Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling
Danmarks største stål- og teknikgrossist har integreret ESG i både strategi og praksis. Det fremgår af den ESG-rapport for 2023, som Lemvigh-Müller netop har offentliggjort.
Den seneste ESG-rapport for 2023, netop offentliggjort af Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, understreger den 177-årige virksomheds beslutsomhed om at omsætte bæredygtige intentioner til konkret handling.
”Vi har integreret bæredygtighed i vores hverdag, som en naturlig del af vores måde at tænke forretning på. Det er ikke længere bare en del af vores strategi, men er en del af vores DNA,” fortæller Head of Sustainability i Lemvigh-Müller, Pernille Kiær.
ESG-rapporten for 2023 viser, at Lemvigh-Müller har forpligtet sig til at drive forretning på en måde, der respekterer både mennesker og miljø.
”Vores mål er ikke at udfylde standarder, men at skabe reel forandring. Det gør vi ved at igangsætte aktiviteter og integrere ESG i vores værdikæde. På den måde sikrer vi både compliance samtidig med, at vi gerne vil arbejde forretningsdrevet med ESG, ” fortæller Pernille Kiær.
Lemvigh-Müllers ESG-rapport 2023 har fokus på at gøre ESG til en naturlig del af hverdagen for både leverandører, medarbejdere og kunder.
ESG-rapport 2023