Geofencing bliver demokratiseret: Sådan kan GPS-teknologi benyttes i byggebranchen

Geotagging og geofencing er nye teknologier, som for alvor kan hjælpe byggebranchen imod eksempelvis indbrud og tyveri af materiel.

Af Stefan Lindau, salgschef for Panasonic TOUGHBOOK i Norden.

Når vi tænker GPS, tænker vi mest på vores smartphones, og på hvordan Google og Apple Maps hjælper os med at finde vej til steder, vi ikke har været før, men for mange industrier – herunder byggebranchen – kan GPS bruges til så meget mere.

GPS-systemet har sine rødder tilbage i Sputnik-æraen, hvor forskere opdagede, at det var muligt at overvåge Sputnik-satellitten ved hjælp af skift i dens radiosignaler – også kendt som Doppler-effekten. Efter egne forsøg med at bruge satellitter til at spore atomare ubåde, valgte det amerikanske forsvar at oprette sine første egentlige navigationssatellitter i 1978. 24 satellitter senere i 1993, og det moderne GPS-system var født.

I dag er det svært at forestille sig ikke at have GPS ved hånden, og det har haft en radikal effekt på måden, vi arbejder på. En af de industrier, som særligt kan benytte GPS, er byggebranchen på særligt to områder: Sikkerhed og præcision.

Sikkerhed frem for alt

Under Corona har byggepladser i Storbritannien oplevet en drastisk stigning i antallet af indbrud på op imod 50 procent, og derfor har GPS-teknologi været brugt for at beskytte særligt mobile enheder. Den britiske byggebrancheforening bekræfter, at de har oplevet en voldsom stigning i indbrud på varevogne, hvor kriminelle stjæler både værktøj og computer-enheder.

Geofencing er en mulighed i forhold til at løse dette problem: Det er en lokationsbaseret software-løsning, som benytter WiFI, GPS eller dataforbindelse til at aktivere en programmeret funktion, når en enhed forlader et prædefineret areal, også kaldet et geofence. Brugen af GSP på de hårdføre enheder som ofte benyttes i byggebranchen betyder, at enhederne kan spores uanset, hvor de er, og data kan slettes automatisk for at beskytte sårbare data – både automatisk eller via den tilhørende management-software. Det er en glimrende løsning, når virksomhederne står i en uheldig situation.

Geotagging for præcision

Det andet område er geotagging. Geotagged fotos kan være en gave i alt fra den tidlige planlægningsperiode til proceskontrol og dokumentation af det færdige arbejde.

Geotagging er grundlæggende muligheden for at tillægge GPS-koordinater som identificerbar metadata til både billede og video – så det er lettere at dokumentere kontraktmæssige aftaler. Derudover kan geotaggede fotos være brugbare i forbindelse med udbedring af infrastruktur, hvad end det er vejnettet eller kloakering – områder som kan være svære at pinpointe præcist – eller områder, som efterfølgende dækkes af asfalt, beton eller jord.

Derudover kan det være yderst brugbart at have en samling af informationer, som ikke kun er billedmateriale, men også relevant metadata, som kan overdrages til kunden, når byggeriet er overstået. Panasonics hårdføre computere, tablets og håndholdte enheder kan leveres med indbygget GPS, som giver mulighed for at tilføje geotag-data til billeder taget med enhedens kamera. Er der brug for mere præcis

geotagging, tilbyder Panasonic en integreret U-Blox professional GSP-enhed, som kan bruges med Windows-operativ systemet.

07.11.2023Panasonic

Sponseret

Få de nye luft til vand-varmepumper fra Panasonic nu.

07.03.2023Panasonic

Sponseret

4K Inspirerer: Panasonic Styrker sin Position som 4K-Anfører med nye Produkter på ISE-2023

06.03.2023Panasonic

Sponseret

Panasonic Annoncerer Næste Generation af Kairos Live-Produktionsplatformen på ISE 2023

03.03.2023Panasonic

Sponseret

Panasonic Udvider Sit Sortiment Af Interaktive Touchskærme Med Eq2-pcap-serien

02.03.2023Panasonic

Sponseret

Danske virksomheder smider elektronik væk alt for tidligt

01.03.2023Panasonic

Sponseret

Panasonic Introducerer Ny Serie Af Professionelle Premiumskærme