Krydstogtskibe i Aarhus tanker landstrøm fra elnettet

Fremover kan krydstogtskibe, der anløber Aarhus Havn, tanke strøm direkte fra det danske elnet. Dermed kan luksusskibene slukke for deres dieselmotorer i 8-10 timer, og samtidig holde gang i deres indre liv med lys, restauranter og forlystelser.

Den smukke konsekvens af elektrificeringen af en del af krydstogtsskibene liv er, at beboerne i Aarhus bliver skånet for partikler fra skibenes skorstene. Landstrømsanlægget, der har PowerCon som totalleverandør, er Danmarks første til krydstogtskibe.

Vækstvirksomheden PowerCon, der har sit udspring i Hadsund/Hobro, har allerede leveret to anlæg til Warnemünde, tre til Bergen, et til Kristiansand, et til Southampton og snart et til Hamborg. På vej er også anlæg til havneadresser i blandt andet Rotterdam, Oslo og Miami, USA. Havnen i Florida får fem stk.
Nu er turen kommet til den østjyske ’hjemmebane’:

”Vi er verdens førende på landstrøm til krydstogtskibe, men det her er stort for os. Anlægget er en milepæl for landet, for havnen og for os”, fortæller Head of Sales Jacob Bjarkam fra PowerCon på kajkanten i Aarhus, hvor 3.500 turister fra krydstogtskibet AIDAMar gør klar til at dyrke Østjyllands seværdigheder for en dag. 

Til glæde for kaptajn Manuel Pannzek og hans besætning - samt med fotomulighed for en talstærkt fremmødt presse - bliver AIDAMar koblet på elnettet.
Sammenkoblingen mellem en luge i skibe og elnettet sker via et mobilt og fleksibelt kabelhåndteringssystem på kajkanten. Aarhus Havn får besøg af 65 krydstogtskibe i år med hver sine ladebehov, så der skal være løsninger, der passer til deres ’højde, drøjde og bredde’, som Jacob Bjarkam formulerer det.

Bag landstrømmen står først og fremmest Aarhus Havn, der sammen med Aarhus Kommune og EU har investeret 45 millioner kroner. Anlægget er opført i samarbejde med PowerCon og Konstant Net efter international standard. Kapaciteten er aktuelt på 10 MW, men det kan hurtigt øges til 16 MW. Aarhus Havn regner bestemt med, at anlægget vil blive brugt.

”Det ser ud til, at vi får endnu en rekordsæson for krydstogtskibe i Aarhus, og vi har mødt stor interesse for vores landstrømsanlæg fra rederierne”, siger COO Anne Zachariassen fra Aarhus Havn, der har 65 krydstogtskibe i sin kalender for 2023. Heraf vil cirka 50 tanke landstrøm.
Som et næste projekt kigger Aarhus Havn på landstrøm til containerskibe, oplyser Anne Zachariassen. Rederierne er i stigende grad interesserede, og hun håber at have en løsning klar til dem i slutningen af 2026.  

Kaptajn Pannzek fra AIDAMar fortæller, at hans rederi er blandt pionererne, når det handler om at skabe opmærksomhed om landstrøm.
I 2014 fremstillede rederiet et skib (en såkaldt powerbarge), der kunne producere elektricitet ved hjælp af flydende naturgas (LNG) bare for at vise havnene, at landstrøm til krydstogtskibe ikke blot er en realistisk mulighed, men kan være en snarlig virkelighed, hvis de investerer.

”Vi er glade for, at havnene nu begynder at tage teknologien til sig”, siger Manuel Pannzek, der lover, at AIDA Cruises på den anden side af ’hønen og ægget’ gør sin flåde af skibe klar til landstrøm.

