Heftig branche-debat om el-eftersyn

Der hersker stor diskussion i branchen om, hvorvidt faggrupper uden el-uddannelse er i stand til at udføre det el-eftersyn, som efter 1. maj skal gennemføres ved en meget stor del af hussalgene i Danmark.

Tekniq fraråder kraftigt, at eleftersyn bliver foretaget af folk uden el-uddannelse..

Fra første maj skal der udføres et el-eftersyn ved alle de danske hushandler, hvor der er tegnet en ejerskifteforsikring. Men allerede før den nye lov er trådt i kraft, er der stor debat i branchen om hvem, der er kvalificeret til at udføre el-eftersynene og hvem, der ikke er.

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) har den holdning, at ansatte i deres medlemsvirksomheder uden en el-uddannelse kan udføre el-eftersynene, efter at de har modtaget uddannelse af en autoriseret elinstallatør, som er ansat i virksomheden. Det synspunkt er den anden forening på 'markedet', Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), langt fra enig i. I dagbladet Licitationen har foreningens formand Hans-Erik Bønnelykke blandt andet kaldt modellen ”uansvarlig” og ”decideret farlig.”

Modellen er dog ikke ulovlig ifølge autorisationsreglerne, som blot siger, at der skal være en autoriseret installatør, som tager det overordnede ansvar, i de virksomheder, der foretager el-eftersyn. Det betyder i realiteten, at en akademisk uddannet arkitekt kan udføre el-eftersyn efter at have modtaget uddannelse.
 

Om el-eftersynsordningen

  • Fra 1. maj 2012 bliver det obligatorisk at få gennemført et el-eftersyn, hvis der i forbindelse med en hushandel tegnes en ejerskifteforsikring.
  • Over de seneste 10 år har der i gennemsnit været gennemført 60.000 hushandler om året, og der bliver i dag tegnet ejerskifteforsikring i forbindelse med ca. 40 % af disse handler.
  • Den nye lovgivning forudsætter, at el-eftersynet alt inkluderet kan klares på 2-4 timer afhængigt af ejendommens stand og størrelse.
  • Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for de nærmere retningslinjer om, hvem der må udføre el-eftersynet og hvordan det rent praktisk skal udføres.
  • Hvis den, der udfører el-eftersynet ikke selv er autoriseret elinstallatør, skal vedkommende have gennemgået uddannelse og modtage vejledning af den autoriserede installatør i virksomheden, der bærer det overordnede ansvar for arbejdet.
  • På www.eleftersynsinfo.dk informerer Sikkerhedsstyrelsen om el-eftersynsordningen.

Kilde Tekniq og Sikkerhedsstyrelsen

Fraråder ukvalificerede

Hos Tekniq har man noteret sig debatten, og afdelingschef Christian Jarby advarer kraftigt mod at lade "ukvalificerede" faggrupper stå for el-eftersynene.

”Vi hører på vandrørene om firmaer – blandt andet huseftersyns-virksomheder - der er i gang med at ansætte en autoriseret installatør, der får ansvaret for, at deres byggesagkyndige kan lave el-eftersyn. Det vil vi kraftigt fraråde, for det er ikke folk, der er el-uddannede på nogen måde,” siger Christian Jarby.

Han peger også på det problematiske i, at store huseftersyns-virksomheder, der ansætter en autoriseret elinstallatør, ikke har samme respekt for autorisationen, som klassiske elinstallationsvirksomheder, der er helt og aldeles afhængige af autorisationen.

Sikkerhedsstyrelsen opmærksom
”Hvis store huseftersyns-firmaer laver dårlige el-eftersyn. og virksomhedens el-installatør mister autorisationen, kan de bare ansætte en ny. Et huseftersyns-firma går jo ikke ned, fordi de ikke kan lave el-eftersyn i en periode. For den almindelige elinstallatør, der ejer sin virksomhed, er det derimod levebrødet, det gælder. Derfor vil han være langt mere påpasselig med, hvem han lader lave el-eftersynet,” fastslår Christian Jarby. Han appellerer derfor til Sikkerhedsstyrelsen om at holde ekstra godt øje med, at el-eftersynene bliver af høj kvalitet.

Kommunikationsmedarbejder i Sikkerhedsstyrelsen Mette Cramon forsikrer, at Sikkerhedsstyrelsen er meget opmærksom på kvaliteten af el-eftersynene og at Styrelsen, som en del af ordningen, vil udføre 500 kontroller af el-eftersynsrapporter årligt.

”Det vil give en klar indikation af, om den faglige kvalitet er i orden eller ikke i orden,” understreger hun.

Tekniq holder i den kommende tid en række introduktionsmøder om el-eftersyns-ordningen, og ifølge Christian Jarby har hele 600 af organisationens 1800 el-medlemmer meldt sig til.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

23.04.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Casper skal til EM i elektrikerfaget: ”Jeg er mere end bare en elektriker”

22.04.2025Alcadon ApS

Sponseret

"Jeg ville rigtig gerne deltage, men jeg kan desværre ikke torsdag 24. april kl 10"

22.04.2025Installator.dk

Vejledning var nødvendig: Uigennemskuelige tariffer

21.04.2025Alcadon ApS

Sponseret

Når hverdagen ruller, har vi sørget for, at din torsdag skiller sig ud

16.04.2025Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton præsenterer intelligente energiløsninger på Elfack 2025

16.04.2025Installator.dk

Elafgiftsberegning ændres: Større regninger på vej i starten af året

15.04.2025Alcadon ApS

Sponseret

Vi holder ferie - og stadig åbent 24/7

15.04.2025Installator.dk

Solceller og elbiler: Løsning på vej – men den har lange udsigter

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle