Installatør: Bæredygtighed er afgørende for vores fremtid

Elinstallationsvirksomheden HETEK har siden 2021 arbejdet systematisk med bæredygtighed, som omfatter både miljø, klima og sociale faktorer. ”Det vil redde vores forretning, fordi vi vil være på forkant, når kravene for alvor rammer os i løbet af få år. Det er også en stor tilfredsstillelse, fordi det er så meningsfuldt”, fortæller direktør Torben Hedegaard fra HETEK.

”Jeg er overbevist om, at ’ansvarlighed’ bliver en stor konkurrenceparameter om få år”, fortæller Torben Hedegaard, der her ses sammen med bæredygtighedsekspert Kristine Schmidt. Foto: HETEK..

”Men jeg kunne godt se, at det er vigtigt. Jeg havde måske mest lyst til at lukke øjnene for det, men det går jo ikke i længden. Vi valgte derfor at ansætte en bæredygtighedsekspert i bestyrelsen, som siden har drevet en proces hos os, hvor vi er rundt i alle hjørner af vores butik med 55 medarbejdere for at få et overblik over de fleste af de 21 ESG-nøgletal, som kredser om klima, miljø, sociale faktorer og virksomhedsledelse. Nu elsker jeg det. Fordi det giver så meget mening både menneskeligt, forretningsmæssigt og rekrutteringsmæssigt”, fortæller Torben Hedegaard og tilføjer:

”Vi kalder det ’ansvarlighed’, fordi det gør det nemmere at relatere til. Vi har nu produceret vores første bæredygtighedsregnskab, og her kan vi blandt andet se, at forbrug af diesel til transport er en tung post. Vi vil derfor gradvist udskifte vores biler til el frem mod 2030. Det er blot ét eksempel blandt mange tiltag”.

Bestyrelsen sætter retningen
Bestyrelsen for HETEK besluttede i 2021 at tage bæredygtighedsagendaen alvorligt og indlede en struktureret proces med at indarbejde ’ansvarlighed’ i alle aspekter af HETEKs forretningsdrift. Bestyrelsen tog derfor i 2022 kontakt til Kristine Schmidt fra World of Impact, som arbejder med at koble forretning og bæredygtighed sammen til en meningsfuld enhed, der styrker både bæredygtigheden og forretningen.

”Vi har i HETEK indledt et struktureret forløb i seks trin. Det handler i første omgang om at komme i gang og at få en god start. Vi har derfor valgt at fokusere på de lavthængende frugter, så vi hurtigt kan se nogle resultater og få skabt en positiv stemning omkring arbejdet. Vi er kommet godt i gang, fordi vi har fokus på at gøre det meget konkret, at informere grundigt, at indsamle data og analysere på dataene. Vi vil hvert år se på, hvor vi påvirker vores omverden, og hvilke handlinger vi kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig verden”, fortæller Kristine Schmidt.

HETEK’s tiltag og principper omfatter i startfasen blandt andet:

• Bestyrelsen har sat det på virksomhedens agenda.
• Udnævnelse af intern tovholder i form af økonomichef Kasper Kielstrup.
• Strategisk – tænk stort, fokuser på det væsentligste og start småt
• Masser af involvering og kommunikation, så alle medarbejdere forstår og kan se meningen med indsatsen.
• Kontinuerligt fokus og inkluder i virksomhedens årshjul.
• Indsamle, håndtere samt analysere data.
• Få taget hul på arbejdet og ’træningen’ så virksomheden er på forkant med markedskrav og reguleringer.
• Brudt indsatsen ned i konkrete tiltag og data – bruger professionel bistand.

Læs også: Månedens udfordring: Det digitale, det bæredygtige og det fleksible

”Dataindsamlingen viser, at HETEKs største klimaaftryk er den diesel- og benzindrevne vognpark. Vi fandt ret hurtigt frem til en strategi om at udskifte alle firmabiler til elbiler i takt med, at de alligevel skulle udskiftes. Det betyder, at 30 procent af vores 38 køretøjer er grønne køretøjer i 2026, og at alle køretøjer er eldrevne i 2030. Det giver en kontrolleret udskiftning, der arbejder godt sammen med forretningen. Det er vigtigt, at aftryk og forretning er i balance”, fortæller Kristine Schmidt.

Bæredygtighed er også trivsel
Torben Hedegaard fremhæver, at han foretrækker at omtale ’bæredygtighed’ som ’ansvarlighed’, fordi det trækker tingene ned på jorden og gør det lettere at forstå for medarbejdere og omverden.