Med 8-10 timer i havn er der stadig 14-16 timer på klimabelastende diesel, så der kigges også på andre løsninger for at skabe en mere bæredygtig søfart. For eksempel kan batterier være med til at sikre en renere ankomst og afgang til de havne, der skal have visit af de gigantiske fartøjer.
Den store energi- og klimamæssige udfordring handler om sejladsen mellem havnene – altså at sikre mere klimavenlige brændstoffer fra Power-to-X-anlæg på land som en del af morgendagens energisystem:

”Vores langsigtede mål er at decarbonisere hele vores flåde inden 2040. Vi har pilotprojekter med brændselsceller, men ved endnu ikke, hvor der ender. Vi er åben for alle muligheder. Hvis Mærsk vælger at satse på e-metanol til sine containerskibe, så er vi superinteresserede”, fastslår Manuel Pannzek.

Når AIDAMar og andre krydstogtskibe fremover lægger til kaj i Aarhus, så vil de altså blive mødt med landstrøm, der matcher deres behov om 60 Hertz. Mellem skibe og elnet på den normale frekvens for landkrabber på 50 Hertz har PowerCon placeret containere, hvis indmad tilsammen udgør landstrømssystemet.
Containerne ligger forbundet med et 10 kV-kabel til en 60/10 kV-station opsat på havnen af Konstant Net.

Jesper Pedersen Langvad, der er Senior Project Manager i Konstant Net, fortæller, at landstrømsprojektet sådan set har været en nettilslutning som så mange andre. Og så måske ikke helt alligevel. For eksempel har det været uhyre kompliceret at grave og bore sig vej gennem det betontunge havneareal fra transformerstation Midtkraft og cirka en kilometer frem til den nye lokalitet.

”Det har været 4-5 gange dyrere end ved en normal gravning”, fortæller Jesper Pedersen Langvad om den minimum 1,20 meter dybe rende til det nødvendige 60 kV-kabel, der kan levere stadig grønnere strøm til kunderne på havnen.

Aktuelt (2022-tal) bliver cirka 60 procent af dansk elektricitet produceret fra vind og sol. Læg dertil et bidrag fra kraftvarmeværker fyret med bæredygtig biomasse.
For at matche havnens krav til øget bæredygtighed og teste en af fremtidens mulige teknologier har Konstant Net endvidere valgt at købe en kompakt transformerstation med GIS-anlæg uden brug af den potente drivhusgas SF6 i 60 kV-koblingsanlægget. Siemens Energy har leveret det såkaldte Blue GIS-anlæg.     

”Afgifterne på SF6 stiger, og SF6 skal udfases, så det er godt at få erfaringer med SF6-fri løsninger”, siger Jesper Pedersen Langvad.

Læs også: Hver 7. gaskunde har sagt farvel til gas

Når Konstant Nets nye transformerstation på Aarhus Havn er opstillet på en midlertidig aftale, hænger det sammen med havnens fremtid. Et flertal i kommunalbestyrelsen i Aarhus vedtager efter alt at dømme en større havneudvidelse, der også får betydning for nogle af de eksisterende arealer.
Også landstrøm har været livligt diskuteret i byrådet i flere omgange, og den diskussion er endt i fryd og gammen.

”Jeg synes, det er en meget stor dag for Aarhus. Som politiker er der meget, der ikke lykkes eller tager for lang tid, men i dag kan vi glæde os over renere luft til borgerne i Aarhus og et bidrag til at fremtidssikre Aarhus Havn”, siger byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz (S), der ser landstrømmen i et større billede, der handler om mere bæredygtig turisme og i næste etape transport af gods.

Gruppeformand Gert Bjerregaard (V), der tidligere har været med i bestyrelsen for Aarhus Havn, kalder indvielsen af landstrømsanlægget for ’en festdag’. Han glæder sig over, at betænkelighederne – herunder de økonomiske - i kommunalbestyrelsen er afdækket og overvundet.

”Nogle gange er det nødvendigt at træffe modige beslutninger til glæde for virksomheder og borgere”, siger Gert Bjerregaard.

- PiB