Hospitaler stiller større krav til alarmsystemer
Dårlige eller flere forskellige alarmsystemer kan skabe forvirring, når det skal gå stærkt. Det er en dårlig cocktail på et hospital, hvor responstid kan betyde forskellen på liv og død. Den situation har skabt grobund for den danske virksomhed Care-Call, der har specialiseret sig i kommunikations- og alarmsystemer til sygehuse.
En af de seneste alarmsystemer, som Care-Call har leveret, er til Aarhus Universitetshospital..
Care-Call er på få år vokset til at være blandt de største på markedet for alarmløsninger til hospitaler og plejecentre i Danmark. Produkterne findes i dag på næsten halvdelen af de danske hospitaler, og ifølge virksomhedens marketing- og kommunikationsmanager, Susan Karmar, skyldes det et fokuseret produkt.
Sådan virker Best Emergency Software
Best Emergency Software er udviklet i et samarbejde mellem Care-Call, den svenske leverandør Best Teleprodukter og danske hospitaler. Det styrer et komplet alarmsystem baseret på smartphones og en eller flere centraler.
Personer i alarmberedskabet tildeles forskellige roller og afhængigt af hvilket alarmkald, der aktiveres, er der typisk 6-18 personer, der tilkaldes. De personer, der er del af alarmkaldet, får vist en alarm på telefonen, og de kan se, i hvilken kategori alarmen er. Det kan være hjertestop, traume, udvidet traume, medicinsk eller kirurgisk alarm.
Medarbejderne i hospitalsvisitationen og kommandozonen i akutafdelingen har desuden mulighed for at skrive en forklarende tekst om alarmen. Personerne i alarmgruppen skal godkende alarmen ved et enkelt tryk på smartphonen. Når dette er sket, kan hospitalsvisitationen, kommandozonen i akutafdelingen og alarmgruppen se, hvilke personer, der har accepteret alarmen og er på vej.
”Vi har succes, fordi vi tager udgangspunkt i kundernes behov, og vores kunder har ikke blot brug for et almindeligt kommunikationssystem. De skal have et alarmsystem, som er målrettet opgaven, hvilket blandt andet vil sige, at det skal være med til at redde liv i kritiske situationer. Vi har eksempelvis oplevet alarmsystemer, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt alarmerne bliver modtaget rette sted, fordi det ikke er muligt at kvittere for modtagelsen”, siger Susan Karmar.
Alarmsystemet er en del af hospitalsdriften
”Der er fokus på alarmsystemer, og på at det er en væsentlig del af det moderne hospitalsudstyr. De fleste tænker nok på alarmsnoren, der hænger ved siden af patienternes senge. Sådan er det faktisk stadig nogle steder, men hospitalerne har fået øjnene op for, at alarmsystemerne kan være med til at redde liv og være en vigtig del af den samlede hospitalsdrift. Derfor ser vi, at der bliver stillet større og større krav til, hvad et alarmanlæg skal kunne”, fortæller Susan Karmar.
Det ses blandt andet ved at alarmanlæg udbydes i store udbud og i benhård konkurrence. Care-Call foretager ikke selv installation af sine anlæg, men benytter et netværk af installatører. I nogle tilfælde deltager Care-Call selv i udbudsrunder, andre gange er det installationsfirmaer, der byder og efterfølgende installerer i samarbejde med Care-Call.
Læs også: Brandsikring på skoler betaler sig
”For at undgå at vi byder mod vores installatører, holder vi os ude af budrunder, hvor installatører også deltager. På den måde kan vi fortsætte det gode samarbejde”, siger Susan Karmar.
Flere systemer gav utryghed
En af de seneste opgaver, som Care-Call har leveret, er til Aarhus Universitetshospital. Her har man valgt at udskifte flere gamle alarmsystemer til fordel for en samlet løsning. Koordinerende projektleder Alex Hartvigsen fra Aarhus Universitetshospital fortæller om baggrunden for udskiftningen af de gamle systemer:
"Før havde vi forskellige alarmprocedurer afhængig af den alarm, vi skulle formidle. Det foregik både på personsøgere, på wi-fi-telefoner og ved personlige opkald. Det gjorde det omstændigt og mere tidskrævende at håndtere. Og det er ikke optimalt, når vi arbejder med akutsituationer. Samtidig var vi ofte ikke 100 procent klar over, om alarmkaldene var gået igennem, og om de alarmerede var på vej. Blev der for eksempel kaldt hjertestop via wi-fi-telefonerne, skulle personerne nemlig melde tilbage telefonisk, og det betød, at de risikerede at komme i telefonkø. Ligesom den mundtlige kommunikation kunne misforstås i en så kritisk situation. Det gav utryghed og dårligt arbejdsklima".
Centralt på hospitalet er der opsat en storskærm, der viser status på alle enheder og medarbejdere, der indgår i alarmberedskabet, og om de har kontakt til alarmsystemet..
Overblik redder menneskeliv
Aarhus Universitetshospital valgte derfor at ændre alarmprocedurer og at installere et moderne alarmsystem. Det håndterer nu alle akutte alarmaktiviteter og giver overblik.
Centralt på hospitalet er der opsat en storskærm, der giver et oversigtsbillede over den aktuelle situation. På skærmen vises status på alle enheder og medarbejdere, der indgår i alarmberedskabet, og om de har kontakt til systemet. Alle nøglepersoner har kontakt til systemet via deres smartphones, og det betyder blandt andet, at tovejskommunikation er mulig.
En anden fordel er, at systemet kan overstyre al anden funktionalitet på smartphonen, så alarmsituationer altid overstyrer andre samtaler eller brug af smartphonen.
”Det allervigtigste er dog det store overblik, vi har fået og den hurtighed, vi kan formidle alarmerne med. Det redder menneskeliv”, siger Alex Hartvigsen.
Læs også: Kamstrup oplever rekordhøj omsætning
Og han ved, hvad han snakker om. Hospitalet har i gennemsnit tre alvorlige traumeopkald dagligt. Dertil kommer andre vigtige alarmer, såsom hjertestop og medicinske samt kirurgiske alarmer.
