Ny aftale om geotermi i Storkøbenhavn

Vestforbrænding og Innargi har indgået en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermi i Vestforbrændings forsyningsområde. Geotermi skal om muligt yde et væsentligt bidrag til opfyldelse af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der indebærer et af de største fjernvarmeprojekter i Danmark.

Vestforbrænding og Innargi har indgået en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermi i Vestforbrændings forsyningsområde. Geotermi skal om muligt yde et væsentligt bidrag til opfyldelse af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der indebærer et af de største fjernvarmeprojekter i Danmark. Foto: Vestforbrænding..

I/S Vestforbrænding og Innargi A/S har aftalt at undersøge mulighederne for geotermi til fjernvarme i Vestforbrændings forsyningsområde i Storkøbenhavn. Aftalen er en del af arbejdet med at realisere Vestforbrændings plan for, at 30.000 boliger i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal omstilles fra olie- og gasforsyning til grøn fjernvarme. Planen vil næsten fordoble Vestforbrændings varmeleverancer og gøre netværket til et af de største i Danmark.

”Vi får brug for meget mere grøn fjernvarme i fremtiden og her passer geotermien perfekt ind. Den umiddelbare vurdering er, at vi skal bruge op til tre geotermiske anlæg med en samlet effekt på 55 MW, men hvis prisen er konkurrencedygtig, kan vi nok indfase helt op til 100 MW geotermi”, siger Steen Neuchs Vedel, der er direktør for Vestforbrænding.
Han tilføjer, at geotermi er en af de supplerende varmekilder, som Vestforbrænding vil anvende – også overskudsvarme, udnyttelse af CO2-fangst og varmepumper indgår i den øgede fjernvarmeproduktion, som skal realiseres inden 2030.

Parterne skal frem til udgangen af 2024 analysere undergrunden samt det nuværende og kommende fjernvarmenet for at kortlægge, hvor geotermi bedst kan indpasses på nettet i samspil med Vestforbrændings andre varmekilder.

”Vi er meget glade for aftalen og vurderer, at geotermi har et betydeligt potentiale som ny vedvarende energikilde i Storkøbenhavn. De nye, energieffektive fjernvarmenet, som Vestforbrænding etablerer, betyder en meget effektiv udnyttelse af geotermien, fordi de temperaturer, undergrunden kan levere, spiller perfekt sammen med de lavere temperaturer, man anvender i moderne fjernvarmenet”, siger Samir Abboud, der er administrerende direktør for Innargi.

Læs også: Mulig milliardstor samfundsgevinst ved brintsystem

Geotermisk opvarmning er en meget klimavenlig varmekilde til fjernvarme. Når pumperne i de geotermiske anlæg drives af vedvarende energi fra sol eller vind, er geotermi ikke kun CO2-neutral, men udleder heller ingen andre skadelige partikler. Og så er den geotermiske varmekilde altid til rådighed – også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Når et anlæg først er i gang, er der ingen lokal forurening, ingen støj, ingen lugtgener, hvilket gør geotermisk opvarmning til en god nabo i byområder.

- PiB

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

Installator.dk

Eltel udvider fibersamarbejde med GlobalConnect

Installator.dk

El-varebiler tager større bid af markedet

Installator.dk

Geografien afgør unges chance for et fritidsjob i teknikbranchen

Installator.dk

TEKNIQ: EU-plan for elektrificering er et vigtigt skridt

Installator.dk

Hver fjerde dansker udfører autorisationskrævende arbejde selv

Installator.dk

Brændstofkrise får installatører til at kigge mod elvarebiler

Installator.dk

Elbiler tager større bid af EU-markedet – Danmark topper igen

Installator.dk

Millionregn over 34 grønne energiprojekter

Installator.dk

Kapacitetskort viser ledig kapacitet i et presset elnet

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle