KNX og smarthome spiller hovedrolle i energieffektive bygninger

CO2-reduktion handler ikke kun om vedvarende energi. De internationale energieksperter i IEA mener, at 50 procent af reduktionen skal komme fra energieffektivisering - og her spiller KNX og automatiseret styring af bygningernes installationer samt energiforbrug en hovedrolle.

”Når det gælder bygningsautomation, ser vi et behov for, at elektrikerne får taget noget efteruddannelse og kvalificerer sig til at lave bygningsautomatik, for der kommer rigtig mange opgaver relateret til den grønne omstilling på det område”, fortæller teknisk konsulent i Dansk El-Forbund, og bestyrelsesmedlem i KNX Danmark, Martin Mortensen. Arkivfoto..

I forbindelse med årets generalforsamling ser formand for KNX National Group Denmark, David Toftlund, tilbage på et år, hvor corona stadig satte sit præg på tingene. Årets bød dog også på vækst og flere nye medlemmer, der fremadrettet er klar til at styrke og udbrede KNX som et centralt bidrag til den grønne omstilling.

For KNX National Group Denmark betød coronaen, at gruppen måtte gå igennem 2021 stort set uden at kunne holde fysiske begivenheder for medlemmerne, som ellers har været meget værdsat tidligere. Men selv uden at kunne trykke hinanden i hånden, har netværket set fremgang over året.

Gennem de mange onlineevents, der har erstattet de traditionelle møder, har KNX National Group Denmark styrket sin onlinebaserede tilstedeværelse markant, og på den måde fået helt nye muligheder for at sprede budskabet om teknologien og skærpe gruppens fokus på udvikling.

”Vi har oplevet en flot tilstrømning af nye medlemmer i løbet af 2021. Wexøe A/S er kommet med som A-medlem, vi har fået fem nye C-medlemmer og ikke mindre end 40 nye D-medlemmer i løbet af det forgangne år”, siger formand David Toftlund i sin beretning.

KNX får stigende opmærksomhed
Medlemstilgangen understreger, at interessen for KNX er større end nogensinde. Et stigende antal aktører får øjnene op for både netværket og teknologien samt den rolle, de kan og bør spille i forbindelse med den grønne omstilling.
Når vi taler reduktion af CO2, vil de fleste af os nok få billeder af vindmøller og solpaneler på nethinden. Men kigger vi på IEA’s (International Energy Agency) bud på, hvor vores CO2-reduktion kan komme fra de næste 10 år, så mener IEAs energieksperter, at vedvarende energikilder kun kan dække 40 procent af den nødvendige reduktion, mens op mod 50 procent skal komme fra effektivisering og reduktion af vores energiforbrug.

”TEKNIQ og Valified siger, at der lige nu er et vindue på 12-15 måneder, hvor en god bæredygtighedsrapport er en konkurrencefordel, og med KNX som værktøj kan man som virksomhed forbedre sig på en masse af de her områder”, siger David Toftlund. Foto: KNX National Group Denmark..

Opførsel og drift af bygninger og boliger tegner sig ifølge tal fra Energistyrelsen for omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Intelligent styring af eksempelvis lys, ventilation og varme med KNX eller andre bygningsautomatik-løsninger kan i den lange driftsfase give et lavere energiforbrug.

Læs også: Thomas Scharbau har fundet sin niche: KNX og smarthome

Behov for automatik-kompetencer
Intelligent styring og energirenovering er også et af de vigtigste redskaber i værktøjskassen hos regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren. Her anbefaler formand og administrerende direktør for Aarsleff, Jesper Kristian Jacobsen regeringen at stille krav om bygningsautomatik, som forhindrer energispild og udnytter energien, når den er grønnest.

Netop bygningsautomatik – eksempelvis med KNX – er et af de områder, der vil blive stor efterspørgsel på i fremtiden. Det er en af konklusionerne i en rapport, hvor brancheforeningen TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har bedt EA Energianalyse tage temperaturen på fremtidens krav til de danske elektrikere.

”Når det gælder bygningsautomation, ser vi et behov for, at elektrikerne får taget noget efteruddannelse og kvalificerer sig til at lave bygningsautomatik, for der kommer rigtig mange opgaver relateret til den grønne omstilling på det område”, pointerer teknisk konsulent i Dansk El-Forbund, og bestyrelsesmedlem i KNX Danmark, Martin Mortensen.

