Lagerautomat letter hverdagen i travl produktionsvirksomhed

Både produktionsmedarbejdere og indkøbere i Meneta Advanced Shims Technology sparer tid, efter en lagerautomat fra Lemvigh-Müller har overtaget udlevering og indkøb af forbrugsvarer.

Når man er en ekspanderende virksomhed på det globale marked for komponenter til bilindustrien, skal processer løbende optimeres og effektiveres i alle led for at følge med udviklingen og opretholde lean-visionen.

Den erkendelse har fået Odense-virksomheden Meneta Advanced Shims Technology til at overlade al udlevering af forbrugsvarer som arbejdshandsker, batterier og sikkerhedsbriller til en RoboCrib TX 750 lagerautomat fra stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.

Logger ind og henter hjælpemidler

I den kan produktionsmedarbejderne logge sig ind og derefter let og hurtigt hente de hjælpemidler, de har brug for i forbindelse med virksomhedens produktion af støjdæmpende bremsekomponenter, også kaldet shims.

”Medarbejderne ved præcis, hvor de kan finde tingene, og alt er til rådighed samme sted og til enhver tid. Med mange daglige brugere giver det samlet set en stor tidsbesparelse,” siger Louise Hartmann, der står for alle Meneta Advanced Shims Technologys indkøbsfunktioner.

Hun sparer også selv tid, fordi genkøb af forbrugsvarer er fuldt automatiseret. RoboCrib TX 750 lagerautomaten genererer selv en indkøbsordre, når beholdningen når et defineret niveau. Louise Hartmann kalder princippet en avanceret form for kanban, den oprindeligt japanske planlægningsfilosofi der understøtter lean- og just in time-produktion.

Flere fordele ved RoboCrib TX 750

  • Nemt login med pinkode, medarbejderkort eller -nummer
  • Hurtig udlevering – maks. 10 sekunder
  • Døgnåben
  • Kræver ikke ompakning
  • Automatiseret indkøb
  • Mulighed for allokering til konti
  • Mulighed for varsler, f.eks. om værktøjskalibrering

Flere bruger lagerautomater

Det er fordele som tidsbesparelser, bedre styr på essentielt værktøj og minimeret svind, der får flere og flere virksomheder til at lade automater styre lagerfunktioner, konstaterer Henrik Lakman, teamleder i forretningsområdet Industri hos Lemvigh-Müller.

”Moderne lean-produktionsprincipper har gjort indkøb og håndtering af forbrugsvarer, materialer og værktøj til en strategisk opgave, der kræver omfattende ressourcer at løse effektivt og sikkert. Med lagerautomat-løsninger kan i hvert fald en del af de ressourcer frigøres til andre opgaver,” siger han.

Integrerer funktioner

Henrik Lakman peger på, at lagerautomater er helt oplagte i forbindelse med ERP-systemer, der integrerer funktioner som ordrebehandling, salg og økonomi. Men også enkeltstående lagerautomater repræsenterer betydelige driftsfordele, mener han.

”Lagerautomater giver et løft i brugernes ansvarlighed i forhold til ressourcer. For eksempel at man ikke opbygger lokale beholdninger af forbrugsvarer, eller beholder fælles hjælpeværktøjer længere end man reelt har brug for dem,” siger Henrik Lakman.

Kan tilpasses forskellige dimensioner

Blandt de særlige fordele ved RoboCrib TX 750 er, at den er kompakt og let kan konfigureres til produkter i forskellige dimensioner, for eksempel lange emner. Det gøres ved blot ved at flytte hylder i automatens magasin.

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed