Konkurrenter i Thy går sammen om genbrug

Alle taler om, at dansk erhvervsliv i fremtiden skal leve af den grønne omstilling, men hvordan gør man i praksis? Fire konkurrerende virksomheder i Thy har fundet deres helt eget svar: De er med hjælp fra det EU-støttede projekt GRØN (Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland) gået i samarbejde om genbrug af brugte byggematerialer fra nedrivning.
Aarup Kloak og Entreprenør, Bøgelund Maskinstation, Koldby Entreprenøren og vognmand Allan Thomsen er alle involveret i nedbrydningsopgaver. De er egentlig konkurrenter, men har nu givet hinanden håndslag på, at alt, hvad de henter fra nedrivningsopgaver, primært træ, mursten og gips, skal ende på en fælles genbrugsplads i Thy.

Der skal større mængder til
Her skal træ, mursten, gips og andre materialer sorteres og videresælges i stedet for at ende på deponi eller på forbrændingen. Kurt Immersen, der driver Bøgelund Maskinstation, forklarer baggrunden for samarbejdet:

”Vi står ofte hver især med fire vinduer, en dør og lidt tagdækning, men det redder jo hverken vores indtjening eller verden med de mængder. Går vi sammen og skaber større mængder, kan det både batte noget for miljøet og blive til en forretning for os virksomheder”.

De fire virksomheder er smedet sammen via EU-projektet GRØN, som drives af Center for Logistik og Samarbejde (CLS) i Aalborg, et datterselskab under Port of Aalborg og Thisted Kommune.
Projektet startede i 2020 med cirka 7,7 millioner kroner i støtte fra EU’s Regionalfond. Hovedformålet er at forbedre konkurrenceevnen blandt SMV’er ved at sikre ressource- og energibesparelser gennem industriel symbiose. Projektet har som målsætning at bygge 28 symbiotiske samarbejder i Nordjylland – og at sikre, at symbioserne skubber på udvikling af nye grønne forretningsmodeller i de deltagende virksomheder, som vil bidrage til lavere energi- og materialeforbrug, samt mindre CO2-belastning.

Lavere energiforbrug og mindre CO2
Tidligere lignende indsatser i Nordjylland har bevist, at symbioserne i gennemsnit har potentiale for for eksempel energibesparelse svarende til otte husstandes årlige forbrug. Desuden kan hver symbiose reducere CO2-belastningen med cirka 800 tons om året.
I GRØN-projektet blev der identificeret endnu større potentiale for energi-, materiale- og CO2-besparelser. Hvis alle 28 symbioser implementeres, kan CO2-belastningen reduceres med cirka 35.000 tons CO2-ækvivalenter om året, og der kan spares mindst cirka 4.500 tons materialer og cirka 271.000 GJ energi om året i Nordjylland.
CLS, der står bag projektet, støttes af et bedt partnerskab bestående af virksomheder, erhvervsnetværk, videninstitutioner og kommuner og erhvervscentre i Nordjylland. Partnerne tager aktiv del i projektet og bidrager sammen til facilitering af den grønne omstilling hos nordjyske SMV’er.

I CLS fremhæver bæredygtighedskonsulent Rikke Drustrup ”nedrivningssymbiosen” i Thy som indbegrebet af det, som GRØN står for:

”Grøn omstilling skal kunne betale sig for alle parter. I Thy arbejder konkurrerende virksomheder, virksomheder og kommuner sammen, vi indsamler og genbruger rester fra nedrivning, og ringen sluttes, når der bygges nyt af genbrugsmaterialer. Og samtidig sikrer vi, at virksomhederne har en indtjening på indsatsen”.

Med hjælp fra CLS har Thy-symbiosen regnet på en forretningsmodel, som ud over at gavne miljøet også giver noget på bundlinjen: Det kan koste op mod 800 kroner per ton at aflevere byggematerialer til deponi eller forbrænding. Samtidig er priserne på brugte byggematerialer steget markant, og der er især god økonomi i at genanvende træ og gips.

Seniorkonsulent Palle Skyum forklarer regnestykket:

”For eksempel vil ét læs gamle gipsplader på 25 tons, som entreprenørerne tilsammen forventer at kunne levere ét af om måneden, give en nettofortjeneste på 18.000 kroner til fællesskabet. Altså en merindtjening på 216.000 kroner om året”.

At symbiotisk samarbejde er vejen frem, er der ikke kun enighed om i EU eller i GRØN’s partnergruppe. Flere deltagende virksomheder i GRØN bekræfter, at symbioser er vejen frem, hvis der skal skabes mere grøn forretning.

Hos Aarup Kloak og Entreprenør forklarer direktør Søren Immersen det således:

”Det er jo fedt nok at være grønnere, men vi tror også, at der i fremtiden bliver stillet krav om mere genanvendelse i bygge- og anlægsbranchen. Så det grønne er ikke til at komme udenom i vores branche”.

Læs også: Når genbrug af byggematerialer er sund fornuft

Kurt Immersen, Bøgelund Maskinstation, tilføjer:

”Hvis vi ikke gør det selv og er på forkant, så kommer der nogen en dag og regulerer det for os”.

Som SMV kan det være vanskeligt at navigere i den grønne omstilling. Fire ud af seks SMV’er svarede, at der er brug for mere rådgivning om grøn omstilling, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel i begyndelsen af 2022 spurgte til det. Og i GRØN-projektets slutevaluering efterlyste SMV’erne mere facilitering og vejledning, hvis den grønne omstilling skal implementeres gennem nye grønne forretningsmodeller.

Simon Olsen, direktør i Koldby Entreprenøren uddyber: 

”Vi er begravet i drift og kunder i bygge- og anlægsbranchen, og vi har nok en tendens til at glemme udvikling. Mange af os har heller ikke arbejdet med grøn omstilling på denne måde før. Derfor er det vigtigt med en tovholder som GRØN, der rådgiver og motiverer os til at arbejde med tingene”.

GRØN-teamet har fokuseret på facilitering af samarbejder på tværs af virksomheder, brancher og kommunegrænser. Som en del af projektet blev både virksomhederne og samarbejderne modnet mod en hurtigere implementering. Både faciliteringen og modningen kunne mærkes, siger Søren Immersen, fra Aarup Kloak og Beton:

”Deltagelsen i GRØN-projektet har klart udviklet vores evner til at tænke forretning og udvikle vores virksomhed”.

I Thisted Kommune har René Melgaard Nielsen, projektleder i Byg og Byfornyelse, ansvaret for nedrivning af huse. Han glæder sig til at se genbrugssymbiosen folde sig ud:

”Sidste år rev vi cirka 70 huse ned i kommunen, og vi har i flere år ønsket at komme i gang, fordi vi synes det er en skam, at gode byggematerialer fra vores nedrivninger blot skal køres væk. Og da GRØN stillede eksperter til rådighed, var det ikke svært at finde virksomheder, der ville deltage”.

Thy-samarbejdet er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan den formelle organisering kan foregå. De regner med, at de grønne forretningsmodeller bliver implementeret, når det er på plads.

- PiB