udfordring, at de skal finde en optimal balance, når de vælger kølemiddel. De skal have et lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP), intet ozonnedbrydningspotentiale (ODP) og brændbarhed skal takles, så det ikke er farligt at installere og bruge produktet. Teknikere som foretager indgreb i kølesystemet i forbindelse med service skal være uddannede til at håndtere brændbare kølemidler. Producenterne arbejder på forskellige løsninger. Blandt andet at øge effektiviteten af komponenterne, så de kan fungere med en mindre mængde kølemiddel.