Grønne energiløsninger: Vender trenden i år?

Omstillingen til et grønnere Danmark er i gang. Men der er lang vej endnu – og tempoet skal hæves, hvis Danmark skal nå de klimamål, som et flertal i Folketinget er enig om.

Salget af elbiler satte ganske vist rekord i 2024 med en andel på over 50 pct. af nyvognsalget – og alt tyder på, at det fortsætter for forøget styrke i 2025.  

Økonomien er her et afgørende incitament sammen med det voksende udbud. Uden registreringsafgift er elbilen i dag det oplagte valg for rigtig mange, så her er der udsigt til, at målet om 1 mio. elbiler nås hurtigere end forudset politiske. Fordi det kan betale sig.

Økonomien er også ganske afgørende, når det gælder opvarmning af boligen. Men her har de grønne løsninger – fjernvarme og varmepumper – bare ikke været så attraktive i de sidste par år. Gasprisen er faldet til et mere humant niveau siden energikrisen og med den også mange husejeres lyst til at skifte gasfyret ud.

Salget af vandbårne varmepumper er raslet ned siden toppen i 2022. Faldet fortsatte i 2024, men salget begyndte at stige igen i 4. kvartal i fjor. Men det forblev lavt med ca. 10.000 solgte enheder – eller blot en fjerdedel i forhold til 2022.

Til gengæld er salget af nye gasfyr steget i 2024. Det nåede i fjor 4.200 eller ca. 400 flere end i 2023, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som DR fik indsigt i i januar. Og det handler også om økonomi.

”Vi oplever blandt andet kunder, der simpelthen ikke har råd til at investere i en varmepumpe for at udskifte gasfyret. Det er jo cirka en tredjedel af prisen, måske endda en fjerdedel af prisen. De har ikke økonomien til det, sagde Tobias Suni, driftsdirektør i VVS Søberg til dr.dk.

Men TEKNIQ forventer alligevel, at salget af varmepumper vil stige til omkring 20.000 enheder om året på lidt længere sigt. 

”Men det kræver bl.a., om boligejerne er afklaret både om eventuelle muligheder for fjernvarme og om udfasningen af gasfyr i 2035 står til troende,” siger Troels Hartung, der er bæredygtighedschef i TEKNIQ.

”Jeg håber, at branchen rammer 15.000 solgte vandbårne varmepumper i år,” siger han.

Også i Lars Abel, der er sekretariatschef i Varmepumpeindustrien, fornemmer, at der er ”en vending på vej i opadgående retning”

”Det er det, jeg hører i branchen,” siger han.

Et billede på det lave salg af varmepumper afspejler sig i Varmepumpepuljen, der slet ikke blev brugt op i 2024.

Der blev åbnet for ansøgninger til Varmepumpepuljen den 27. maj, men efter en uge var der kun ansøgt om 60 mio. kr. ud af puljens 200 mio. kr. 

Tidligere blev puljen nærmest tømt i løbet af få timer, og da året var omme, havde Energistyrelsen kun givet 8.553 tilsagn til i alt 162 mio. kr.

Fjernvarmen rammes også

Etablering af fjernvarme er i gang landet over, men også her rammer de lavere gaspriser boligejernes lyst til at investere.

”Fjernvarmens største problem er, at selskaberne kun har et skud i bøssen. Hvis tilslutningen ikke er tilstrækkelig i et område – og etablering af fjernvarme derfor bliver forkastet – er det meget svært at vende tilbage. For så har boligejerne investeret i f.eks. en varmepumpe og dermed er incitamentet til fjernvarmetilslutningen væk,” påpeger Troels Hartung.

Og netop økonomien i nye projekter kan være udfordret af højere renter og omkostninger til etablering – ikke mindst i tyndt befolkede landområder, selvom et bredt politisk flertal i Folketinget med en uddeling fra Grøn Fond afsatte 265 mio. kr. i 2024 til Fjernvarmepuljen.

Desuden er den fortsatte usikkerhed om, hvorvidt – og i givet fald hvornår – gassen bliver udfaset også med til at gøre mange med et relativt nyt gasfyr tilbageholdende.

