Kæmpeordre til dansk producent af procesudstyr

Cabinplant på Fyn har fået en stor ordre fra et norsk fjerkræslagteri. Ordren er på et tocifret millionbeløb og omfatter levering af et større antal vejelinjer til afvejning af kyllingeprodukter.

Ansatte fra Rittal og Cabinplant inspicerer her den øverste den af kombinationsvægten, hvor kyllingeprodukterne ledes ind i vægten. Vægten er optimeret, så ’give away’ nærmer sig nul..

Cabinplant har travlt med at opbygge og afprøve vejelinjer, der skal tages i brug af et stort, nyetableret norsk fjerkræslagteri. Når slagteriet står færdigt, skal det slagte omkring 13.000 kyllinger i timen. Efter slagtning skal de udskårne og forarbejdede kyllingeprodukter afvejes og pakkes i et gigantisk afvejnings- og pakkeanlæg. Afvejningen skal ske med fast vægt, og vejeanlægget vil bestå af et større antal kombinationsvægte, som Cabinplant netop er i gang med at producere og efterfølgende køre tests på.

Den norske kunde har ønsket fuld fleksibilitet på vejeanlægget, dvs. at alle fjerkræprodukterne skal kunne køre på samtlige vægte. Cabinplant skal ikke levere pakkemaskinerne, men skal levere interfacen til pakkemaskinerne og sørge for, at vejeanlægget og pakkemaskinerne kan kommunikere med hinanden. Cabinplant fremstiller deres egne styringer til vejeanlægget, der bliver udstyret med den nyeste teknologi og software inden for afvejning med fast vægt i detailpakninger. Formålet er at ”give away” bliver så minimal som overhovedet muligt.

Men mange tusinde afvejninger i timen kan det virkelig ses på bundlinjen, når ”give away” nærmer sig nul, siger Jan Tøffner Andersen fra Cabinplant og fortsætter:

- Vi garanterer, at vores vejeteknologi er så præcis, som det overhovedet er teknisk muligt, og det betyder, at ”give away” er reduceret til et absolut minimum. 

Er kendt for sine skræddersyede løsninger

Cabinplant er kendt for at kunne udvikle skræddersyede løsninger, der løser særlig behov eller problemstillinger. Mange af Cabinplants konkurrenter kan kun levere standardløsninger, men ofte har kunderne brug for mere specielle løsninger, der ikke er hyldevare. Det kræver naturligvis opfindsomhed og kreativitet, men det er netop en vigtig del af Cabinplants grundværdier og kompetencer.

- Vi er gode til at lytte til kundernes behov, og herefter skruer vi nogle løsninger sammen, der fungerer i dagligdagen og opfylder deres behov, fortæller Jan Tøffner Andersen fra Cabinplant.

Det kræver naturligvis en bred portefølje af ansatte med forskellige kompetencer. Cabinplant råder over egne ingeniører, et udviklingsteam samt specialister inden for el og automation. Det betyder, at Cabinplant kan udvikle sine egne styringer og produkttilpasninger – og det er en af forudsætningerne for at kunne levere velfungerende specialløsninger til kunderne.

Cabinplant har haft fuld gang i produktionen de sidste par år – og er faktisk nødt til at udvide produktionen for at kunne følge med den voksende strøm af ordrer. Derfor er virksomheden netop i gang med en større tilbygning på 2500 m2. I den nye bygning skal der både være produktion, lager og mødelokaler. I forbindelsen med den øgede produktion forventer Cabinplant på sigt at kunne ansætte nye medarbejdere.

Cabinplant:

Cabinplant producerer procesudstyr bl.a. til fødevareindustrien. Virksomheden har 325 ansatte, hvoraf godt 200 er ansat i virksomhedens domicil på Fyn, hvor størstedelen af produktionen foregår. Cabinplant har også egen produktion i Polen – hertil kommer salgskontorer i Tyskland, Spanien og USA. Virksomheden eksporterer deres procesudstyr til hele verdenen.

Styreskabe af høj kvalitet

Et vejeanlæg af en sådan kaliber kræver en del styringer, der anbringes i diverse styreskabe ude i produktionen. Her har Cabinplant i mange år brugt styreskabe fra det tyske firma Rittal, som er markedsførende inden for styreskabe.

- Vi stiller høje krav til vores styreskabe, så kun det bedste er godt nok. I de sidste 30 år har vi anvendt skabe fra Rittal og er særdeles tilfredse med kvaliteten af dem, fortæller Jürgen Jürgensen som er Sourcing Manager hos Cabinplant. Jürgen er ansvarlig for indkøb og fortsætter:

- Skabene på dette anlæg er HD-skabe, der opfylder samtlige krav til hygiejnisk design som formuleret af EHDEG (European Hygienic Engineering & Design Group, red). I en tid, hvor fødevaresikkerhed er højt på dagsordenen, er det vigtigt, at procesudstyret fra Cabinplant er så rengøringsvenligt som muligt og opfylder samtlige krav til hygiejnisk design.

- En anden fordel er, at Rittal har et bredt program inden for klemkasser, kompakttavler og styreskabe. Det betyder, at vi altid kan finde præcis det produkt, der er brug for til den konkrete applikation. Hertil kommer, at Rittals skabe er lavet og testet iht. EN- og UL-standarder. Hertil kommer, at skabene er gennemtænkte og godt skruet sammen. F.eks. ser vi, at tingene altid passer sammen, hvilket man ofte oplever som et problem ved andre skabsleverandører.

Rittal eksporterer deres skabe worldwide og er repræsenteret med salgskontorer over alt på kloden. Det betyder, at hvis en kunde har problemer med et skab, så er det altid muligt at få service og support fra den lokale Rittal-forhandler. Det giver en sikkerhed både for Cabinplant som leverandør – og for den kunde, som har købt procesudstyr fra Cabinplant.

Mere fra...

03.01.2024Rittal A/S

Sponseret

Systemfordele i glat stål

28.11.2023Rittal A/S

Sponseret

Sikring af et gunstigt klima

08.06.2023Rittal A/S

Sponseret

Helt fantastisk! Rittal tildeles Industrie 4.0 Award for sin smarte fabrik i Haiger.

27.10.2021Rittal A/S

Sponseret

Automatisk ledningsmaskine fra Rittal A/S skaber nyt forretningsområde for Tricon A/S

06.05.2021Rittal A/S

Sponseret

Invitation til seminar om klimatisering af indkapslinger

06.05.2021Rittal A/S

Sponseret

DK EL leverer styretavler med Rittal strømfordeling til udvidelse af Mozzarella produktionen hos Branderup Mejeri