Nethire lancerer nyt design og logo

Nethire A/S skifter visuelt identitet, der skal være med til at gøre budskaberne endnu mere skarpere. Hele øvelsen byder på den komplette make over med ny hjemmeside, ny skrifttype og ikke mindst en håndfuld nye slogans.

I samarbejde med branding-bureauet Charter 5 kan Nethire nu løfte sløret for en spritny firmaidentitet, der byder på den totale forvandling af alt materiale, der er i Nethire-universet. Baggrunden for det nye design har det primære formål at få Nethires produkter mere ned i øjenhøjde og simplificere budskaberne.

- I Nethire har vi flere produkter på hylderne, og dermed også flere målgrupper, så vores opgave og mission med den nye identitet har været, at vi kommunikerer med slutbrugerne på en måde, så det står klart, hvad det er, vi kan i Nethire. Jeg synes resultatet er blevet helt fantastisk, så der skal lyde en stor ros til vores eksterne bureau i Charter 5, der har formået at peppe vores identitet op, så vi kan komme væk fra det lidt støvede image, vi som IT-firma kan møde, fortæller Steffen Meyer.

Målrettede slogans
Processen har været længe undervejs, og de første indledende manøvrer begyndte allerede i foråret, hvor møder med Charter 5 skulle definere opgavebeskrivelsen. Bureauet fik mere eller mindre frie hænder til at bryde op med den gamle identitet, og blandt andet har det store H i det gamle Nethire-univers måtte lade livet. Derudover er de to gamle blå pile også blevet udfaset for at skabe et nyt og stilrent logo. Slutteligt har Nethire også fået koblet flere statements på fortællingen om Nethire som en del af det nye univers.

- Vi har som sådan ikke ét decideret slogan men snarere flere, der kan modificeres til den modtager, som vi ønsker at ramme. Vi har for eksempel ”Det bedste værktøj, er det vi lejer ud sammen”, men alt efter om vi vil ramme en forvalter, en udlejer eller andre firmaer, så kan sloganet finjusteres til netop den ønskede målgruppe. Det kunne også være ”Det bedste værktøj er det, der bliver administreret”, hvor det er materielejere, der er målgruppen. Det er en kæmpe fordel set fra et marketingsynspunkt, at vi netop har den mulighed og frihed for at strømline vores budskaber alt efter, hvem der skal modtage det, forklarer marketing- og kommunikationschef Christian Birch, og uddyber:

- En af vores helt store styrker, udover vores innovative IT-system, er, at vi har mulighed for at levere kundernes udlejningsvarer inden for en time i Storkøbenhavn og Odense takket være et godt distributions-netværk. Det har vi sat ekstra fokus på ved at bruge et stopur som illustration i meget af vores materiale; at vi kan levere udlejningsvarer til kunden på meget kort tid. Det er blandt andet det første, du møder på vores nye hjemmeside, når du besøger os, lyder det afslutningsvis fra Christin Birch.

Du kan besøge den nye hjemmeside ved at gå ind på www.nethire.dk.

FAKTABOKS:
Nethires løsning er en datadrevet IT-platform, der forbinder håndværkere med værktøj i et landsdækkende netværk af værktøjsforvaltere og transportører. Med Nethires IT-løsning kobles flere udlejere på den samme platform, som giver håndværksvirksomheden overblik over al det værktøj, det er muligt at leje. Derudover har Nethire også sørget for et bemandet Call Center, der kan hjælpe medlemmerne i Nethire, hvis de har spørgsmål.

KONTAKT:
Steffen Meyer, CEO Nethire
E-mail: meyer@nethire.dk
Mobil: +45 24 61 03 97

Christian Birch, Head of marketing and communications
E-mail: Birch@nethire.dk
Mobil: +45 42 20 96 69

09.09.2021NetHire ApS

Sponseret

Nethire lancerer nyt design og logo

25.06.2021NetHire ApS

Sponseret

NetHire opruster med endnu en ny partner

08.04.2021NetHire ApS

Sponseret

Velkommen til Cito - endnu en forvalter er med i NetHire Community

07.12.2020NetHire ApS

Sponseret

PRESSEMEDDELELSE: Batteridrevne produkter skal sætte strøm på samarbejde

02.12.2020NetHire ApS

Sponseret

Hvem er NetHire?

20.10.2020NetHire ApS

Sponseret

Styrk dit CSR-regnskab