Johs. Tandrup ansætter to nye medarbejdere
Virksomheden Johs. Tandrup, der blandt andet producerer vandbesparende løsninger til badeværelset, ansætter ny kommerciel chef og ny product manager.
Simon Klitvang Mehlsen er ny kommerciel chef hos Johs. Tandrup. .
Johs. Tandrup har styrket sine kommercielle kompetencer med ansættelsen af ny kommerciel chef Simon Klitvang Mehlsen, der kommer fra en stilling som Channel Manager B2B hos Grohe. Samtidig intensiverer virksomheden sit fokus på produktudvikling og har ansat product manager Jørn Dyhrberg Hansen, som kommer fra en tilsvarende stilling hos d line.
Jørn Dyhrberg Hansen, som kommer fra en stilling hos d line, skal være ny product manager hos Johs. Tandrup. .
Virksomhedens primære forretningsområder er vandbesparende løsninger til badeværelset samt filterbaserede produkter til bekæmpelse af legionella. Den unikke T-Safe® produktserie til legionella bekæmpelse efterspørges af sygehussektoren, hotelsektoren og idrætsanlæg. T-save® produktserien, som kan reducere vandforbruget med op til 50% i brus og armaturer uden at gå på kompromis med komforten, anvendes både af offentlige bygninger og private husholdninger. Johs. Tandrup forventer stor vækst inden for disse områder både i Danmark og internationalt de kommende år.
-LA