Geovent A/S præsentere: ESG-rapporten 2023!
Vi er stolte af at præsentere vores ESG-rapport for 2023, som viser, hvordan vi tager ansvar for samfundet, vores medarbejdere og miljøet – uden at gå på kompromis med vores ambitioner om vækst.
Men hvorfor er ESG vigtigt for os?
Hos Geovent har vi en mission: at skabe sikre og sunde arbejdsmiljøer. Det gør vi ved at levere effektive løsninger, der fjerner skadelige stoffer fra luften – men vores ansvar stopper ikke der.
Sammen med mere end 4.000 virksomheder verden over har vi tilsluttet os SBTi med et mål om at reducere vores Scope 1+2 CO2-udledning med 42 % inden 2030.
Vi ved, at størstedelen af vores udledning stammer fra Scope 3. Derfor arbejder vi samtidig målrettet på at måle, registrere og reducere denne. Vores mission rækker ud over vores egne rammer, og vi ønsker at hjælpe vores kunder med at reducere deres udledning ved at levere innovative og effektive løsninger.
Hvad finder du i rapporten?
Rapporten giver indblik i vores konkrete indsats inden for vores fokusområder, som tager afsæt i FN’s Verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) samt 12 (ansvarligt forbrug og produktion).
Derudover indeholder rapporten:
En gennemgang af vores holistiske tilgang til vores forretningsmodel baseret på tre bundlinjer.
Eksempler på, hvordan vores strategisk udvalgte initiativer er blevet realiseret i praksis i 2023 inden for vores tre fokusområder.
Fremtidsperspektiver for vores ESG-rejse.
Download og læs vores ESG-rapport 2023 på:
https://www.geovent.dk/baeredygtighed/