Købere af smarthome-løsninger bliver ladt i stikken

Begrebet ”det intelligente hjem” er måske bedre kendt under sit engelske synonym ”smart home” og kan beskrives som en fleksibel automationsinfrastruktur, der på en selvlærende og forudseende facon opfylder forskellige behov i hjemmet som fx belysning, indeklima, tryghed og underholdning samt overvåger, at hjemmets installationer er intakte og fungerer, som de skal.

Vi kan kommunikere med ’det intelligente hjem’ via tale og elektroniske brugerflader som fx mobiltelefonen, tablets, computere samt elkontakter og touchskærme placeret forskellige steder i hjemmet. Fremfor alt kan vi kommunikere med det intelligente hjem både, når vi opholder os i det og på distancen.

En forskergruppe ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet har i mere end to år forsket i, hvor langt private danskere, forhandlere og installatører er kommet i realiseringen af visionen om den “intelligente” bolig. Projektet er støttet af Industriens Fond. Forskerne har også udviklet digitale værktøjer og workshops til hjælp for installationsbrancherne.

LÆS OGSÅ: To benspænd står i vejen for udbredelsen af den ’intelligente bygning’

Ifølge forskerne er de fleste af os endnu meget langt fra fuldendelsen af dén vision, og det skyldes ikke mindst, at de virksomheder, som sælger de ”smarte” produkter og de virksomheder, som bygger vores boliger og installerer de mange funktioner i hjemmet herunder el og vvs, ofte ikke er parate til at hjælpe os.

Manglende standarder hæmmer
Virksomhederne er udfordret af, at der ikke findes en egentlig “smart home”-standard for boliger, som de kan følge for at levere visionen. Skal de alligevel forsøge med al den nødvendige systemintegration og programmering til følge, ender de ofte op med dyre og komplicerede løsninger, som dels ikke er særligt fleksible i forhold til ændringer og tilføjelser, dels er dyre at få service på for boligejerne.

Derfor tilbyder bygge- og installationsbranchen med få undtagelser ikke komplette og nøgleklare “smarte hjem” til danske boligejere og -købere. Man sælger hjertens gerne produkter med “smart” funktionalitet men leverer sjældent den nødvendige systemintegration andet end på det mest grundlæggende niveau.

Sådan stiller brancherne sig for at kunne levere boliger og installationer til konkurrencedygtige priser. Men det er en kortsigtet strategisk tænkning, hvor brancherne misser store og langsigtede indtjeningspotentialer til fordel for en mindre gevinst på den korte bane, mener de århusianske forskere.

Den digitale modenhed halter
Rationalet er helt forståeligt set ud fra den enkelte virksomheds virkelighed i et konkurrencepræget marked for byggeri og installation, men er også et udtryk for en manglende “digital modenhed”, hvor man ikke integrerer det potentielle marked for “smart homes” og tilhørende serviceydelser som et produkt i sin forretningsmodel.

”Det kræver både teknisk viden og viden inden for ledelse og organisation og strategi at kunne udnytte mulighederne i ’smart home’ markedet. Derudover kræver det, at man har kompetencer til at samarbejde i et økosystem med virksomheder, som man ikke plejer at samarbejde med”, siger professor og leder af smart home-projektet Børge Obel fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS (Aarhus School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet, red.).

Smarthome kræver nye samarbejder
”For at smart home-markedet herhjemme kan nå sit fulde potentiale kræver det, at producenter, forhandlere og installatører af hjemmets mange apparater og faste installationer samt byggebranchen ’tænker ud af boksen’. De skal begynde at samarbejde på tværs af sektorer og sammen udvikle systemdesigns, der giver boligejerne en helhedsløsning, som de dels forstår fordelene ved, dels selv kan betjene og tilpasse på en brugervenlig og tidsrationel vis”, siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Det digitale udfordrer installatøren

”Det kræver, at for eksempel elektrikere ikke kun tænker i traditionelle elinstallationer eller vvs’ere kun i rørføring og de gængse faste installationer men, at de forstår indtjeningsmulighederne og fordelene ved at arbejde sammen om at levere komplette smart home-løsninger eventuelt i samarbejde med producenter af smarte produkter eller andre aktører i byggebranchen som fx vindues- og køkkenmontører eller låsesmede. Den aktør, der påtager sig den koordinerende og integrerende opgave og står som løsningsleverandør, vil også potentielt høste den største fortjeneste – og det er denne ’digitale modenhed’, som vi kalder det i vores forskning, som den danske bygge-og installationsbranche ikke helt har endnu – ligesom detail-og grossistleddet heller ikke har det”.

Smarthome-problematikken
I dag kan flere og flere af de såkaldt “smarte” produkter købes i alt fra dagligvarebutikker, elektronik- og hvidevarebutikker til dedikerede danske og udenlandske hjemmesider, hvor mærkatet “smart” ikke bare hæftes på vores fjernsyn og andre underholdningsenheder men også på elpærer, køleskabe, komfurer, garageporte med mere. Kort sagt næsten alt, der kan kobles på et netværk eller styres med en fjernbetjening, kaldes ”smart”.

Spørgsmålet er ifølge forskerne dog stadig, hvor smart eller intelligent den enkelte husstand egentlig bliver af, at vi fylder den med apparater, der kan kobles på vores wi-fi-netværk, hvis ikke de kan tale sammen og fremfor alt styres og orkestreres i en infrastruktur, hvor “intelligensen” på en brugervenlig måde kan defineres efter brugernes ønske.

Vores hjem bliver ikke mere “intelligent” af, at vi kan styre de enkelte apparater via vores telefon eller ved at tale til vores Google-assistent. Forskellen på at betjene apparatet med en telefon eller med stemmestyring er ikke så stor i forhold til, at vi betjener apparatet direkte. Man kan sige, at vi via netværket får en fjernstyringsadgang til enheden, men enheden eller vores husstand bliver ikke mere intelligent af, at vi kan fjernstyre den, selvom det måske kan være praktisk at starte en vask, inden man kommer hjem, så tøjet ikke ligger og krøller i maskinen hele dagen.