Intelligent styring til topmoderne forskningsbygning
Københavns Universitet får i løbet af 2016 en ny bygning, der skal danne ramme om en række højteknologiske undervisnings- og forskningsenheder. Her skal intelligente bygningskomponenter give optimalt indeklima, energieffektivitet og fremtidssikre rammerne for forskere og studerende.
Niels Bohr Bygningen kunne i april holde rejsegilde. På omkring 52.000 kvadratmeter vil Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i slutningen af 2016 få plads til forskning og undervisning i verdensklasse. Bygningsstyrelsen, der er bygherre, har stillet høje krav til bygningens udformning og ikke mindst til de tekniske og intelligente bygningsinstallationer.
Høje krav til komfort og fleksibilitet
Der er tale om en stor KNX- og Dali-løsning, hvor der er stillet høje krav fra bygherren om komfort og fleksibilitet. Eksempelvis til indsamling af data i et fælles system, hvor Københavns Universitet kan overvåge data fra flere bygninger, siger Lars Hansen, der er regionschef i Schneider Electric Danmark med ansvar for service- og projekt i Østdanmark.
Læs også: Niels Bohr Bygningen har afholdt rejsegilde
Schneider Electric Danmark har stået for projektering, opsætning og programmering af de samlede løsninger til lys, klima, ventilation samt klimaskærm på facaden af bygningen. Dertil kommer varmecentral og kølecentral som via Schneider Electrics automationsplatform SmartStruxure integrerer individuelle systemer som IBI, der er baseret på en KNX-løsning fra Schneider Electric samt funktioner som varme, ventilations- og køleautomatik baseret på BACnet MSTP-standarden. Det skal være med til at fremtidssikre løsningen ved at sikre smidig udveksling af data mellem åbne systemer.
Opgaven dækker blandt andet over 19.000 lysarmaturer og samlet over 3.000 CTS-punkter.
En logistisk udfordring
Det er en kompleks opgave med store krav, men udfordringen har ikke været teknisk for os. Vi har arbejdet på tilsvarende opgaver tidligere. Udfordringerne har snarere været på logistik, fordi der er så mange detaljer og medarbejdere involveret i opgaven, fortæller Lars Hansen.
Læs også: Øland vinder kæmpeordre på Nørre Campus
Nogle af de særlige krav, som er stillet, handler om indeklima. En bygning, der skal huse 1.000 forskere og 4.000 studerende, skal kunne opretholde et optimalt indeklima uanset vejrliget udendørs. Derfor er komfort og optimale betingelser for indlæring mindst lige så vigtige elementer som energioptimering og overvågning.
Effektiv drift uanset bygningens anvendelse
Moderne bygninger skal ikke bare fungere optimalt ved åbningen, men være gearet til en fremtid med ændrede behov og krav. Vi har sørget for, at Niels Bohr Bygningen bliver styret af et intelligent system, der kan ændres og tilpasses løbende, når der er behov for det. Det gør det nemt at fastholde en effektiv drift, selvom forbrugsmønstrene ændrer sig. Vores primære opgave har været at give Niels Bohr Bygningen det bedste fundament for omkostningseffektiv drift i hele bygningens livscyklus, siger Lars Hansen.
Om Niels Bohr Bygningen
Niels Bohr Bygningen er et nyt laboratorie- og undervisningsbyggeri på i alt ca. 52.000 m2. Bygningen bliver en del af vidensbydelen Nørre Campus i København, hvor hovedparten af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets aktiviteter er samlet.
Byggeriet opføres i to bygningsafsnit på hver sin side af Jagtvej, dels i Universitetsparken og dels i et erhvervsområde på den anden side. De to afsnit forbindes på tværs af Jagtvej ved at etablere en skywalk i 3. sals højde samt en subwalk under vejen, der også kan benyttes af offentligheden.
Byggeriet bliver første hjørnesten i den udbygning af København Universitets aktiviteter, som sandsynligvis skal ske i de kommende år i det tidligere erhvervsområde. Byggeriet er et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteterne og opføres af Bygningsstyrelsen.