Modulex køber op
Modulex A/S vil tættere på sine kunder og har derfor opkøbt det selskab, som hidtil har taget sig af salget.
Modulex A/S har overtaget salgsselskabet Modulex Danmark A/S. Det sker for at komme tættere på kunderne og for at styrke virksomhedens position på det strategisk vigtige marked i Danmark. Sælgeren er tidligere adm. direktør Jens G. Hansen, der fortsætter som salgsdirektør i Modulex A/S. De otte ansatte følger med.
Modulex A/S er især kendt for sine indendørs skilteløsninger. Men virksomheden løser enhver opgave inden for skiltning og wayfinding, både indendørs og udendørs.
- KPE