Ny chance til Z-wave

Vi er storforbrugere af energi i vores egne hjem, og skal vi opfylde vores del af forpligtelsen i EU’s ”klimaaftale,” så skal boligerne i spil. Vores forbrug af energi til lys, varme, vand og forbrugerelektronik skal nedbringes. Elsparefondens ambition er at skære en tredjedel af forbruget. Det skal gøre Danmark til et foregangsland med energieffektive hjem op til klimatopmødet i 2009. Helt så hurtigt kommer det dog næppe til at gå, hvis man skal tro de øvrige talere på en stort anlagt konference, som Elsparefonden den 1. oktober afholdt i samarbejde med Z-wave-leverandøren, Zensys. Ca. 200 internationale producenter, importører og samarbejdspartnere deltog i konferencen.

Alt under kontrol
Raoul Wijgergangs, vicepræsident for salg og forretningsudvikling i Zensys præsenterede Z-wave som en trådløs home control-standard, som blev udviklet i Danmark i 1999 og siden solgt til det amerikanske Zensys.

”Det er et system, som får alle boligens applikationer til at tale sammen, så det er muligt at kontrollere lys, vand, varme vinduer, låse, alarmer etc. ved hjælp af en fjernbetjening (mobiltelefonen),” sagde han. Forudsætningen er dog, at alle de nævnte bygningsdele er forsynet med applikationer, som følger Z-wave-standarden.

”Mine egne børn slukker aldrig lyset efter sig, men Z-wave sørger for, at når vi forlader huset om morgenen, så lukkes alt ned, og varmen dæmpes. En time før man tager hjem, kan man så via mobiltelefonen ringe og sige ”start boligen op,” så der er en behagelig temperatur, når man er tilbage.”

Raoul Wijgergangs understreger dog, at man ikke nødvendigvis skal have den store avancerede pakke på én gang, man kan starte i det små og bygge ud efterhånden. Men der er en forudsætning. Missionen lykkes kun, hvis de nødvendige produkter er til rådighed, og her er endnu en del huller.

”Partnerne i Z-wave-alliancen er nøglen til succes, for produkterne skal være kompatible,” dvs. følge Z-wave-standarden.

Han mente, at mens markedet for home-control / intelligente installationer tidligere var drevet af et ønske om komfort, så er det nu energibesparelser, som er den afgørende drivkraft.

”Hvorfor er Z-wave bedre end andre standarder?” spurgte journalist Martin Krasnik, der optrådte som interviewer efter de enkelte indlæg.

”Selvfølgelig kan teknologien udvikles, men i virkeligheden er den uden større betydning, det handler først og fremmest om partnerships, som sikrer, at vi følger den samme standard.” Han mente derfor også, at det var afgørende at bygge bro til fx Zigbee (én af de konkurrerende standarder, red.).

”Vi mangler en fælles standard”
Elsparefonden, som har valgt Z-wave og taget initiativet til samarbejdet med såvel Zensys som andre partnere i Z-wave-Alliancen har ifølge sekretariatschef Göran Wilke gjort det for at sætte skub i udviklingen af energibesparende teknologier og løsninger.

”Vi bruger meget tid i vores boliger, de betyder noget for os, de er en del af vores identitet. Derfor ligger en stor del af verdens energiforbrug også i boligen,” sagde han på konferencen, hvor han pegede på det store potentiale for energibesparelser der ligger i at gøre boligen intelligent.

”Problemet er, at vi mangler en infrastruktur, vi har ingen fælles trådløs standard, og det gør det svært at skabe et massemarked,” sagde han og brugte endnu engang parallellen til det tidligere videomarked, hvor VHS endte med at sejre over Betamax.

Göran Wilke præsenterede herefter ”Min Bolig” – Elsparefondens nye portal, hvor almindelige forbrugere kan indrette deres hjem og udregne deres energiforbrug. Portalen kan ses på http://minbolig.elsparefonden.dk/.

De mange personlige oplysninger, brugerne kan lægge ind i systemet, er ikke uden grund efterstræbt af mange virksomheder. Her beroligede Göran Wilke dog med, at brugeren selv bestemmer, om han eller hun vil dele oplysningerne med andre.

I dag er vores koncept en vision, næste år håber vi, det er virkelighed,” sluttede han.

”Alt det her sagde I allerede sidste år under stor mediekritik, og der er stadig lige mange protokoller. Hvorfor er det en offentlig opgave at blande sig i markedet?” spurgte Martin Krasnik.

