Geovent leverer HVU Elite til nybygget OK tankstation i Odense!
Hos Geovent er en af vores kernekompetancer at være agile og handle hurtigt. Et godt eksempel på dette er vores produkt, HVU Elite, som vi i 2023 udviklede til HAMAG A/S til støvsugning af biler på forpladser og ved ladestationer.
HAMAG, har installeret Geovents HVU Elite bl.a. på den nye og moderne OK tankstation i Odense. I samarbejde med HAMAG har vi allerede leveret et stort antal enheder, og flere leverancer er på vej, hvilket understreger vores evne til hurtigt at levere effektive løsninger til vores kunders behov.
HVU Elite er en kompakt højvakuumenhed, designet til at imødekomme de skiftende behov i fremtidens industrier og infrastruktur. Enheden er konstrueret til effektivt at håndtere støv, røg og andre partikler, og dens galvaniserede stålkonstruktion gør den ideel til udendørs installationer.
Enheden er udstyret med en to-trins filtercyklon og et trykluftrensesystem, som sikrer en filtreringseffektivitet på 99,9%. Derudover har den en opsamlingsbeholder på 150L, hvilket gør den praktisk og billigere i driftsomkostninger sammenlignet med mindre enheder. Dette gør den perfekt til støvsugning af køretøjer ved tank-stationer som den nye OK tankstation i Odense eller ladestationer til elbiler, hvor brugerne kan benytte ventetiden ved opladning til at få gjort deres biler rene.
HVU Elite er også forberedt til at integrere styrings- og betalingssystemer, hvilket gør det nemt for brugerne at betale for støvsugetjenesten. Udover støvsugning af køretøjer kan enheden anvendes til slibestøvsudsugning, udsugning af svejserøg, bremsestøv fra person- og lastbiler samt almindelig arbejdspladsrengøring. Denne alsidighed gør HVU Elite til en løsning, der kan opfylde mange forskellige behov i både industrielle og kommercielle miljøer.
Har du spørgsmål til HVU Elite, eller vil du vide mere om Geovent? Kontakt os på tlf. +45 86 64 22 11 eller salg@geovent.dk
#Geovent #HVUElite #Støvsugning #Ladestationer #Hamag