NetHire og DTU går sammen om at dele erfaringer med dataarbejde

Med hjælp fra DTU's eksperter har NetHire fået en algoritme, der kan hjælpe deres kunder med at spare op til 80% af deres indkøbsbudget.

Udviklingsdirektør Johnny Noisen (NetHire) og professor Bjarne Kjær Ersbøll (DTU) fortalte danske SMV'er.

Mandag holdt professor Bjarne Kjær Ersbøll fra DTU og udviklingsdirektør i NetHire, Johnny Noisen, oplæg om, hvordan man kan bruge data til at udvikle sin forretning hos Erhvervshus Sjælland. Bag de to oplæg ligger et samarbejde mellem Glostrup-virksomheden og DTU på netop det område.

Har vi det rigtige grej på hylderne? Og hvor mange maskiner behøver vi, for at kunne servicere vores kunder?

Det var de spørgsmål, som ledte til et samarbejde mellem DTU og NetHire – for når man stiller det spørgsmål i en butik med mere end 1500 varer på hylden, er det umuligt selv at bevare overblikket.

”Med hjælp fra DTU har vi fået visualiseret, at vi kan spare op til 80% af vores værktøj væk i visse varegrupper. Det betyder i bund og grund, at vi har for mange hundrede tusindvis af kroner liggende på hylderne og brænde husleje af. Så hvis vi kunne højne udnyttelsesgraden og stadig holde samme serviceniveau, ville vi også kunne sænke prisen på vores varer og blive mere konkurrencedygtige,” fortæller Johnny Noisen om ideen bag en mere struktureret tilgang til arbejdet med data og fortsætter:

”Hvis vi som software-virksomhed kan være med til at anbefale vores kunder, hvad de skal købe, og måske være med til at spare dem 70-75% af deres omkostninger til indkøb, så står vi enormt stærkt overfor vores konkurrenter.”

Inspiration til danske små og mellemstore virksomheder
Derfor var Johnny Noisen også hurtig til at sige ja, da han fik invitationen til, sammen med professor Bjarne Kjær Ersbøll fra DTU, at fortælle danske små og mellemstore virksomheder om, hvordan de kan optimere og udvikle deres virksomhed med data.

Her fortalte Bjarne Kjær Ersbøll blandt andet om, hvordan succes med dataarbejde i virkeligheden handler mindre om analysen af data og i langt højere grad om, hvordan man gør data klar til analysen.

”Jeg har efterhånden lært, at det kan tage et halvt år at få banket data på plads, så det kan analyseres på en halv time,” fortalte han.

Derfor er arbejdet med data ikke noget, som man hurtigt kan teste af for at se, om der skulle være en potentiel gevinst. Det kræver, at der er commitment fra toppen af virksomheden.

”Dataarbejde kræver, at direktionen er med. Det er typisk projekter, som kan løbe i op til et år eller 2, før du får gevinsten – og derfor vil der ofte være en udgift uden modsvarende gevinst på regnskabet, som direktionen bliver nødt til at acceptere, hvis projektet i sidste ende skal give overskud.”

Adgang til landets bedste eksperter stiller danske SMV’ere stærkt
Netop derfor står de danske SMV’er godt i forhold til de større spillere, når det kommer til at implementere en databaseret strategi. For ofte er direktionen og projektledelsen tættere forbundet. Og det var blandt andet derfor Bjarne Kjær Ersbøll og Johnny Noisen mandag d. 25 underholdt 29 små og mellemstore virksomheder fra hele landet.

Hvis man som SMV skal lykkes med at få succes med dataarbejde, kræver det dog, at man allierer sig med udefrakommende ekspertise, forklarer Johnny Noisen:
”Vi havde ikke stået, hvor vi er i dag, hvis ikke vi havde fået hjælp fra DTU. De kompetencer og den ekspertise har vi ikke til rådighed. Derfor betyder det meget for os, at vi igennem den type samarbejder, som vi blandt andet har med DTU. Den form for muligheder, vil vi gerne være med til at gøre opmærksom på. Det har potentiale til at stille danske virksomheder langt stærkere i den globale konkurrence.”

09.09.2021NetHire ApS

Sponseret

Nethire lancerer nyt design og logo

25.06.2021NetHire ApS

Sponseret

NetHire opruster med endnu en ny partner

08.04.2021NetHire ApS

Sponseret

Velkommen til Cito - endnu en forvalter er med i NetHire Community

07.12.2020NetHire ApS

Sponseret

PRESSEMEDDELELSE: Batteridrevne produkter skal sætte strøm på samarbejde

02.12.2020NetHire ApS

Sponseret

Hvem er NetHire?

20.10.2020NetHire ApS

Sponseret

Styrk dit CSR-regnskab