Ny administrerende direktør for Rittal Scandinavien baner vejen for kundernes digitale udvikling

Efter syv fremgangsrige år på EPLAN Software & Service AB har Fredrik Wåhlstrand, 41, overtaget roret som administrerende direktør for søsterselskabet Rittal Scandinavien. Det indebærer en offensiv satsning for at kunne tilbyde kunder, virksomheder og branchen en holistisk tilgang til den digitale tidsalder.

Fredrik Wåhlstrand, administrerende direktør for Rittal Scandinavian og EPLAN Software & Service AB, har taget imod udfordringen der skal hjælpe kunderne med værdikæden til en digital fremtid..

Fredrik Wåhlstrand er civilingeniør med speciale i mekatronik fra Chalmers i Gøteborg. Han har god og bred erfaring fra førende virksomheder inden for automationsbranchen som designer, projektleder og salgschef.

Siden 2012 har han arbejdet med relateret software, først som vicepræsident og siden hen som administrerende direktør for EPLAN Software & Service AB, en hurtigt voksende virksomhed, som i dag er en klar markedsleder inden for engineering software til el-tavler og automationsløsninger.

Øget dynamik
I sin nye rolle bliver Fredrik Wåhlstrand administrerende direktør for de skandinaviske selskaber for både Rittal og EPLAN i Friedhelm Loh Group med i alt 157 ansatte i Sverige, Danmark og Norge. Dette giver en øget dynamik.

– Min styrke er at definere en tydelig strategi. Kundernes udfordring er at forbedre rentabiliteten på et globalt konkurrencepræget marked, og udfordringen for Rittal er således at hjælpe kunderne med at navigere i hele værdikæden; et behov der stiger i takt med digitaliseringen, siger Fredrik Wåhlstrand, som kommer til at lede Rittal og EPLAN ind i en digital tidsalder og Industri 4.0. Når data knyttes sammen med EPLAN engineering software, Rittal skabssystemer og mekanisk bearbejdning via Rittal Automation Systems, kan kunden producere mere effektivt.

– Jeg har god teknisk forståelse for vores produkter og vores kunders udfordringer, og samtidig brænder jeg for at skabe forretning og økonomi, lyder det fra Fredrik Wåhlstrand.

Fornyet produktportefølje
Samtlige Rittal kerneprodukter er re-designet og tilpasset til Industri 4.0. Det omfatter bl.a. en ny generation af kompakte indkapslinger, standardsættende køleaggregat i det energieffektive Blue e+ sortiment og det store gulvskab VX25, som alle er indlejret i digitale processer. Det øger tilgængeligheden af data for at strømline og effektivisere projekter fra design til produktion og levering.

– Kompleksiteten på vores to forretningsområder Industri og IT er stigende. EPLAN er allerede langt fremme på den skala. Når kunden vælger software, er det i høj grad et vigtigt strategisk valg, understreger Fredrik Wåhlstrand, som ser behovet for at forstå hver kundes forretning individuelt for at finde en optimal løsning.

– Rittal udvikler sig som en Industri 4.0 virksomhed, der forbinder processer. Udviklingen er ekstremt spændende. For mange af vores kunder repræsenterer det et stort potentiale til øget konkurrenceevne, siger Fredrik Wåhlstrand.

Mere fra...

03.01.2024Rittal A/S

Sponseret

Systemfordele i glat stål

28.11.2023Rittal A/S

Sponseret

Sikring af et gunstigt klima

08.06.2023Rittal A/S

Sponseret

Helt fantastisk! Rittal tildeles Industrie 4.0 Award for sin smarte fabrik i Haiger.

27.10.2021Rittal A/S

Sponseret

Automatisk ledningsmaskine fra Rittal A/S skaber nyt forretningsområde for Tricon A/S

06.05.2021Rittal A/S

Sponseret

Invitation til seminar om klimatisering af indkapslinger

06.05.2021Rittal A/S

Sponseret

DK EL leverer styretavler med Rittal strømfordeling til udvidelse af Mozzarella produktionen hos Branderup Mejeri