Håndværkere dygtiggør sig i stigende grad

Fyldte ordrebøger og mangel på kvalificeret arbejdskraft stiller store krav til effektivitet i dansk byggeri. Det oplever man hos landets byggecentre, som håndværkerne strømmer til for at få ny viden om systemer, løsninger og produkter, der kan gøre dem dygtigere.

Messen Byggeri’18 løber af stablen den 13.-16. marts med godt 300 udstillere. Arkivfoto..

Om Byggeri’18

Byggeri’18 afholdes den 13.-16 marts i Messe C i Fredericia. Messen har åbent dagligt fra kl. 09.30 – 17.00 med fri adgang for fagfolk mod registrering.

Messen har igennem årerne positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og havde ved seneste afholdelse i 2016 over 300 udstillere og 26.000 besøgende.

Bag messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

Byggeriet buldrer derudaf med en samlet vækst i de første tre kvartaler af 2017 på 7,4 pct. sammenlignet med samme periode 2016.

Samtidig har højere økonomisk aktivitet i Europa medført, at udbuddet af udenlandske arbejdstagere i Danmark er faldende, hvilket stiller helt nye krav til håndværkerne.

”Når vi både oplever høj aktivitet, fortsat vækst og mangel på arbejdskraft, så stiller det store krav til, at man i byggeriet – og især håndværkerne – kan lave mere per time. Det stiller igen krav til høj faglig dygtighed, smarte løsninger og innovative produkter, der øger effektiviteten”, siger Palle Thomsen, direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Den udvikling mærker man ikke mindst i landets byggecentre og hos arrangørerne af messen, Byggeri’18, der løber af stablen den 13.-16. marts med godt 300 udstillere.

Ikke alt kan googles
”Man kan ikke google sig til alt, så professionel rådgivning har stadigvæk en afgørende betydning for håndværkernes effektivitet og det byggemæssige resultat. Det oplever vi ikke mindst i landets byggecentre, hvor 20-25 procent flere håndværkere det seneste år har lagt vejen forbi kurser, produktpræsentationer med videre”, siger Palle Thomsen og fortsætter:  

”Samme tendens gør sig gældende ved den kommende Byggeri’18, hvor de besøgende specifikt i vores brugerundersøgelser har peget på endnu højere faglighed som vigtigt for deres messebesøg. Faglighed, man endnu ikke kan google sig til”.

Brancheforeningen Danske Byggecentre, der arrangerer Byggeri’18, oplyser, at messen er tæt på udsolgt og tegner til at blive en lige så stor succes som i 2016, hvor messen blev besøgt af flere end 26.000 fagfolk, herunder arkitekter, ingeniører, bygherrer, entreprenører, håndværkere, byggecentre, leverandører og mange flere.

- JKK 

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle