Installatører høster store gevinster af IKT

”I og for sig tror jeg, at der er mange misforståelser – eller fordomme om du vil. For faktum er, at når vi kommer ud i den spidse ende, der hvor det hele skal omsættes i praksis på byggesitet eller i forbindelse med installationer, så betyder de krav, der ligger i IKT ikke en masse bureaukrati eller behov for uddannelse i indviklede digitale systemer. Det betyder stort set kun, at det hele bliver nemmere, mere overskueligt og behæftet med langt færre fejl end tidligere”.

Tore Hvidegaard er administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden 3dbyggeri danmark, der hjælper blandt andre arkitekter, ingeniører og designere i byggebranchen med at vælge, hvilket digitale løsninger og programmer, de skal benytte. 3dbyggeri danmark rådgiver også deres kunder om, hvordan de kan leve op til bekendtgørelserne om IKT, der definerer kravene til anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi i offentligt og alment byggeri. Krav, som efterhånden også efterleves i privat byggeri. 

Ifølge Tore Hvidegaard er kategorien informations- og kommunikationsteknologi dog ikke helt så logisk i dag:

”Den første udgave af bekendtgørelsen om IKT kom for 15 år siden, men spørgsmålet er, om det giver så meget mening at udspecificere informations- og kommunikationsteknologi på den måde. Det er en silotankegang, at man ser så isoleret på digital interaktion. Alt er jo digitalt i dag. Vi har alle sammen en smartphone i lommen, og vi er alle sammen vant til, at kommunikation er noget, der foregår digitalt”, siger Tore Hvidegaard, men påpeger:

”Når IKT alligevel giver mening, så er det i kraft af, at den fastlægger nogle standarder, så man er sikker på, at alle taler det samme sprog, følger de samme procedurer og dermed har det samme udgangspunkt. Med standarder for det, som alle er fælles om, slipper man for, at der går information tabt, og at man skal til at opfinde den dybe tallerken selv hver gang. Det betyder alt i alt, at standarder gavner produktivitet”.

Læs også: Papir og blyant er digitale værktøjers største konkurrenter

Fordomme forhindrer fuld gevinst
Tore Hvidegaard og 3dbyggeri danmark vejleder som sagt primært arkitekter, ingeniører og designere specialiseret inden for byggematerialer og -komponenter i valg og sammensætning af deres digitale værktøjer. Altså de store it-løsninger til projektering, 3D-modeller og visualiseringer, men de rådgiver også mere bredt om byggebranchens digitalisering. I den forbindelse kommer han ofte i berøring med dem, der skal benytte og arbejde med de komponenter og materialer, som bliver udviklet ved skrivebordene og bag skærmene. Og der oplever han, at IKT bliver mødt med en vis skepsis:

”Der er helt sikkert en bevægelse i gang. Berøringsangsten over for digitaliseringen er på tilbagetog, efterhånden som det er en helt naturlig del af folks hverdag. Alligevel er der en faglig kløft, der bremser fuld gevinst ude i det udførende led blandt installatørerne”, siger Tore Hvidegaard og henviser til, at det er helt almindeligt, når der kommer forandringer:

”Man ved, hvad man har, ikke hvad man får; og når der bliver talt om store 3D-formater, digitale projektledelsesplatforme og software, der kræver en større datacentral at køre, er det måske ikke så underligt, at man kunne have lyst til at holde sig til de velkendte tegninger i to dimensioner og en almindelig besked per mail eller i en samtale over telefonen. Sagen er bare, at det der kunne lyde, som om man skal have en lang it-teknisk uddannelse for at begribe, hvad det drejer sig om, faktisk for installatørerne bare betyder, at det hele bliver nemmere – langt mindre teknisk uigennemskueligt – og man slipper for at sidde med problemer, der kommer af fejl, der er lavet tidligere i processen”.

Læs også: Ufleksible arbejdspladser mister medarbejdere

Installatørerne vinder mest
IKT definerer som sagt nogle standarder for både tekniske løsninger og de processer, der skal anvendes undervejs i en byggesag. Om det sidste påpeger Tore Hvidegaard:

”For installatørerne kan det jo et langt stykke hen ad vejen være ligegyldigt. De er det sidste afsluttende led i værdikæden, og reelt skummer de bare fløden af, at der undervejs har været en proces, hvor alle bidragyderne har været i sync, materialet har været igennem en grundig kvalitetssikring, og de anvisninger og planer, som de skal arbejde med, faktisk kan lade sig gøre i den virkelige verden. Det er væsentligt nemmere at spotte en fejl i en 3D-visualisering, man kan bevæge sig rundt i og dreje, end hvis det er en flad tegning i 2D”.

Tore Hvidegaard maner også til ro omkring den teknisk barriere og opfordrer til at se alle fordelene:

”Der er ingen, der er født med evnen til at afkode en teknisk tegning. I det gamle 2D-format måtte man bruge alle mulige koder og tegn for fx at vise, at en rørdragning løb lodret eller vandret. 3D er langt mere intuitiv. Der kan man SE, at røret løber vandret. Man kan SE, hvordan en stikkontakt skal placeres både i højden, bredden og dybden i forhold til et rums andre komponenter som vægge, lofter, vinduer og øvrige installationer. Og installatøren behøver ikke bekymre sig om hvilken software, der er blevet benyttet til at lave en 3D-model. Når den er færdig, kommer den i et format, som han nemt kan åbne på sin smartphone eller tablet, og så er det bare at gå i gang. Han behøver i øvrigt heller ikke sidde ved sin indbakke og vente på, at der kommer en opdatering med de endelige modeller. Med IKT arbejder alle på den samme projektledelsesplatform, og alt materiale – med klar angivelse af hvor langt de er i processen – er tilgængelige, og installatøren kan selv hente alt det, han og hans team har brug for, når de har brug for det”.

Ifølge Tore Hvidegaard er det bedste råd til installatørerne, at de skal fokusere på, hvor store fordelene er for dem og frem for alt skrotte fordommene om, hvor svært eller besværligt det er at overgå til fuld digitalisering:

”Det kræver hverken store investeringer i nye it-systemer og -programmer, lange kurser eller en masse bureaukrati. For installatørerne betyder IKT, at de slipper for en masse besvær og problemer med fejl og mangler. Og hvis der så skulle være fejl og mangler, er det i øvrigt også væsentligt nemmere både at dokumentere dem og sende dem videre i systemet. Man slipper for en masse af fortidens ævl og kævl om, hvor ansvaret nu måtte ligge. Alt er registreret, og alt kan findes med en klar historik”.