Og Biogas Danmark kæmper indædt imod et forbud mod gasfyr. Organisationen fik ammunition til den kamp, da Det Miljøøkonomiske Råd i december i fjor i deres rapport slog fast, at et forbud mod brug af gas i private husstande i 2035 vil gøre det både sværere og dyrere at nå de danske klimamål. 

Og den konklusion blev hilst velkommen af Søren Pind, der er formand for brancheorganisationen Biogas Danmark.

“Nu gik der hul på posen. Rapportens konklusioner er en konsolidering af den sunde fornuft. Simpelthen! Et forbud mod gasfyr giver hverken klimamæssig eller samfunds- og privatøkonomisk mening,” fastslog han overfor Jyllands-Posten.

Solceller – direktiv kan blive gamechanger

Mens et skift af varmekilde i boligen i høj grad er drevet af økonomien, ser det ifølge Troels Hartung lidt anderledes ud, når det drejer sig om solceller.

”Vi ser, at mange boligejere etablerer solceller, hvis de i forvejen har varmepumpe og elbil – og dermed går all-in på den grønne dagsorden. Her handler det meget om, at folk gerne vil være selvforsynende – måske mere end økonomien,” siger han.

Salget af solcelleanlæg har ifølge Troels Hartungs vurdering ikke været prangende i fjor.

”Der er ingen, der synes, det går helt vild godt med salget, men der bliver da solgt anlæg til private,” siger han.

Formanden for Dansk Solcelleforening, Flemming V. Kristensen, kalder salget i starten af 2024 for afdæmpet.

”Men i slutningen af året var det ved at komme op i fart igen, så jeg forudser en mere positiv udvikling i år – godt hjulpet på vej af periodevist høje elpriser. Samtidig er renten faldet lidt og nu bliver det også lidt billigere at få etableret et solcelleanlæg for private på grund af håndværkerfradraget,” siger Flemming V. Kristensen

Mens der ikke er udsigt til yderligere tilskud til privat etablering af solceller til private husstande, kan et EU-direktiv fra i fjor ifølge Troels Hartung på sigt blive en gamechanger, når det gælder etablering af solceller på offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Bygninger står i dag for 40 pct. af det samlede energiforbrug og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser i EU. Og i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og udledningerne stiller EU i de kommende år en række til energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse og til nybyggeri.

Og ifølge direktivet, der dog endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning, skal der fra 2027 etableres solenergi på alle nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal på mere end 250 kvm., hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

I de følgende år udvides kravene til også at gælde eksisterende offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Flemming V. Kristensen peger på, at ikke mindst mindre virksomheder vil interessere sig for at udnytte deres tagflader til solceller.

”De vil gøre det både fordi, de med egenproduktion kan opnå mere stabile priser på deres el og fordi, de samtidig nedbringer deres klimaaftryk,” siger han.

En ændring i vilkårene for opsætning har ifølge solcelle-formanden også gjort det mindre bureaukratisk at få lov at opsætte og tilslutte mellemstore anlæg til elnettet, påpeger han.

Bygningsautomatik – et marked i vækst

Som bekendt er den grønneste energi den, der slet ikke bliver brugt. 

Derfor er intelligent styring af varme, ventilation, aircondition og øvrige energislugere et must i moderne bygninger, hvis de skal leve op til certificeringer som DGNB og dermed få et lavt energiforbrug.

Et krav i Bygningsreglementet om, at der inden udgangen af 2025 skal være etableret sammenhængende bygningsautomatik i eksisterende bygninger (ikke boliger) med et varme/kølebehov på mere end 290 kW, kan være med til at øge efterspørgslen på dette område.

Det skal dog stadig være ”teknisk gennemførligt og rentabelt” at etablere bygningsautomatikken.

Det samlede billede af den grønne omstilling af energiforbruget er, at der er plads til forbedringer i 2025.

Billedtekst – Troels Hartung014.jpg

Foto: TEKNIQ