”Ansvarlighed handler ikke kun om miljø og klima. Det handler også om trivsel, god stemning på arbejdspladsen samt personlig og faglig udvikling. Vi har meget fokus på, at vi behandler hinanden ordentligt, gennemfører 14-16 sociale arrangementer om året, afholder fire til seks personalemøder om året, afholder fyraftensarrangementer hver fredag og så videre. Vi har etableret vores eget ’akademi’, hvor vi tager hånd om den faglige udvikling for alle medarbejdere. Vi har også en personalechef ansat og tilbyder fuld gennemsigthed i økonomien, så jeg mener, at alle er godt informerede og inddragede”, fortæller han.

Det vil redde os
Torben Hedegaard understreger, at han forventer, bæredygtighedsarbejdet også er en god investering i HETEK’s forretningsmæssige fremtid.

”Jeg oplever, at mange installatører er lidt berøringsangste over for ’bæredygtighedsagendaen’. Det er synd. Jeg tror, den indsats, vi nu har sat i gang, vil redde os, når marked og myndigheder for alvor begynder at stille krav om bæredygtig installation og dokumentation. Det er altid sjovere at være på forkant end at blive fanget på hælene og skal reagere på bagkant”, fortæller han og supplerer:

”Jeg er overbevist om, at ’ansvarlighed’ bliver en stor konkurrenceparameter om få år, og at vi i kraft af vores systematiske ’ansvarlighedsarbejde’ vil opleve det som et tilvalg, mens andre vil opleve ’fravalg’, fordi de har lukket øjnene for udviklingen”.

KUDSK Service

Sponseret

EnergyHub Onsite – mobil energi, en effektiv løsning

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Denne artikel er del af et tema:

Tema om bæredygtighed april 2023

Relateret indhold

20.02.2026Installator.dk

Regeringen lancerer totalberedskab og akutpakke på 1,2 mia. kr.

20.02.2026Installator.dk

DK EL: Udenlandsk arbejdskraft nødvendig – men bureaukratiet vokser

20.02.2026Installator.dk

International arbejdskraft er afgørende – og udenlandske kolleger klarer sig selv

20.02.2026Avidenz A/S

Sponseret

Hurtigere og bedre registrering af hændelser og nærved-ulykker

20.02.2026Coromatic A/S

Sponseret

Coromatic indgår aftale med Conapto i milliardklassen om fortsat udvikling af AI-kapacitet i Stockholm

19.02.2026Installator.dk

Nye tal: Tyverier fra varebiler falder markant

18.02.2026Avidenz A/S

Sponseret

Ny app løser de klassiske udfordringer med arbejdsmiljøarbejdet endnu bedre

18.02.2026Schneider Electric A/S

Sponseret

Selv gamle produktionsanlæg kan få nyt liv med intelligent retrofit

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
Grundlæggende maskinsikkerhed

Du bliver introduceret til de væsentligste grundelementer i maskinsikkerhed og får indblik i sammenhængen mellem lovgivning og standarder. De vigtigste elementer og anvendelsesområder i de mest anvendte direktiver bliver ligeledes præsenteret.

Dato

24.02.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Schneider Electric A/S
Messe
Event: Data & AI i Life Science – sådan skaber du reel forretningsværdi

Kom med, når vi sammen med AVEVA inviterer til fagligt event om brug af data og AI inden for life science

Dato

25.02.2026

Dansk Standard
Kursus
Elektrisk sikkerhed på maskiner og anlæg

Kurset introducerer dig for de grundlæggende principper for elektrisk sikkerhed på maskiner og maskinanlæg. Vi gennemgår kravene i standarden EN 60204-1, der vedrører elektrisk sikkerhed på maskiner.

Dato

25.02.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Danvak
Kursus
CTS-anlæg. Konstruktion, installation og drift

Med korrekt anvendelse af CTS/BMS-systemer kan bygningsejere/driftsfolk, smart og innovativt, sikre den danske målsætning om en CO2-reduktion på 70% i 2030.

Dato

26.02.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager ved Boligforeningernes Dag i København

Kom og vær med, når vi igen afholder Boligforeningernes Dag i København! Messen er gratis og åben for bestyrelsesmedlemmer og engagerede beboere fra andels-, ejer- og almene boligforeninger.

Dato

28.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lokomotivværkstedet, København

Dansk Standard
Seminar
DS Elektrodag 2026

På DS Elektrodag sætter Dansk Standard fokus på beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur i en tid med mere elektrificering, klimarisici og et skærpet geopolitisk trusselsbillede.

Dato

02.03.2026

Tid

14:00

Sted

Dansk Standard i Nordhavn eller online