”Det er vores opgave at skubbe til markedet, så det bevæger sig i den rigtige retning, det var det, vi blev skabt for,” svarede Göran Wilke.

”Men markedet flytter sig jo alligevel.”

”Ja, men det ville være en katastrofe, hvis ikke vi fik en fælles standard,” svarede han.

Gør-det-selv
Markedsføringsdirektør Mary Miller, Zensys, præsenterede systemet, og fortalte hvordan forskellige typer af forbrugere kunne have nytte af små enkeltdele af det. Systemet blev præsenteret som et ”gør-det-selv”-system. På dette punkt står det i modsætning til Lauritz Knudsens IHC. På visse områder kunne der dog ifølge Mary Miller blive brug for professionel hjælp. ”Her går vi ind og hjælper med at finde en tredjepart, der kan løse opgaven,” sagde hun.

”Det er jo ikke ligefrem en grøn revolution,” indvendte Martin Krasnik.

”Nej, det er ’babysteps’. Vores udgangspunkt er, at ingen vil automatisere deres hjem, men de vil gerne gøre småting, så de føler sig grønnere, og så kommer det lidt efter lidt,” sagde hun.

Fra analog aflæsning til digitale måledata
Blandt partnerne er også det lille, nye elselskab Modstrøm, som startede op tidligere på året med et tilbud om elbesparelser på fem procent - i forhold til den pris forsyningspligtselskaberne kan tilbyde. Forbrugerne kan vælge at beholde besparelsen, eller de kan bruge den til at opkøbe CO2-kvoter til destruktion. Selskabet har i dag 5000 kunder.
”Lige nu vil folk helst have pengene, men det kan ændre sig,” sagde Modstrøms adm. direktør Roar Seeger.

Han præsenterede et lille nyt ”kamera”, som monteres på elmåleren. Det affotograferer elforbruget og omsætter det til digital information, så man via pc kan følge sit elforbrug. Informationen kan herefter indgå i Elsparefondens ”Min bolig.”
”Når brugerne har data, kan de begynde at handle, og når de ser, at det virker kan det motivere dem til at gå videre med andre former for energiforbrug – fx varme,” sagde han.

Barrierer
Lars Jørgensen, adm. direktør i Kesoni Group, der begyndte som distributør af mobiltelefoner, men i dag tilbyder et bredt spektrum af mobilitetsprodukter og –services, så en række hurdler for ideen.

”Det automatiserede hus vil komme, spørgsmålet er hvornår,” sagde han og pegede på en række barrierer, der skal overvindes.

”Der vil fortsat være en kamp om standarder, der skal nødvendigvis være en generel forståelse af Z-wave-teknologien blandt både brugere og producenter. Derfor skal det være simpelt, meget simpelt. Dertil kommer hele spørgsmålet om installation og om tilgængelighed af produkter,” sagde Lars Jørgensen, som mente at mængden af produkter, der er baseret på Z-wave-standarden, er helt utilstrækkeligt.

Uenighed om tidshorisont
I den afsluttende paneldebat deltog en række af partnerne i Z-wave-alliancen. Her lagde Göran Wilke op til en meget kort periode, før Z-wave ville være i gang, nemlig inden for det kommende år. Det fik han dog ikke tilslutning til.
Toni Sormunen, Nokia, mente således at 2014 ville være et realistisk mål. ”Det tog 30 år for Internettet at slå igennem og 10 år for World Wide Web,” fremhævede han og nævnte mobiltelefonen og SMS’en som andre eksempler. ”Vi er nødt til at være realistiske. De første fem år er altid svære.”

En tredje af partnerne fremhævede, at en vigtig forudsætning for succes var, at deltagerne kunne se, at det var en god forretning, derfor var der brug for store firmaer, som var villige til at investere og små firmaer med gode løsninger.
Fra salen kom en del indvendinger. En nævnte, at fx mobiltelefonen i starten blev brugt til at tale med hinanden, hvorimod den i dag har mange ”added values.” ”Før vi får dem, vil Z-wave ikke trænge igennem på markedet,” sagde han.
En anden nævnte, at der på konferencens udstillingsdel blev vist 18 Z-wave-produkter, men kun tre af dem var Z-wave-mærkede. ”Dårlig markedsføring,” bemærkede han.

”Mange ved ikke engang, hvad home control er. Giv dem en idé om det,” bemærkede en hollandsk konferencedeltager.

På to punkter var der fuld enighed: Standarden skal være åben og system og produkter skal være lette at bruge.