I det hele taget ser KNX National Group Denmark det som en nødvendighed at styrke kendskabet til og kompetencerne omkring brugen af KNX i Danmark. Det kan eksempelvis ske gennem uddannelsespakker, der kan klæde underviserne på de danske erhvervsskoler bedre på, og gennem efteruddannelse.

Mød KNX i Odense 3.-5. maj

Sammen med et væld af andre udstillere præsenterer gruppens medlemmer deres produkter på El & Teknik-messen, der efter to års fravær på grund af coronapandemien er tilbage i Odense Congress Center fra 3. – 5. maj.

Klogere forbrug med mindre spild
Nødvendigheden af at effektivisere og mindske det danske energiforbrug gennem eksempelvis renovering og smart styring, bliver understreget af en rapport fra Klimarådet. Rapporten vurderer, at der i fremtiden bliver mangel på både bæredygtig biomasse og grøn energi.

En af vejene til at imødekomme den udfordring handler om at sænke efterspørgslen på energi, mener tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Han er i dag formand for interesseorganisationen SYNERGI, som arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild i både industrien, de offentlige og almene bygninger og private husholdninger.

”Datacentre, power-to-X og meget andet kommer til at kræve en stigende og gigantisk mængde energi, både på kort og lang sigt. Jeg har svært ved at se en realistisk vej til en klimavenlig energiforsyning uden et markant klogere forbrug med langt mindre spild”, siger han blandt andet.

Klogt forbrug

”Der bliver brugt mange ord omkring grøn omstilling, bæredygtig energipolitik, energieffektivisering, sustainability og så videre. Men den vending, som for mig er mest sigende, hørte jeg i en kommentar fra Bendt Bendtsen, som kaldte det ”klogt forbrug”, og for mig er det faktisk ret rammende”, fortæller David Toftlund.

David Toftlund sammenfatter SYNERGI-formandens budskab i fire punkter:

• Vi skal tænke os om - og på en klog måde reducere vores forbrug.
• Det reducerede forbrug skal vi tilvejebringe på en måde, som skåner miljøet.
• Vi skal måle det reducerede forbrug på en måde, så vi kan finde på metoder til at reducere det endnu mere.
• Og vi skal hele tiden evaluere vores indsats for at sikre, at det stadig er den klogeste.

KNX kan løfte bæredygtighedsrapporter
På den baggrund er det interessant, at TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer vvs-, elektriker- og industrivirksomheder, har indgået en aftale med it-platformen Valified, som skal hjælpe blandt andet elektrikerne med at udarbejde bæredygtighedsrapporter.

”Med de her rapporter skal fagfolkene dække blandt andet deres klimarelaterede udfordringer som CO2-udledning og ressourceforbrug, og det bør de tage alvorligt, også for forretningen. TEKNIQ og Valified siger jo, at der lige nu er et vindue på 12-15 måneder, hvor en god bæredygtighedsrapport er en konkurrencefordel, og med KNX som værktøj kan man som virksomhed forbedre sig på en masse af de her områder”, siger David Toftlund.

Det er i øvrigt ikke kun virksomheder, der i stigende grad arbejder med at mindske deres energimæssige fodaftryk og gøre deres styring mere intelligent. Også flere og flere private engagerer sig nu i at gøre deres boliger til ’smart homes’ med alle de fordele, det medfører for både dagligdagen og elregningen.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Denne artikel er del af et tema:

Tema om energirenovering 2022

Relateret indhold

02.12.2024Luxtek ApS

Sponseret

KNX-tryk i uovertruffen design

02.12.2024Luxtek ApS

Sponseret

Udskiftning af IHC med KNX

02.12.20242ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

02.12.2024Installator.dk

Bygningsautomatik – et marked i vækst

02.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Pålidelig strøm er ikke en selvfølge

02.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Lademarkedet går ind i ny fase

02.12.2024Installator.dk

Nye krav giver gode muligheder for virksomheder, der installerer bygningsautomatik

02.12.2024Installator.dk

Styringen af bygningers energiforbrug bliver stadig vigtigere

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle