I fremtiden vil der mangle en kvart million faglærte
Der vil inden for en årrække mangle en kvart million yngre faglærte, viser undersøgelse fra Danske Regioner. En af løsningerne er fremover at præsentere erhvervsuddannelserne som en mulighed for alle folkeskoleelever.
I over ti år har udviklingen gået én vej; færre yngre faglærte og flere ældre. Det vil skabe problemer, når den ældre generation går på pension. .
Fordelingen mellem ældre og yngre faglærte er skæv. Så skæv, at der er ved at danne sig en generationskløft, skriver Ugebrevet A4.
Det er ikke noget nyt, at der er flere ældre end yngre faglærte på det danske arbejdsmarked, men nu viser en opgørelse fra Danske Regioner, at udviklingen de sidste ti år er gået så meget i den gale retning, at der vil mangle en kvart million af de yngre faglærte, når den ældre generation går på pension inden for en overskuelig årrække.
Læs også: Stigende mangel på arbejdskraft i byggesektoren
Statistik fra landets erhvervsskoler viser samme nedadgående udvikling. Siden starten af nullerne er den andel af en ungdomsårgang, der søger ind på en erhvervsuddannelse, faldet fra at være hver tredje til færre end hver femte. Og af dem er det kun halvdelen, der ender med at gennemføre den faglærte uddannelse.
De faglærte brancher oplever manglen på kvalificeret arbejdskraft i nogenlunde lige grad, viser tal fra Danmarks Statistik. Af VVS-firmaerne oplever 31 procent at de manglende, faglærte hænder udgør en begrænsning for forretningen, mens det tal er hhv. 30 og 23 procent hos el-installatører og i tømrer- og bygningsvirksomheder.
Skal have fat i folkeskoler og forældre
De sidste par år er der blevet lavet tiltag og kørt kampagner med det formål at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse – uden synlige resultater. Næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener derfor, at man skal gøre mere for at få fat i de unge:
”Vi er nødt til at have en drøftelse af, om vi som samfund kan leve med, at der er så mange, som helt uimodsagt drysser over i gymnasiet, uden at man udfordrer dem på, om det er det rigtige valg”, siger Stephanie Lose til Ugebrevet A4.
Stephanie Lose er også regionsformand i Region Syddanmark, og her har man startet et projekt, hvor man opsøger dem, der har taget en gymnasial uddannelse, men som aldrig rigtig kommer videre eller i gang med en universitetsuddannelse.
Læs også: Installatører har svært ved at skaffe arbejdskraft
Derudover mener Stephanie Lose også, at der skal gøres mere i folkeskolerne:
”Hvis ikke noget andet begynder at rykke, kunne jeg personligt godt tænke mig, at vi begynder at se på vejledningen i folkeskolen. Vi har valgt et system, hvor det kun er de uafklarede, der vejledes. Ingen udfordrer den store gruppe, som per automatik søger gymnasiet. Men når en stor del af dem efterfølgende ikke kommer i gang med en videreuddannelse, kan det godt være, de har valgt forkert”, siger hun til Ugebrevet A4.
Læs også: Tekniq: Fasthold fokus på at sikre faglært arbejdskraft
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Mie Dalskov Pihl, har også beregnet på den manglende, faglærte arbejdskraft. Erhvervsrådet regner lige nu med en noget lavere grad af manglende, kvalificerede hænder – nemlig 72.000 personer i 2025 – men det er stadig rigeligt til at bremse væksten og beskæftigelsen, fortæller Mie Dalskov Pihl.
Chefanalytikeren mener, at man i fremtiden skal være bedre til at tage fat i de unges forældre, de det er dér, udfordringen ligger:
”Gang på gang viser undersøgelser, at dét, der betyder noget for unges uddannelsesvalg, er, hvad mor og far siger. Men deres nedvurdering af erhvervsuddannelser er jo fuldstændig forfejlet. Når jeg ser på mine undersøgelser af livsindkomster, som jeg er ved at opdatere, kan jeg se, at der er masser af faglærte retninger, som til fulde klarer sig lige så godt som en mellemlang, videregående uddannelse. Det er et spørgsmål om, hvad man vil”, siger Mie Dalskov Pihl til Ugebrevet A4.
-CHM
