Mulig milliardstor samfundsgevinst ved brintsystem
Der venter en potentiel milliardstor samfundsøkonomisk gevinst ved at lave et nedgravet brintsystem i Jylland og koble det til Tyskland. Det viser en analyse fra Energinet. Da brint er nyt i det danske energilandskab, og markedet er i en opbygningsfase, er beregningerne præget af en vis usikkerhed. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har godkendt Energinets ansøgning om at igangsætte et modningsprojekt.
Der kan være store gevinster for samfundet. Foreløbige vurderinger siger 30-75 milliarder kroner frem mod 2060 ved at lave et nedgravet jysk brintsystem og forbinde det til et brintlager og det tyske og centraleuropæiske brintmarked. Det konkluderer et forstudie - et såkaldt feasibility studie – som er udført af Energinet.
Energinet har netop fået ja fra Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet til at sætte gang i et modningsprojekt for et jysk brintsystem, hvor de første etaper ventes at kunne stå klar i 2028. Når undersøgelserne er færdige, vil Energinet skulle udarbejde en etableringsansøgning, som ligeledes skal godkendes af Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren.
Projektet vurderes - under en vis usikkerhed - at kræve en investering på mellem 10 og 22 milliarder kroner (2023-priser) for ledningsanlæg og senere kompressorstationer.
”Det er en stor investering, men der kan potentielt være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst at hente. I de scenarier, som vi har undersøgt, giver en investering i brintinfrastruktur et samfundsøkonomisk overskud på mellem 30 og 75 milliarder kroner. Derfor vil vi gerne fortsætte med projektet og undersøge det mere grundigt”, siger Energinets administrerende direktør Thomas Egebo og fortsætter:
”Danmark har store planer om at udbygge vind- og solenergi, og en del af den grønne strøm kan omdannes til brint. Det vil hjælpe os med både herhjemme og i resten af Europa at erstatte fossile brændstoffer i tung industri, skibsfart og luftfart. En stor del af den grønne brint kan eksporteres til Tyskland, hvor der opstår et enormt behov for grøn energi, efterhånden som industrien skal droppe olie, kul og naturgas”.
Thomas Egebo peger på, at brintinfrastruktur understøtter de politiske ambitioner om at udbygge havvind i Nordsøen og dermed gøre Danmark til Europas grønne kraftværk. Faktisk kan ambitioner om flere hundrede gigawatt havvind sandsynligvis kun lykkes med brintinfrastruktur. Selv ikke et markant udbygget elnet i Danmark og nabolande vil kunne transportere så store mængder strøm.
Energinet har over mange måneder forberedt et potentielt dansk brintsystem. Blandt andet har Energinet og den tyske gas-TSO, Gasunie, undersøgt, hvordan Danmark kan tilknyttes den overordnede, fremtidige europæiske brintinfrastruktur, European Hydrogen Backbone.
Desuden er det blevet undersøgt, om en af de to eksisterende gasforbindelser over den dansk-tyske grænse kan konverteres til brinttransport. Energinet og Gasunie konkluderede den 12. maj 2023 i en fælles analyse, at dansk brinteksport allerede i 2030 kan nå 15 TWh – til sammenligning var det samlede danske elforbrug i 2022 32,7 TWh.
Feasibility studiet kortlægger blandt andet kommende brintproducenters behov. Prognoser indikerer, at brintproduktionen frem til 2030 kan vokse til 1.400.000 tons brint årligt, og på længere sigt vil brint- og power-to-X-produktion udgøre en stor del af det forventede mange gange større danske elforbrug.
Energinets forslag til et overordnet brintsystem kobler store brintproducenter til et brintlager og eksport til Tyskland. Der vil blive behov for brintrør, som kobler indenlandsk produktion og forbrug. Adgangen til et brintsystem kan også levere stor værdi til forbrugere, der ønsker at videreforarbejde brint til PtX-produkter.
Baseret på tilkendegivelser fra aktørerne vil behovet for overordnet brintinfrastruktur i første omgang være i Jylland.
Læs også: Krydstogtskibe i Aarhus tanker landstrøm fra elnettet
Ud over at brint kan bidrage til, at flere brancher kan droppe olie, kul og gas, kan brintproduktionen få en vigtig rolle for balancering af elsystemet og dermed den danske elforsyningssikkerhed.
Brintfabrikker og power to x-anlæg medfører et meget stort elforbrug. Producerer de fleksibelt – når der er masser af strøm fra vindmøller og solceller – kan de bidrage til at opretholde den helt nødvendige balance mellem elproduktion og elforbrug. Brintfabrikkerne vil også kunne sælge balanceringsydelser, de såkaldte systemydelser, til Energinet, og derved tjene penge på deres fleksibilitet.
Folketinget fordelte roller
Folketingspartierne bag ”1. Delaftale om Ejerskab og drift af fremtidens danske rørbundne brintinfrastruktur” besluttede 23. maj 2023 at:
• Energinet som udgangspunkt forbinder grænseoverskridende rørbunden brintinfrastruktur til et dansk modtagerpunkt, offshore rørbunden brintinfrastruktur og grænseoverskridende brintrør på tværs af landet til et brintlager, en såkaldt backbone.
• Evida som udgangspunkt forbinder indenlandske brintproducenter og -forbrugere og kan tilslutte disse til et sammenkoblet brintsystem.
• Opgaven som systemansvarlig virksomhed varetages af Energinet.
Energinets undersøgelser af et konkret brintmodningsprojekt vil blandt andet omfatte:
• Etablering af sikkerhedsmæssige og tekniske designkriterier for brint
• Udvikling af forretnings- og finansieringsmodel for brintinfrastruktur
• Udvikling af markedsmodel og systemdriftsfilosofi
• Indhentning af bindende tilsagn fra markedet (inspireret af ”Open Season” kendt fra metangasbranchen)
• Implementering af brintregulering
• Investeringsanalyse og business case
• Koordinering af milepæle, beslutninger med videre med Gasunie, markedsaktører og myndigheder
Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets godkendelse af Energinets ansøgning til at undersøge og modne et konkret brintprojekt, ventes undersøgelsen nu at være færdig i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025.
- PiB