InstallatørGruppen har kurs mod toppen

Den nu godt et år gamle InstallatørGruppen lukkede sin seneste handel i starten af marts. Dermed tæller det kapitalfond-ejede selskab nu 21 installationsvirksomheder inden for el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer med en samlet omsætning på over 2,2 mia. kr. og opkøbene fortsætter, fastslår direktøren.

Adm. dir. Niels Meidahl og Peter Frandsen, CCO og COO i InstallatørGruppen går efter at udvide den nye storspiller på markedet med 10-15 nye virksomheder i 2024.. Foto: Tekniq Arbejdsgiverne

Målet blev slået fast fra starten, da selskabet blev stiftet af kapitalfonden FSN Capital i marts i fjor: InstallatørGruppen skal være en af markedslederne indenfor sit felt. 

Og der skulle volumen på fra day 1 – og det kom der så. 

”Det er vel næppe set før, at nogen køber 11 virksomheder den første dag. Men det gjorde vi. Og dermed nåede vi vores første mål,” siger Niels Meidahl, der er CEO i InstallatørGruppen. 

Siden har han sammen med Peter Frandsen, der er CCO og COO i selskabet, opkøbt 10 større installationsvirksomheder og 4 mindre.  

”Så vi er langt hen ad vejen nået, hvad vi skulle på nuværende tidspunkt,” siger Niels Meidahl. 

Vores ambition er at købe et selskab om måneden, og vi regner også med at købe 10-15 nye selskaber i 2024.”

Et andet succeskriterie er, hvor gode InstallatørGruppen er til at få selskaberne om bord – og hvor godt de så præsterer, når de er om bord. 

 ”Og her synes vi også, at det er gået rigtig godt. Så jeg synes, vi er nået langt. Vi havde en ambition om at være blandt de største inden for en kortere årrække - og vi er vel i dag nummer fire målt på omsætning,” siger Niels Meidahl. 

 Nummer et på området i Danmark er Bravida, der i regnskabsåret 2022 havde en nettoomsætning på 4,1 mia. kr.  Kemp & Lauritzen er nummer to med en omsætning på 3,3 mia. kr. i 2022, mens Wicotec Kirkebjerg i regnskabsåret 2022/23 havde en nettoomsætning på 2,5 mia. kr. 

 ”Det er klart, at med vores opkøbstempo, så indhenter vi dem lige så stille. De køber også op, vækster og klarer sig også godt, men der er nok ikke andre end os, der køber et selskab i Danmark om måneden,” konstaterer Niels Meidahl. 

 Der er dog afgørende forskel på de tre største sammenlignet med InstallatørGruppen. 

 De selskaber, der bliver opkøbt af InstallatørGruppen, bliver ikke samlet under et brand, men fortsætter arbejdet under eget navn med uændret lokal ledelse og geografisk tilhørsforhold. 

De opkøbte installatører forpligter sig til at geninvestere en del af købssummen i InstallatørGruppen, som de dermed får en ejerandel af og en fælles interesse i, da alle er medejere af samme selskab. 

Derfor er der ikke i dag noget, der tyder på, at InstallatørGruppen bliver en konkurrent til Bravida Danmark, Kemp & Lauritzen eller Wicotec Kirkebjerg på de helt store entrepriseopgaver, da selskaberne i InstallatørGruppen fortsætter med den type opgaver, de altid har haft. 

InstallatørGruppens opbygning ligner derimod selskabet Koble, der med norske penge i ryggen også køber op i installationsbranchen. I Koble beholder de opkøbte selskaber også deres brands, ledelse og lokale tilhørsforhold, ligesom de opkøbte installatører skal investere i selskabet og dermed får medejerskab.  

Koble opkøber dog alene elinstallationsvirksomheder. Foreløbig har Koble opkøbt otte styks med en samlet omsætning på 325 mio. kr.  

 ”Koble er en lignende aktør som InstallatørGruppen. De havde fra start valgt et lidt andet segment, end vi gik efter ved at gå efter lidt mindre elinstallatører, men efter vi har fået sat Gruppen ordentligt op, ønsker vi bestemt også gerne at have denne størrelse elforretninger under vingerne,” siger Niels Meidahl. 

 Dermed synes mulighederne for at få en god pris for sin forretning for elinstallatører, der måtte ønske at blive en del af noget større, at være ganske gunstige. 

Fordelene for de installationsvirksomhederne 

Men hvilke fordele opnår en installationsvirksomhed så ved at blive en del af InstallatørGruppen? 

 Niels Meidahl peger på fire punkter: 

”De får for det første et netværk af ligestillede kolleger at drøfte deres udfordringer med - i stedet for at stå alene med dem som ejerledere. 

For det andet er der mulighed for krydssalg på tværs af gruppen og mulighed for at blive budt ind til større projekter, fordi de nu er en del af en større gruppe, som mange bygherrer gerne vil entrere med. 

For det tredje opnår de synergier på indkøb, så de enkelte virksomheder får mulighed for at tjene mere”. 

 Det fjerde element handler om supportere på ESG-delen og sørger for at etablere de nødvendige værktøjer og viden på området, som de enkelte virksomheder i Gruppen kan trække på, når de skal  hjælpe deres kunder med den grønne omstilling. 

 Også koordinering af efter- og videreuddannelse vil blive løftet centralt og kan dermed lette dagligdagen for de tidligere enkelte virksomheder. 

 Lette dagligdagen gør til gengæld ikke InstallatørGruppens krav til afrapportering og budgetlægning fra den enkelte virksomhed. 

 Det er nok dér, de i starten syntes, vi var lidt trælse... De har været vant til at drive deres egen forretning – og for mange var det godt nok, hvis bare der stod penge på kontoen, og de kendte resultaterne en gang om året. 

På den anden side får de nu en indsigt i deres forretning, som de fleste af dem ikke har haft før,” siger direktøren. 

Virksomheder opsøger selv InstallatørGruppen

InstallatørGruppen har nu nået en størrelse og er blevet så kendt i markedet, at Peter Frandsen og Niels Meidahl ikke behøver at opsøge alle opkøbs-emnerne selv, men også bliver opsøgt af interesserede virksomheder – og det kan accelerere processen: 

”Når en virksomhed selv henvender sig, er ejeren mentalt indstillet på at indgå en handel. Hvis det derimod er os, der rækker ud, skal den pågældende først overveje, om det overhovedet er interessant,” siger Niels Meidahl. 

”Derfor er vi rigtig glade for, når virksomheder rækker ud til os. For der ligger så mange gode virksomheder derude, som vi måske ikke lige havde fundet selv. 

Men vi bliver omvendt kede af det, hvis en virksomhed bliver solgt, uden at vi har fået lov at være med i processen, fordi der er så mange fordele ved at blive en del af InstallatørGruppen.” 

Og de har et mål, de skal nå.  

Målet er en omsætning på 3 mia. kr., når året er omme. Derefter kan du lægge ca. en mia. på om året. Men omsætningen i sig selv er ikke den vigtigste parameter.  

Det er til gengæld indtjeningen i virksomhederne – og dermed i gruppen som helhed,” siger Niels Meidahl. 

InstallatørGruppen beskæftiger i øjeblikket 13 medarbejdere på hovedkontoret – og her er der ikke udsigt til vild vækst. 

”Men vi får behov for flere medarbejdere i regnskabsafdelingen, efterhånden som vi får flere virksomheder om bord,” siger Meidahl. 

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

24.12.2024Installator.dk

Godt Nytår!

24.12.2024Installator.dk

Glædelig Jul

23.12.2024Installator.dk

Danske Vandværker har fundet sin nye direktør

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle