Ladestandere i kraftig acceleration

Elbilerne drøner ud på de danske veje, og i takt med at det sker, bliver der installeret tusindvis af ladestandere. Men det er slet ikke nok. Potentialet er enormt, og eksperter forventer kraftig vækst de kommende år. Det nye marked ligger lige til højrebenet for både små og store elinstallatører.

Der er al mulig grund til at forvente endnu mere vækst i antallet af elbiler og derved også ladestandere de kommende år. Foto: E.ON..

Markedet for installation af ladestandere til elbiler er i vækst, selvom det stadig er på et relativt beskedent niveau, og det er samlet som pakkeløsninger på relativt få større aktører. Clever og E.ON er de to førende forhandlere af ladepakkeløsninger til elbiler til både private, virksomheder og offentlige aktører. Men markedet udvikler sig, og de senere år er der dukket mange andre aktører op, som vil tilbyde nye løsningsmodeller til for eksempel abonnement og afregning. Afregning og betaling er nemlig et af de lidt komplicerede aspekter ved opladning af elbiler, og i dag er reglerne skruet sådan sammen, at det næsten altid er en fordel for en kunde at købe sin opladning gennem en ladestanderoperatør, da de har mulighed for at få godtgjort elafgiften. Men der er ingen tvivl om, at markedspotentialet for installation af ladestandere for elinstallatører er kæmpestort, og der er al mulig grund til, at elinstallatører skal tage dette meget seriøst. Og det gælder ikke kun de store aktører. Den almindelige lokale elinstallatør kan sagtens være med på dette marked.

Installation af ladepunkter til elbiler er ikke raketvidenskab. Det involverer almindelige elinstallationskompetencer...

Lasse Altmann

Elbilerne kommer drønende
”Installation af ladestandere er et meget interessant marked for danske installatører. Det er et område der er i stejl vækst, og hvis regeringens målsætning om at reducere C02-udledningen med 70 procent inden 2030 skal opfyldes, så kommer man ikke uden om at omlægge store dele af bilparken til el”, fortæller Simon O. Rasmussen, der underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Han supplerer:

”Der er indgået politisk aftale om at der skal være 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030. Vi vurderer, at det vil kræve cirka ét ladepunkt per elbil. Det er fordelt ud på små ladepunkter i private husstande og større semi-offentlige samt offentligt tilgængelige ladepunkter. Vi har i dag opfyldt mindre end 10% af behovet, så det er ikke svært at få øje på det store potentiale”.

Find bekendtgørelser

• Hent Installationsbekendtgørelsen her.
• Hent bekendtgørelsen om tekniske specifikationer (bekendtgørelse nr. 57 af 25/01/2018) udstedt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet her.
• Hent ”Ladestanderbekendtgørelsen” her.

Lasse Altmann er Head of E-mobility hos ABB A/S, der er verdens største producent af ladestandere. Han er helt på linje med Simon O. Rasmussens vurdering af forretningspotentialet: ”Danmark har faktisk i dag en af verdens bedst udbyggede ladeinfrastruktur i forhold til det indtil nu relativt beskedne antal elbiler, som kører rundt på vejene. Men alt tyder på en nærmest eksponentiel vækst de kommende år. Det er svært at sige præcis, hvornår den store snebold begynder at rulle, fordi det afhænger af politisk velvilje og handlekraft. Men der kan ikke være tvivl om, at væksten vil tage fart på et tidspunkt de kommende år, og at vi vil se en voldsom vækst i antallet af elbiler”, fortæller han og tilføjer:

”Mange elbiler på vejene forudsætter en velfungerende infrastruktur med mange ladepunkter, der teknisk og betalingsmæssigt er nemme og enkle at betjene. Markedspotentialet er kæmpestort for ladepunkter til både private boliger, lejlighedsforeninger, hoteller, indkøbscentre, virksomheder og andre centrale steder. Jeg mener bestemt, at alle typer elinstallatører bør tage dette marked seriøst”.

Normal og højeffekt ladestander

Bekendtgørelse nr. 57 omtaler to typer af ladestandere:

Normal ladestander: En ladestander, der kan overføre en effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, som installeres i private hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade el-biler, og som ikke er tilgængelige for offentligheden. En normal ladestander skal mindst være udstyret med stikkontakter eller Type-2-stikforbindelser til køretøjer som beskrevet i standarden EN 62196-2:2017.

Højeffektladestander: En ladestander, der gør det muligt at overføre effekt på mere end 22 kW, bortset fra anordninger, som installeres i private hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade el-biler, og som ikke er tilgængelige for offentligheden. Højeffekts-vekselladestandere skal mindst være udstyret med stikkontakter eller Type 2-stikforbindelser til køretøjer som beskrevet i standarden EN 62196-2:2017. Hvis der anvendes jævnstrøm, skal højeffekts-jævnstrømsladestandere mindst være udstyret med stikforbindelser til det kombinerede opladningssystem ”Combo 2”, som er beskrevet i standarden EN 62196-3.

Kræver normale elinstallatør-kompetencer
Kompetencemæssigt kræver installation af ladestandere til elbiler ifølge Simon O. Rasmussen i princippet almindelige elfaglige kompetencer, hvilket også kræver – som det gør for alle områder – at man sætter sig ind i de installationsregler, der gælder for området.

”Der kan måske være markedsmæssige barrierer for nye installatører på dette område, men der er ikke noget fagteknisk i vejen for, at elinstallatører kan installere ladestandere”, fortæller han.
Lasse Altmann er enig og uddyber: ”Installation af ladepunkter til elbiler er ikke raketvidenskab. Det involverer almindelige elinstallationskompetencer, og så kræver det, at installatøren sætter sig ind i nogle grundprincipper for opladning af elbiler samt de særregler, der gælder for området. Men det er overkommeligt”, fortæller han.

Særreglerne omfatter for eksempel, at en ladestander kræver en dedikeret sikringsgruppe, et dedikeret HPFI-relæ og at der maksimalt trækkes 16A til enfasede installationer.

Lasse Altmann understreger, at der sjældent er én rigtig løsning for kunden. Der er næsten altid flere valgmuligheder, og han mener derfor, det er vigtigt, at elinstallatøren har sat sig grundigt ind i opladningsprincipper, driftsmodeller og afregningsmodeller, så installatøren kan rådgive kunden bedst mulig.

Krav til bygninger om ladepunkter
”Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger” kendt som ”ladestanderbekendtgørelsen” fra marts 2020 opstiller en række krav til nye bygninger og større renoveringer om, at bygningerne skal tilbyde opladning af elbiler. Bekendtgørelsen omfatter:

1. Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser.
2. Større ombygning af bygninger med mere end 10 parkeringspladser.
3. Nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser.

”Den nye bekendtgørelse sender et stærkt signal til hele ejendomsbranchen om, at de skal tage ladestandere til elbiler alvorligt, og de fleste nybyggerier samt renoveringer vil nok – også selvom de ikke er omfattet af bekendtgørelsen – tænke ladestandere ind i planerne, fordi det vil være med til at fremtidssikre bygningerne. Det vil skubbe til udviklingen af ladeinfrastrukturen og bidrage til markedsvækst for installation af ladestandere”, fortæller Lasse Altmann.

Kurser i ladestandere

Grossisterne er godt med, hvad angår kursustilbud inden for installation af ladestandere, så det er et oplagt sted for elinstallatører at søge viden og træning til medarbejdere.

Klimaet driver udviklingen
En anden stor drivkraft for udbredelsen af elkøretøjer er klimadagsordenen, hvor et af de 13 klimapartnerskaber hedder ”Landtransport – der kommer en dag uden diesel”. Det adresserer blandt andet elektrificering af personbiler, taxier, varevogne, busser og lastbiler. ”Vi forventer, at det kraftigt stigende fokus på klima vil skubbe til udviklingen af ladeinfrastrukturen og udbredelsen af elbiler, og at det vil skabe mange forretningsmuligheder for elinstallatører”, fortæller Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Han slår blandt andet et slag for intelligente ladestandere, hvor opladningen af elbilen kan tilpasses fx elpris, CO2-indhold eller belastning af elnettet og på sigt de såkaldt tovejsladestandere, der både kan levere strøm til køretøjer og også modtage strøm fra køretøjernes batteri. Gevinsten ved intelligent ladning og tovejsladestandere er, at elbiler på den måde kan fungere som ”lager” for den grønne strøm, der bliver produceret af vind og sol med en ujævn ”produktionstakt”, fordi det jo i sagens natur sker, som vinden blæser og solen skinner.

På det punkt er Lasse Altmann fra ABB uenig. Han er enig i, at det er vigtigt, at samfundets energiforsyning får indarbejdet ”lagerfaciliteter” for den grønne strøm. Men han mener ikke, det er realistisk, at det vil ske via elbilernes batterier. Han fremhæver, at tovejsladestandere er teknisk komplicerede, at forretningsmodellen er kompliceret, og at der er meget få tovejsladestandere på markedet. ”Jeg tror mere på en centraliseret løsning af brugte batterier, der kan kobles sammen og fungere som ’strømlager’”, fortæller han.

Laderne er klar
Ladeteknologien er moden og er klar til at løfte opgaven. Teknologien venter sådan set bare på, at markedet kommer op i omdrejninger.
Lasse Altmann peger på, at det er en ganske enkel opgave at installere ladebokse i private husstande. Det er teknisk set også en enkel opgave at installere semi-offentlige og offentlige ladestandere; her bliver afregningen af strøm dog en anelse mere kompliceret.

”Jeg vil anbefale installatøren at rådgive om to alternativer afregningsmetoder. Den ene mulighed er, kunden vælger en enkel løsning med manuel aflæsning. Den anden mulighed er, at kunden indgår en aftale med en tredjepart, der modtager et afregningssignal direkte fra ladestanderen og afregner med kunden”, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Succes med elbiler kræver brugervenlig og tilgængelig opladning

Han forventer, at mange virksomheder vil efterspørge et større antal ladestandere som for eksempel fem eller 10 standere. Her vil det ofte være en udfordring, at elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at drive flere standere med høj effekt. ”I sådanne tilfælde kan man købe flere ampere i strømforsyningen, men det er dyrt. En anden mulighed er at installere systemer til load management i ladestanderne, der automatisk fordeler den strøm, der er til rådighed, så der ikke sker overbelastning. Der findes forskellige systemer til load management, og det fungerer glimrende”.

Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Denne artikel er del af et tema:

Tema om ladestandere og elbiler 2021

Relateret indhold

03.11.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år

31.10.2025Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

31.10.2025Installator.dk

Ny afbryderserie for første gang i 40 år

31.10.2025BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Skal du måle spændinger op til 16.8 kVeff?

31.10.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

Tilslutningsteknologi til varmepumper

31.10.2025Alcadon ApS

Sponseret

[DIN FORDEL] Nye varer er på vej - og vi skal have plads på hylderne!

30.10.2025LEDVANCE A/S

Sponseret

Urban Lantern: Det perfekte valg til moderne udendørsbelysning.

29.10.2025Wexøe A/S

Sponseret

Kaiser nyhed! Ny støvsuger adapter til diamant hulsaven

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Projektering og drift af sprinklersystemer

Sprinklersystemer spiller en stor rolle i brandsikring, men projekteringen kræver indsigt i både gældende standarder, risikoklasser og praktiske løsninger.

Dato

04.11.2025

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Danvak
Seminar
Projektering og drift af sprinklersystemer

Sprinklersystemer spiller en stor rolle i brandsikring, men projekteringen kræver indsigt i både gældende standarder, risikoklasser og praktiske løsninger.

Dato

04.11.2025

Tid

14:00

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus 🔧

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

05.11.2025

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning

Danvak
Kursus
BR18 og brandsikre gennemføringer

Kurset gennemgår BR18’s krav til brandsikring af installationsgennemføringer, samt en grundig gennemgang af test- og normkrav til dokumentation af projektering og udførsel.

Dato

06.11.2025

Tid

08:15

Sted

Teknologisk Institut - Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

07.11.2025

Tid

08:30

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

ABB A/S
Kursus
Certificeret KNX Basic kursus

Tilmeld dig

Dato

10.11.2025

Tid

08:30

Sted

ABB A/S, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup