Fuld kontrol og top præcision med ny kraftfuld stiksav

Den nye stiksav GST 160 CE Professional fra Bosch tilbyder snedkere, tømrere og andre, der arbejder med træ, stor præcision og kontrol under arbejdet

Den nye stiksav GST 160 CE Professional fra Bosch tilbyder snedkere, tømrere og andre, der arbejder med træ, stor præcision og kontrol under arbejdet. Dette gøres muligt takket være kombinationen af en lav vægt på kun 2,2 kg, et kompakt design, et smalt greb og meget præcis savklingeføring via en patenteret dobbeltrulle. Denne præcisionskontrol forhindrer, at savklingen bøjer eller ryger ud af kurs, så håndværkeren opnår helt præcise snit særligt i træ og træbaserede materialer. Stiksaven er således velegnet til tilpasningsarbejde i forbindelse med diverse indretningsprojekter eller ved køkkenopsætninger og større konstruktionsopgaver. GST 160 CE Professional kan dog også save igennem tykkere materialer, såsom sandwichpaneler, isoleringsmateriale eller træbjælker til tagkonstruktioner, specielt hvis den bruges med de ekstra lange savklinger fra Bosch’ Precision-serie.
 
 
•GST 160 CE Professional er kompakt, let og med lave vibrationer
•Er udstyret med en kraftfuld 800 watt-motor med konstantelektronik
•Har enestående præcisionskontrol takket være en særlig patenteret dobbeltrulle
•Tillader hurtigt klingeskift med én hånd uden brug af ekstra værktøj

Præcise snit i enhver arbejdssituation

GST 160 CE Professional er udstyret med en kraftfuld 800 watt-motor med konstantelektronik og har en robust fodplade lavet af støbt magnesium. Konstantelektronikken sørger for en ekstra krafttilførsel ved belastning og sikrer således et konstant omdrejningstal, selv når der arbejdes i hårde materialer. Fodpladen glider desuden over arbejdsmaterialet uden modstand takket være en særlig plastiksål og ridser således ikke sarte overflader. Et aktiverbart LED-lys sikrer derudover en god oplysning af skæreområdet under savearbejdet.

Justering af fodplade og skift af tilbehør - uden brug af værktøj

For at udføre geringssnit kan stiksavens fodplade justeres til en vinkel på 90 grader uden brug af ekstra værktøj. Når spændearmen på siden trækkes op, sættes fodpladen i position og låses derefter fast ved at trykke spændearmen ind igen.

Savklingerne kan sættes direkte i klingeholderen uden at løfte spændearmen på fronten. Når spændearmen trækkes tilbage, skubbes savklingen automatisk ud, så brandsår fra den varme klinge forhindres. Derefter kan den nye savklinge sættes i og klikkes på plads.

Stiksavens funktioner fuldendes af en spånblæseanordning, der sikrer et godt overblik over skærelinjen, elektronisk forvalg af hastigheden, så den kan tilpasses til arbejdsmaterialet, beskyttelse mod genstart, som sikrer, at maskinen ikke starter af sig selv efter en eventuel strømafbrydelse, og en roterende støvopsugning, der giver håndværkeren fri bevægelighed, når den er koblet til en af Bosch’ tør/våd-støvsugere fra Click & Clean-systemet.

GST 160 CE Professional fås hos førende forhandlere af professionelt værktøj landet over fra 15. oktober 2013. Prisen er 1.948 kr. ekskl. moms. Stiksaven leveres i en L-BOXX med tre savklinger, splintbeskyttelse og et udsugningssæt.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen med autoteknik, energi- og bygningsteknik, industriteknik samt forbrugsgoder mere end 306.000 ansatte og en omsætning på 52,3 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,5 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.700 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at forbedre livskvaliteten med produkter og serviceydelser, der er innovative, nyttige og attraktive. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Flere informationer på www.bosch.dk og www.bosch-press.de
 
 
Kontaktinformation:

Mette L. Kjærgaard, Holm Kommunikation A/S, 33 93 23 33, mlk@holm.dk

Produktchef Niclas Andersen, Bosch A/S, niclas.andersen@dk.bosch.com, Bosch kundeservice: 44 89 84 10
 
 

05.08.2022Robert Bosch A/S

Sponseret

Systemet fra Bosch forhindrer indbrud og sikrer besparelser og nye funktioner – på langdistance

26.09.2019Robert Bosch A/S

Sponseret

Ny opdatering af energimærkningen

23.08.2017Robert Bosch A/S

Sponseret

Decentral ventilation med varmegenvinding fra Bosch

02.03.2017Robert Bosch A/S

Sponseret

Ny luft/luft varmepumpe med A+++ fra Bosch

08.09.2016Robert Bosch A/S

Sponseret

Nye æstetiske og installatørvenlige produkter fra Bosch

31.05.2016Robert Bosch A/S

Sponseret

Bosch med i opløbet om Elforsk Prisen