Miljøvenlige vandhaner
Svenske FM Mattsson lancerer serien 9000E (EcoSafe), som er miljøvenlig, stilrent designet og ikke mindst kan reducere energiforbruget betragteligt.
Opvarmning af vand er en af de største energislugere i det moderne samfund, både for virksomhederne og i de private hjem. Det vil den svenske armaturproducent FM Mattsson gerne gøre noget ved, og derfor lancerer de serien 9000E (EcoSafe). Gennem dens design kan den hjælpe en almindelig husstand til at mindske deres CO2-udslip med op til 30 %. Selve serien er udført i bæredygtige letvægtsmaterialer, der har hjulpet til at spare CO2 under både produktion og transport. Inde i vandhanen hjælper både patron og særlige økoperlatorer med at mindske vandmængden, uden at det går ud over komforten, ligesom en indstilling kan hjælpe til at spare på det varme vand. Og så kan op til 98 % af delene i alle FM Mattssons produkter genanvendes grundet brugen af polymer i stedet for messing.
9000E-serien består af armaturer til køkken, håndvask, bad og brus, samt et storkøkkenarmatur med fleksibel slange og håndbruser med to forskellige stråleindstillinger.
-AK