Klare linjer kan gøre danskerne uafhængige af gas på fem år

Der brug for en langsigtet afklaring af tilskudsmuligheder og tydelige udmeldinger om fjernvarmeplaner, for de mange boligejere som disse dage overvejer at udskifte deres gasfyr med en varmepumpe.

Troels Hartung peger på, at den overvældende interesse for den nuværende bygningspulje, hvor man kan søge om en økonomisk håndsrækning. Foto: Arkivfoto.

Frem mod 2027 vil det være muligt at skrotte 200-250.000 olie- og naturgasfyr til fordel for varmepumper. Sådan lyder vurderingen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, efter at nye tal for nylig viste, at salget af eksempelvis luft-vand-varmepumper var steget med omkring 50 procent i 2021.

”I det hele taget kan vi se en kraftigt stigende interesse for varmepumperne. En udvikling, som kun er blevet forstærket efter Ruslands angreb på Ukraine, der har understreget behovet for at frigøre os fra russiske gasleverancer”, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

LÆS OGSÅ: Teknikkæmpe bryder rammerne med ny intern uddannelse for sine formænd

Rene linjer
Men skal der sættes yderligere fart på udfasningen af naturgassen i Danmark, er der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne brug for, at man politisk opstiller de rette rammebetingelser.

”Det betyder blandt andet, at den enkelte boligejer skal have klar og direkte besked om, hvorvidt man kan forvente at få adgang til fjernvarme indenfor de nærmeste år – og hvad prisen for dette i så fald vil være. På den måde kan man træffe sin beslutning på et oplyst grundlag”, anbefaler Troels Hartung og uddyber:

”Samtidig bør man etablere en tilskudspulje, som ikke konstant løber tør men i stedet er til rådighed, når den enkelte boligejer er klar til at skrotte sit fossile fyr.”

Hurtig effekt
Han peger på, at den overvældende interesse for den nuværende bygningspulje, hvor man kan søge om en økonomisk håndsrækning til eksempelvis at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, understreger danskernes lyst til at omsætte de grønne ambitioner til handling.

”Sørger man for både at sætte turbo på udrulningen af fjernvarmen og at skabe bedre rammebetingelser for overgangen til varmepumper, er det realistisk, at de danske boligejere kan sige endegyldigt farvel til olie- og naturgasfyr indenfor relativt få år. Men det kræver altså, at man fra politisk hold er klar til at prioritere indsatsen og træffe de nødvendige beslutninger”, siger Troels Hartung.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle