Bekymring for sikkerheden i varebiler

Ny stor Euro NCAP-test af varebiler afslører ifølge FDM bekymrende ringe sikkerhed. Producent er uenig.

Fem af bilerne klarede sig dog samlet så ringe, at Euro NCAP slet ikke vil anbefale dem. Foto: FDM..

Mens sikkerheden i personbiler over de seneste år er blevet markant forbedret, er udviklingen stort set styret uden om varebiler. Det viser en ny test fra Euro NCAP, der har testet 19 af de bedst sælgende varebiler på de europæiske veje. De 19 varebiler stod i 2019 for over 95 procent af salget af nye varebiler.

Sådan klarede de 19 varebiler sig:

VW Transporter – Guld (65%)

Ford Transit – Guld (63%)

Mercedes-Benz Vito – Guld (61%)

Ford Transit Custom – Sølv (58%)

Mercedes-Benz Sprinter – Sølv (52%)

Peugeot Expert – Sølv (44%)

VW Crafter – Sølv (44%)

Opel Vivaro – Sølv (42%)

Citroën Jumpy – Bronze (37%)

Toyota Proace – Bronze (35%)

Peugeot Boxer – Bronze (33%)

Citroën Jumper – Bronze (32%)

Iveco Daily – Bronze (30%)

Fiat Ducato – Bronze (28%)

Renault Master – Kan ikke anbefales (16%)

Nissan NV400 – Kan ikke anbefales (12%)

Renault Trafic – Kan ikke anbefales (11%)

Opel Movano – Kan ikke anbefales (7%)

Fiat Talento – Kan ikke anbefales (5%)

(Ovenstående modeller er testet i en europæisk udgave. Visse modeller sælges i Danmark i udgaver, der muligvis ville have klaret sig bedre som følge af et højere niveau af sikkerhedsudstyr.)

 

Testen afslører ikke bare et stort gab mellem person- og varebiler, når det kommer til de nye vigtige sikkerheds- og assistentsystemer, som FDM skriver det i en pressemeddelelse. De fleste af varebilerne mangler også helt basalt sikkerhedsudstyr som airbags og selehuskere. Af testens 19 varebiler havde kun seks biler airbags i passagersiden som standard, mens ingen af bilerne havde gardinairbags.

”Varebiler er et populært og velkendt transportmiddel, der både bruges af håndværkere og af firmaer, der udbringer pakker og dagligvarer. Derfor er det også nedslående, at testen afslører så ringe en sikkerhed for både fører, passager og medtrafikanter. Ikke mindst i forhold til sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse, der for længst er blevet standard i personbiler”, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Han mener, at bilproducenterne snarest bør få rettet op på manglerne, ligesom EU-kravene bør skærpes, som de er blevet for personbiler.

Ringe kollisionssikkerhed

Modsat personbiler er varebiler ikke konstrueret til at kunne absorbere kræfterne ved en kollision. Og med en samlet vægt af bil og last på op til 3,5 tons giver det en forøget risiko for alvorlig personskade i tilfælde af et sammenstød.

”Kollisionstesten mellem varebilerne viste, at bilerne rammer modkørende uforholdsmæssigt hårdt. Men også varebilernes egen kollisionssikkerhed er i flere tilfælde for ringe og udgør en risiko for både fører og passager. Blandt andet fordi noget så basalt som airbags mangler”, siger Søren W. Rasmussen.

Han påpeger, at det ikke kun er nødvendigt, at bilproducenterne begynder at prioritere sikkerheden anderledes højt, men også at virksomheder og leasingselskaber ikke bør acceptere eller tilbyde biler med så dårlig en sikkerhed.

Euro NCAP har udarbejdet en firetrinsskala (platin, guld, sølv og bronze), alt efter hvor godt bilerne klarede sig. Fem af bilerne klarede sig dog samlet så ringe, at Euro NCAP slet ikke vil anbefale dem.

Testen handler om ADAS-systemer, ikke kollisionssikkerhed

Søren Hyltoft, der er communication og event manager hos Renault Danmark, er uenig med FDM's fortolkning. Han mener ikke, ADAS testen handler ikke om kollisions-sikkerhed, men om hvorvidt det vil være muligt at tilkøbe diverse ADAS systemer – altså handler det grundlæggende ikke om sikkerhed for dem, der kører bilen – men for eksempelvis bløde trafikanter .

"Testen forholder sig ikke til om, køberne så rent faktisk gør det – blot om det er muligt. At køberne ikke gør det, trods det at det er muligt, er til gengæld ret sikkert, da mange af systemerne er temmelig dyre. Så forskellen i udstyret mellem de forskellige nye LCV er i realiteten ikke særlig stort. Nogle mærker har flere ADAS systemer, der kan tilkøbes – men kunderne gør det ikke på grund af pris. Og så er vi tilbage til EuroNcaps egentlige ærinde – nemlig at det burde være standardudstyr. Men det er jo en helt anden sag end at konkludere, at nogle biler er mere sikre end andre", fortæller Søren Hyltoft.

-CH

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle